Get latest jobs before others

Barselsvikariat: Behandlingshjemmet Nødebogård søger psykolog med stærk faglighed og gode formidlingsevner til vores døgnafdeling i Bagsværd

Region Hovedstaden



Nødebogård er det helt rette sted for dig, hvis du:

  • Er erfaren psykolog og er klar til nye faglige udfordringer i et miljø præget af høj kompleksitet, tæt samarbejde og stærkt kollegaskab
  • Mener at børn og unges trivsel, udvikling er vigtig og noget, du gerne vil gå på opdagelse i
  • Ønsker en arbejdsplads med diversitet i arbejdsopgaver, hvor du både har individuelle samtaler, familiesamtaler, behandlingsmøder og supervision
  • Hvis du ønsker at være en del af en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på en helhedsorienteret behandling med en tværfaglig indsats og som i øvrigt har et tæt kollegialt fællesskab og samarbejde
  • Hvis personlig faglig udvikling og sagssupervision er vigtig for dig

Da en af vores dygtige psykologer går på barsel, søger vi en psykolog til at være en del af vores døgnafdeling beliggende i Bagsværd.

I jobbet som psykolog i Bagsværd får du en spændende og afvekslende hverdag, hvor du er med til at udvikle og kvalificere afdelingens behandlingsindsatser i tæt tværfagligt samarbejde med leder, socialrådgiver, pædagoger, lærere samt organisationens øvrige psykologer.

Du bliver psykolog på en afdeling, hvor du møder børnene og de unge i deres vante rammer og hverdag. Det daglige fremmøde er på institutionen i Bagsværd. Dog er der ifm. supervision, fællesundervisning, faggruppemøde + evt. ad hoc møder fremmøde på hovedmatriklen i Nødebo.

Dine arbejdsopgaver er alsidige og vil bl.a. fordele sig på opgaver såsom psykologsamtaler med børnene/de unge, familiesamtaler, defusingsamtaler med personaler efter voldsomme hændelser, hjælp til implementering af relevante behandlingstiltag, ledelse af behandlingsmøder og løbende sparring med afdelingens øvrige personale. Der kan muligvis forekomme supervisionsopgaver undervejs i din ansættelse, men disse er ikke planlagt for nuværende.

Du vil blive en del af velfungerende monofaglige og tværfaglige teams. Psykologerne sparrer med hinanden løbende og indgår i fælles monofaglig supervisionsgruppe, aktuelt i supervision ved Søren Hertz. Derudover vil du også få individuel ekstern supervision.

Der er i alt 4 psykologer ansat på Nødebogård.

Målgruppen på Nødebogård Bagsværd er normaltbegavede børn og unge i alderen 12-18 år, med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer samt ofte et bekymrende skolefravær. Som udgangspunkt kæmper de unge mennesker, der indskrives på afdeling Bagsværd, oftest med alvorlig selvskade- og selvmordsadfærd.

Nødebogårds afdeling i Bagsværd er delvist lukket, og de unge kan, hvis de er indskrevet med brug af det lukkede område, tilbageholdes her i kortere perioder, hvis de er akut til fare for dem selv eller andre. Flere af de unge, der bor i Bagsværd, modtager undervisning i afdelingens skolelokaler, hvor de bliver undervist af lærere fra Nødebogårds interne skole.

Behandlingen på Nødebogård tager udgangspunkt i en multiteoretisk tilgang, hvor tilgangen og behandlingsplanen tilrettelægges individuelt med fokus på barnets ressourcer og behov for støtte. Overordnet trækker vi på det bedste fra neuro-pædagogiske, systemiske, narrative, mentaliserende og kognitive teorier og metoder.

Derudover arbejder vi pædagogisk med nænsom nødværge og low arousal, for at forebygge og mindske konflikter og magtanvendelser.

Nærvær og omsorg er en stor del af rammerne, og det er en prioritet for os, at vores unge føler sig set og forstået, samt bliver mødt ud fra en åben og nysgerrig tilgang.

Se video om Nødebogård Bagsværd HER

Vi tilbyder:

  • Ekstern supervision i monofaglig gruppe, individuel supervision, samt løbende kollegial sparring.
  • Sideoplæring ved nuværende psykolog inden barsel og derefter tilknyttet mentor.
  • Faglige udfordringer og stor diversitet i arbejdsopgaverne.
  • En arbejdsplads i løbende udvikling og forandring, som du har mulighed for at påvirke med din faglighed.
  • At blive en del af en fantastisk personalegruppe som er fagligt dygtige, engagerede, og som har det godt og sjovt sammen.
  • En rigtig god frokostordning.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet psykolog (cand. psych), gerne autoriseret og med erfaring indenfor målgruppen.
  • Hvis nyuddannet, at du har interesse og erfaring inden for målgruppen, samt mod på at kaste dig ud i alsidige og varierende opgaver.
  • Har viden om forskellige tilgange og kan anvende det i både samtaler og til behandlingsmøder.
  • Er fagligt stærk og en god formidler af dine psykologfaglige perspektiver.
  • At du selv kan tilrettelægge din tid og arbejdsopgaver.
  • Ønsker at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Er åben og nysgerrig på andre perspektiver – både i samtalerne og i det monofaglige og tværfaglige samarbejde.

Om Behandlingshjemmet Nødebogård
Behandlingsinstitutionen Nødebogård har i alt 4 døgnafdelinger, hvoraf 2 ligger i Nødebo, 1 ligger i Bagsværd og 1 ligger i Hillerød. På afdelingerne i Nødebo er der henholdsvis 9 og 10 pladser, mens Bagsværd har 14 pladser og Hillerød har et bofællesskab for 6 voksne.

Skolen i Nødebo er en intern behandlingsskole med plads til døgn-og dagelever samt en STU.

På Nødebogård er der også tilknyttet lærer, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejerske, fysioterapeut, administration, husassistenter, kokke og pedeller.

Vil du vide mere?
Kontakt forstander Tine Theker Stryhn på 26369695 eller mail [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået mellem akademikerorganisationerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Stillingen er på 37 timer og er ledig fra den 1/8-2026 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Den 21/06-2026. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 25/6-26 og evt. 2. runde samtaler d. 26/6-26

Ansøgningsfrist: d. 21. juni 2026

Lokation: Den Sociale Virksomhed

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3049932//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.