Financial Outsourcing Trainee 2026
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kalenderen siger september 2026, og du er mere end klar til at kickstarte din karriere hos et af landets førende rådgivnings- og revisionshuse. På vejen hen til dit BDO-kontor prøver du at finde ud af, hvad du glæder dig mest til – at udvikle dig inden for økonomi og regnskab med et stort fagligt netværk i ryggen, at yde rådgivning overfor dine kunder eller at være en del af et kontor, hvor udvikling og et godt socialt miljø går hånd i hånd? Mulighederne er mange hos BDO.
En karriere med muligheder
Som trainee hos os får du en grundig oplæring og et stærkt netværk omkring dig fra dag ét. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi samarbejder tæt og styrker hinandens faglige udvikling. Dine arbejdsopgaver udvikler sig løbende i takt med, at dine erfaringer og kompetencer vokser, og du får hurtigt ansvar for dine egne opgaver.
Fra spændende økonomiopgaver til ansvar og indlevende rådgivning
Dine opgaver spænder fra finansbogføring og debitor- og kreditorstyring til månedsafslutning, controlling og analyse. I rollen som Financial Outsourcing Trainee bliver du en del af vores Business Services & Outsourcing afdeling. En del af arbejdet består også af klargøring af dokumentation til årsregnskaber samt løbende rapportering – viden, der skaber en stærk forståelse for virksomheders økonomi og giver dig værdifuld erfaring til din videre karriere.
Samtidig arbejder vi i stigende grad med digitale løsninger, hvor en del af de klassiske opgaver understøttes eller udføres via systemer og tredjepartsløsninger. Du får derfor også indsigt i, hvordan økonomifunktioner kan optimeres gennem automatisering, systemintegrationer og effektive arbejdsgange.
I takt med at du udvikler dig i rollen, hvilket der er rig mulighed for, får du mere ansvar og direkte kundekontakt, hvor du dagligt kommer til at gøre en forskel gennem din viden, overblik og indlevelse – enten fra kontoret eller fysisk ude ved kunden. Du går fra at løse opgaver til at tage ansvar og være en nær sparringspartner.
Bring din lyst til at lære i spil
Du behøver ikke have erfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, for vi skal nok klæde dig godt på. Du er nysgerrig, klar på nye udfordringer og har interesse for tal, økonomi og mennesker.
Du har enten afsluttet eller er ved at afslutte en relevant uddannelse som; HHX, EUX, STX, HF, en erhvervsakademiuddannelse eller universitetsuddannelse.
Det får du som trainee hos BDO
Vi er kåret som branchens mest attraktive arbejdsplads – og det mærker du i hverdagen.
Som trainee hos BDO bliver du en del af et 2-årigt uddannelsesforløb, Next Generation, hvor vi klæder dig godt på fra start. Samtidig får du støtte fra en fast mentor og BDO Academy gennem hele forløbet.
Efter endt trainee forløb lægger vi stor vægt på at understøtte din fortsatte udvikling i samarbejde med dig og dine ønsker. Der kan blandt andet være mulighed for at læse en HD og eventuelt Cand.merc.økonomistyring.
Hos os bliver man en del af et socialt arbejdsmiljø med mere end 100 trainee-kolleger på tværs af landet, hvor der er gode muligheder for faglig sparring, fællesskab og opbygning af relationer.
Læs mere om BDO her.
Er du vores nye kollega?
Nu vil vi meget gerne høre mere om dig, så fortæl os hvem du er, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af BDO.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Theresa Naur Loftager Jensen ([email protected]).
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet de rette kandidater. Send en ansøgning (gerne videoansøgning på maks. 2 minutter), sammen med dit CV og uddannelsesbeviser (også foreløbige karakterer).
Læs mere om traineejobbet og uddannelsen her.
Vi ser frem til at modtage din videoansøgning og høre, hvorfor du vil være en del af BDO.
Du kan se her i stillingsopslaget, hvilke byer der fortsat har ledige pladser til Trainee 2026. Du får også overblik over tilgængelige lokationer, når du udfylder ansøgningsformularen.
Grundet ferieafvikling kan der i sommerperioden være længere svartid på din ansøgning. Vi læser naturligvis alle ansøgninger og vender tilbage, så snart vi kan – tak for din tålmodighed og god sommer!
Afdeling: Advisory - 23
Ansøgningsfrist: 01 September 2026
Placering: Danmark, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: