Get latest jobs before others

Sygeplejerske til Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, Grindsted Sygehus

Region Syddanmark


Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme; Grindsted Sygehus er et godt sted at starte eller fortsætte din sygeplejerskekarriere. Stillingen ønskes besat 1.juni 2024 eller efter aftale.

  • Er du sygeplejerske og vil du gøre en forskel for patienter med erhvervet hjerneskade?
  • Brænder du for rehabiliterende sygepleje i et stærkt tværfagligt samarbejde?
  • Vil du være stærk i den basale og specialiserede sygepleje, hvor der er tid til at arbejde med relationen til den enkelte patient og sparring med erfarne mono- og tværfaglige kollegaer?
  • Har du lyst til at være en del af et stærkt og tværfagligt læringsmiljø?

Så skal du søge hos os i Rehabiliteringen for Hjerne- og Nervesygdomme.

Stillingerne er på 37 timer/uge – men søg også gerne, hvis du vil arbejde færre timer. Vi søger sygeplejersker til alle vagter, men du vil i din ansættelse primært skulle arbejde dag/aften eller dag/nat.

Om afdelingen:
Vi har plads til 30 patienter, som er fra 18 år og opefter. Vores patienter indlægges til et intensivt neurorehabiliteringsforløb, hvor et tværfagligt team er omkring den enkelte patient. Du vil derfor blive en del af et tværfagligt team, der tæller sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, neuropsykolog, sekretær samt logopæder.

Hos os går faglighed, samarbejde, kommunikation og koordinering hånd i hånd.

Som sygeplejerske hos os varetager du neurorehabiliterende sygepleje hele døgnet, og du får mulighed for at bidrage på hele paletten: Grundlæggende og forebyggende sygepleje samt den specialiserede neurofaglige sygepleje, der tilgodeser vores patienters mange forskellige behov. Du kan evt. se mere her.

Som nyuddannet sygeplejerske har du muligt for at lære specialet at kende i introduktionsperioden på 8 uger, hvor du ikke tæller med i normeringen. Du vil her blive tilbudt internt og eksternt undervisning, der kan styrke din sygeplejeprofil. På længere sigt kan du læres op i at varetage stuegang samt håndtering af akutte situationer i afdelingen. Vores patienter kommer med mange forskellige problemstillinger, der kræver en stor variation af sygeplejefaglige indsatser.

Vi har store ambitioner for Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme og er aktive i forbindelse med læring, udvikling og forskning. Det er vigtigt for os at kompetenceudvikle vores personale, så du får mulighed for at deltage i specialerelateret undervisning med interne og eksterne oplægsholdere.

Vi arbejder ud fra Sydvestjysk Sygehus’ strategi, der præger den daglige tilgang i sygeplejen. Vi har særligt fokus på patient- og pårørendeinddragelse. I vores afdeling har vi elever og studerende fra de respektive faggrupper.

Vi tilbyder:

  • En kollegagruppe med faglige ambitioner og visioner indenfor neurorehabilitering.
  • Et miljø i udvikling, hvor arbejdsglæden er i centrum.
  • Introduktion med udgangspunkt i din faglighed og dine behov samt tværfaglig mentorordning.
  • Er du nyuddannet, så vil du få et særligt tilrettelagt introduktionsforløb i de første 8 uger af din ansættelse.
  • Sparring om neurosygeplejen med erfaren sygeplejerske og følgedag(e) og sparring med klinisk sygeplejespecialist eller specialeansvarlige sygeplejerske, samt ergo- og fysioterapeut.
  • Et sygeplejefagligt miljø hvor vi arbejder med implementering af Fundamentals of Care som referenceramme
  • Kontinuerlig kvalitetsundervisning af fx læger og neuropsykolog.
  • Mulighed for 2-3 studiedage på vores akut Neurologiske afdeling i Esbjerg efter ønske.

Vil du vide mere elle har lyst til at komme på et studiebesøg, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Janne Friis Høi, , tlf. nr. 21223741
Du kan også besøge vores hjemmeside

Der indehentes børneattest forud for ansættelse.

Er du interesseret i at møde sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fra Rehabiliteringen for Hjerne- og Nervesygdomme?
Så se nedenstående video.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Ansøgningsfrist: 26.05.2024

Samtaler afholdes den 29.05.2024. Vi forbeholder os dog retten til at indkalde løbende til samtaler.

Afdeling: Hjerne- og Nervesygdomme

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Grindsted

Ansøgningsfrist: 26 May 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2560463//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.