Postdoc i projekt om kulturelle repræsentationer af klasse og vold i kostskole- og institutionslitteratur ved Institut for Kommunikation, Sektion for
Københavns Universitet
Postdoc i projekt om kulturelle repræsentationer af klasse og vold i kostskole- og institutionslitteratur ved Institut for Kommunikation, Sektion for Pædagogik, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Institut for Kommunikation opslår hermed en stilling som postdoc i et forskningsprojekt om repræsentationer af social klasse og institutionel vold i fiktion og erindringslitteratur om kostskoler og institutioner til besættelse fra 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er på 37 timer om ugen og er tidsbegrænset til 2 år.
Introduktion
Som postdoc bliver du en del af projektet ”Know your place: Comparing memories of institutional violence across class” støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og ledet af PI Stine Grønbæk Jensen. Projektets overordnede formål er at undersøge betydningen af social klasse for den måde forskellige former for institutionel vold er blevet praktiseret, normaliseret, benægtet eller afsløret - samt hvordan volden efterfølgende erindres og håndteres både blandt tidligere elever/anbragte og på samfundsniveau i en dansk kontekst og hen over tid. Dette sker gennem en sammenligning af, hvordan klassespecifikke idealer og forventninger kommer til udtryk i erindringer fra henholdsvis elitære kostskoler (som f.eks. Herlufsholm eller Sorø Akademi) og kostskoler / skolehjem / opholdssteder for børn og unge fra socialt marginaliserede familier (som f.eks. Godhavn, Solgården, Solhaven eller Havregården).
Projektets postdoc skal undersøge, hvordan institutionel vold repræsenteres i fiktions- og erindringslitteratur fra de to institutionstyper. Gennem kortlægning og analyse af kostskole- og institutionslitteraturen i en dansk og evt. skandinavisk kontekst, identificeres og teoretiseres tilbagevendende motiver i skildringerne af klasse og institutionel vold, samt de betydninger og affekter volden og de implicerede aktører tillægges hen over tid.
I projektet tilgås skønlitteratur og erindringslitteratur som medier for kulturel erindring forstået bredt som fælles forestillinger om fortiden. Samtidig lægges der vægt på litteraturens potentiale for både at stabilisere bestemte versioner af fortiden og synliggøre det glemte eller fortrængte.
Du bliver del af Sektion for Pædagogik, som beskæftiger sig med teoretiske studier og empirisk forankrede analyser af pædagogik i dens praktiske, institutionelle, faglige og videnskabelige former. Sektionen er en del af Institut for Kommunikation. Instituttet huser ca. 80 VIP‑ansatte, 40 ph.d.-studerende, 20 postdocs, 40 deltidsundervisere, 11 administrative medarbejdere og 2200 studerende.
Læs mere om sektionen her: Pædagogik – Københavns Universitet
Læs mere om instituttet her: Institut for Kommunikation – Københavns Universitet
Stillingsindhold
Som postdoc vil dine primære arbejdsopgaver omfatte:
- Design og gennemførelse af en selvstændig undersøgelse samt bidrag til det samlede forskningsprojekt.
- Deltagelse i projektmøder – både internt og med projektets advisory board.
- Bidrag til planlægning og gennemførelse af forskningsseminarer og faglige sessioner ved internationale konferencer.
- Et 2-måneders forskningsophold med fokus på kulturel erindring ved Nottingham Trent University tilknyttet Professor i History & Mediestudier Jenny Wüstenberg.
- Udarbejdelse af videnskabelige artikler og publicering i fagfællebedømte tidsskrifter.
- Bred formidling af projektets resultater, fx gennem kronikker i danske aviser og deltagelse i podcasts.
- Aktiv deltagelse i forskningsmiljøet ved Sektion for Pædagogik og Institut for Kommunikation, herunder seminarer, faglige møder og fælles udviklingsaktiviteter.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som postdoc forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer, der mindst svarer til, hvad der kan opnås gennem tilfredsstillende gennemført ph.d.-uddannelse inden for pædagogik, litteraturvidenskab, kulturstudier, erindringsstudier eller beslægtede fagområder.
Ansøgere vil primært blive vurderet på deres forskningskvalifikationer, herunder deres publikationer, evne til at gennemføre selvstændig forskning og indgå i tætte forskningssamarbejder. Desuden vurderes ansøgers forskningsplan og forskningspotentiale i relation til det konkrete projekt som beskrevet ovenfor.
Det betragtes som en fordel, hvis ansøgeren tidligere har anvendt skønlitteratur i forskningssammenhænge som afsæt for at forstå kulturelt og historisk forankrede værdier, magtforhold og identiteter i relation til klasse, køn, institutioner eller vold.
I vurderingen vægtes et tydeligt potentiale for at kunne udvikle originale teoretiske perspektiver samt for at kunne levere forskningspublikationer af høj kvalitet i peer-reviewed tidsskrifter.
Da projektets empiriske materiale overvejende er dansk, er det et krav at ansøger kan læse og skrive dansk.
Læs mere om postdoc stillinger og kvalifikationskrav i Undervisnings- og Forskningsministeriets Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Yderligere oplysninger findes også på den engelsksprogede side om karriereveje på Københavns Universitet: Career at The University of Copenhagen – University of Copenhagen (ku.dk)
Bedømmelseskriterier
Dine faglige og personlige kvalifikationer vil primært blive bedømt ud fra dine forskningsmæssige kvalifikationer, herunder graden af originalitet og omfanget af den fagfællebedømte, videnskabelige produktion.
Derudover lægges vægt på udviklingspotentialet i din forskningsplan, dokumenteret aktiv deltagelse i forskningsmiljøer og din videnskabelige bredde og dybde i henhold til stillingens faglige profil.
Undervisningsmæssige kvalifikationer er som hovedregel ikke et krav, men hvis der i stillingsbeskrivelsen indeholder undervisningsopgaver, så vil dokumenteret undervisningserfaring blive inkluderet i den overordnede bedømmelse af dig som kandidat.
Du opfordres til at læse om fakultetets strategiske pejlemærker på fakultetets hjemmeside: Det Humanistiske Fakultet – Københavns Universitet
Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk i PDF eller Word format via linket ”Søg stillingen” nederst på siden.
Ansøgningen, som skal skrives på dansk, skal indeholde følgende bilag:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser og ph.d.-bevis)
- Fuldstændig publikationsliste (medsendte værker mærkes med stjerne*). Publikationslisten skal opbygges systematisk og inddeles i følgende kategorier:
- fagfællebedømte publikationer:
- monografier og antologier
- tidsskriftartikler
- bogkapitler/antologibidrag mv.
- ikke-fagfællebedømte publikationer
- formidlingspublikationer mv.
Ansøgere kan højst vedlægge 5 publikationer. Udgivelsestidspunktet skal være tydeligt markeret på publikationslisten. De valgte publikationer uploades som vedhæftede dokumenter og nummereres fra 1-5.
- formidlingspublikationer mv.
5. Forskningsplan, der beskriver hvordan delprojektet tænkes gennemført indenfor de givne rammer.
Kun materiale på dansk vil kunne forventes bedømt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Lønniveauet starter ved kr. 30.071,- + 18,07 % bidrag til pensionsordningen. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Rekrutteringsprocessen
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsætter institutleder et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.
Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås på Københavns Universitets hjemmeside:Rekrutteringsproces - for videnskabelige medarbejdere – Københavns Universitet (ku.dk)
Ligestilling og diversitet på Københavns Universitet
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund, og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. For yderligere oplysninger om ligestilling og diversitet på Københavns Universitet og universitets deltagelse i HRS4R HR Excellence in Research se: HR Excellence in Research – University of Copenhagen (ku.dk)
Kontakt
Yderligere oplysninger vedrørende rekrutteringsprocessen kan stiles til HR Søndre, [email protected], venligt angiv sagsnummer 211-2598/26-2I ved henvendelsen.
Spørgsmål om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til TT-adjunkt Stine Grønbæk Jensen, [email protected]
Ansøgningsfristen er den 1. september 2026 kl. 23:59 (CEST).
Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning. Der kan ændres i den indsendte ansøgning frem til ansøgningsfristens udløb.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 01-09-2026
Ansættelsesdato: 01-01-2027
Afdeling/Sted: Department of Communication
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: