Get latest jobs before others

Konsulent til forskningsunderstøttelse i Enheden for Forskning, Innovation og Digitalisering

Region Hovedstaden



Vil du være med til at understøtte forskning på et af Danmarks største hospitaler? Har du erfaring med forskningsunderstøttelse, stærke samarbejds- og koordineringsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med ledelse, forskere og kliniske miljøer? Så er du måske vores nye forskningskonsulent på Herlev og Gentofte Hospital.

Du bliver en del af arbejdet med at skabe gode rammer for forskning, der skal bidrage til værdi for patienter, klinikere og fremtidens sundhedsvæsen.

Om os
Enheden for Forskning, Innovation og Digitalisering (FID) er organisatorisk forankret i stabsområdet Kvalitet, Sammenhæng og Udvikling på Herlev og Gentofte Hospital.

FID arbejder med at understøtte hospitalets strategiske udvikling inden for forskning, innovation og digitalisering.

Enheden er for nylig blevet organisatorisk sammenlagt, og du bliver derfor en del af et nyt kerneteam med engagerede kolleger og forskellige faglige baggrunde. Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Forskningsunderstøttelsen varetages af et mindre forskningsteam i enheden, hvor der arbejdes med både strategiske indsatser og faste driftsopgaver.

Om stillingen
Du får en central og selvstændig rolle i hospitalets forskningsunderstøttelse. Du vil få en bred kontaktflade til forskere, forskningsadministratorer, ledelse, kliniske afdelinger og stabe på tværs af hospitalet.

Stillingen kombinerer administrative, koordinerende og strategiske opgaver, herunder understøttelse af vicedirektøren på forskningsområdet. En del af opgaverne vil du have selvstændigt ansvar for, og du skal derfor trives med at skabe overblik, koordinere på tværs og sikre fremdrift i faste opgaver og udviklingsopgaver.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Administrere hospitalets interne forskningspuljer
  • Koordinere forskningsindberetning til Danmarks Statistik
  • Understøtte vicedirektøren på forskningsområdet med oplæg, koordinering og opfølgning
  • Sekretariatsbetjene Forskningsrådet, herunder planlægge møder, udarbejde dagsordner og følge op på beslutninger
  • Besvare og koordinere henvendelser fra hospitalets forskere
  • Planlægge og koordinere aktiviteter som Forskningens Dag
  • Udarbejde Forskningsnyt og understøtte forskningskommunikation
  • Bidrage til udvikling og optimering af administrative processer på forskningsområdet

Stillingen indeholder både udviklingsopgaver og tilbagevendende driftsopgaver. Vi søger derfor en kollega, der arbejder struktureret, trives med koordinering og motiveres af at skabe kvalitet og fremdrift i den daglige understøttelse af hospitalets forskning.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har erfaring med forskningsunderstøttelse, forskningsadministration eller lignende opgaver, gerne fra hospital, universitet eller anden offentlig organisation
  • har erfaring med administrativ koordinering og ledelsesunderstøttelse
  • arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for fremdrift
  • kan skabe overblik i komplekse processer og følge opgaver til dørs
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • trives med mange forskelligartede opgaver og en bred kontaktflade
  • har flair for økonomi og administrative processer
  • har gode digitale kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed, mange samarbejdsflader og mulighed for at præge udviklingen af forskningsunderstøttelsen på hospitalet.

Du bliver en del af et engageret og tværfagligt miljø med gode muligheder for sparring og samarbejde på tværs af stab, ledelse og kliniske miljøer. Stillingen indebærer samtidig et stort selvstændigt ansvar for centrale opgaver i hospitalets forskningsunderstøttelse.

Vi lægger vægt på et uformelt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglighed er i centrum.

Tiltrædelse og ansøgningsfrist
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Der er fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningsfristen er 14. juni 2026, og vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 25.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Vi har kontor på Gentofte Hospital, men der vil være mødeaktivitet på Herlev Hospital samt hos eksterne samarbejdspartnere og øvrige hospitaler i regionen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Henriette Raaschou på 29 28 51 18.

Ansøgningsfrist: d. 14. juni 2026

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (14 June 2026)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3049938//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.