Get latest jobs before others

Læge til forskning i hudreaktioner hos børn med diabetes

Region Hovedstaden



Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en læge, som har lyst til at være med i en række spændende kliniske forskningsprojekter omkring hudreaktioner til diabetesudstyr hos børn og unge med diabetes samt medvirke til planlægning af nye projekter. Der vil, forudsat at der indhentes yderligere finansiering, være mulighed for videreførelse i et 3-årigt ph.d.-forløb med indskrivning ved Københavns Universitet. Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2026.

Om forskningen på SDCC
SDCC er et diabetescenter som foruden klinik, uddannelsesenhed og enhed for sundhedsfremme består af en klinisk forskningsenhed med flere grupper, der arbejder inden for hver sit forskningsfelt. Forskningsgruppen, Diabetesteknologi, undersøger forskellige måder at anvende teknologiske værktøjer, fx insulinpumper, glukosesensorer og diabetesspecifikke apps, til at optimere og udvikle diabetesbehandlingen hos både børn, unge og voksne. Samtidig forsker gruppen også i nogle af de bivirkninger og udfordringer såsom hudreaktioner der desværre også følger med. Forskningsprojektet er forankret i denne gruppe.

Om jobbet
Du vil primært arbejde med 2 forskellige forskningsprojekter sammen med et team af forskningssygeplejersker og forskningslæger. Det ene projekt omhandler hvordan man kan bruge ultralyd af hudoverfladen ved brug af diabetesudstyr. Det andet projekt handler om at teste forskellige plastres effekt på hudbarrieren men også hvordan det indvirker på forekomsten af eksem til diabetesudstyr. Der er desuden mulighed for at deltage i dataanalyse og publikation af tidligere studier.

Stillingsbeskrivelse
Du vil som klinisk assistent arbejde under supervision.

Dine kvalifikationer
Du er læge med dansk autorisation. Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner (både dansk og engelsk) og er god til at samarbejde samt arbejde selvstændigt. Derudover forventer vi, at du er fleksibel, kan strukturere din egen arbejdsdag, og at du mestrer at have øje for detaljen og samtidig bevare overblikket. Vi forventer, at du har lyst til at blive dygtig til at behandle type 1 diabetes – hvis du ikke allerede er det. Vi forventer også at du deltager i at søge yderligere forskningsmidler.

Løn og arbejdsvilkår
Stillingen er tidsbegrænset til et år. Løn­ og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regional overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner.

Krav til ansøgning
Ansøgningen skal udfærdiges på enten dansk eller engelsk og skal indeholde:

  • Motivation (max 1 side)
  • Curriculum vitae (max 2 sider)
  • Kontaktinformation på 1-2 referencer
  • Dokumentation for lægeuddannelsen inkl. karakterbevis

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 11. juni, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler: Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag d. 16.juni.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professor Jannet Svensson, Tlf 21393196

Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen er et visionært diabetescenter for hele Region H specialiseret i behandling, forskning og forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabetesklinik og behandler omkring 11.500 personer med diabetes heraf ca. 1000 børn og unge fra Region Hovedstaden. Læs mere på www.sdcc.dk og følg SDCC på Twitter og LinkedIn.

Ansøgningsfrist: d. 11. juni 2026

Lokation: Steno Diabetes Center Copenhagen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (11 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3050803//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.