Get latest jobs before others

Afsnit 2121 lukket psykiatrisk akutmodtagelse søger engageret sygeplejerske på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Region Hovedstaden



Brænder du for psykiatri og akutte behandlingsforløb?

Vi søger en engageret sygeplejerske til vores lukkede akutte psykiatriske afsnit, hvor vi arbejder med høj faglig kvalitet og stor menneskelig omsorg. Her bliver du en del af et stærkt tværfagligt team og får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Om afsnit 2121
I vores lukkede akutmodtagelse har vi i alt 12 sengepladser, hvor patienterne indlægges direkte i afsnittet, og har i deres akutte fase behov for tæt observation og hurtig afklaring af pleje- og behandlingsbehov. Varigheden af indlæggelserne varierer fra få timer til få dage.

Patienter med behov for længere stabiliserende indlæggelser, overflyttes til centerets øvrige døgnafsnit. Vi modtager patienter med akut forværring af psykisk sygdom, ofte med komplekse problemstillinger såsom selvskade, selvmordsrisiko, psykotiske tilstande og udadreagerende adfærd.

Arbejdet kræver faglig skarphed, evne til at handle hurtigt i pressede situationer, og samtidig en rolig, anerkendende tilgang i mødet med det enkelte menneske.

Teamet består af en tværfaglig og dynamisk personalegruppe. Vi har en høj trivsel og er gode til at samarbejde, så ingen oplever at stå alene med ansvaret. Dette kommer til udtryk igennem vores stærke fællesskab, hvor det også er vigtigt for os at prioritere et trygt og sikkert arbejdsmiljø, uanset tempo. Sikkerheden er generelt et væsentligt element i vores arbejde, hvilket vi prioriterer uanset vagtlag eller tidspunkt.

Dine arbejdsopgaver
Hos os er ingen dage ens. Dine opgaver vil primært bestå af modtagelse af patienter ved indlæggelse, identificering af problemstilling og samtaler med patienter og pårørende. Du evner at bevare roen og skabe trygge rammer, i de akutte og kritiske situationer med blik for de gældende problemstillinger.

Herudover beskæftiger vi os en del med somatisk screening og pleje, da en del af patienterne også kan have et somatisk symptombillede og/eller komplikationer.

Derudover består dine opgaver blandt andet af:

  • Medicinhåndtering.
  • Observation og dokumentation af sygdomsbillede inkl. identificering af ressourcer.
  • Overflytning til øvrige døgnafsnit.
  • Varetage udskrivelser, enten til patienternes eget hjem og/eller relevant tilbud.
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere omkring patientforløbet.
  • Inddrage miljøterapi tilpasset den akutte kontekst.

Bliv vores nye kollega
Du er uddannet sygeplejerske med autorisation, eventuelt gerne med psykiatrisk eller somatisk erfaring.

Er du nyuddannet men brænder for det psykiatriske speciale, så læser vi også gerne din ansøgning med nysgerrighed og interesse. Vi sørger for et veltilrettelagt introduktionsprogram som klæder dig på til specialet. Vi har god erfaring med at skabe gode og trygge forløb for nyuddannede.

Vi forventer også, at du:

  • Brænder for at arbejde med psykiatriske patienter med akutte problemstillinger.
  • Trives i en hverdag med varierende tempo og forskellige opgaver.
  • Ønsker at tage del i en sparringkultur.
  • Ønsker at få indflydelse på behandlingen og udviklingen i afsnittet.
  • Tager aktiv del i at understøtte et godt arbejdsmiljø med fokus på god trivsel.

Vi sørger for at klæde dig godt på
Vi tilpasser din introduktion ud fra dine ønsker, kompetencer og erfaring, og sørger for, at du får en god introduktion til patientgruppen, afsnittets processer, arbejdsgangene og dine nye kollegaer.

Du tilknyttes vores mentorordning, så du løbende har en at sparre med om alt fra systemer og arbejdsgange til patient- og behandlingsudfordringer.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. august 2026 eller snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Der er mulighed for en fleksibel vagtplanlægning. Hvis du ønsker at kombinere dine vagttyper, er dette også en mulighed. Du kan forvente weekendarbejde hver anden til tredje weekend.

Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Carina W. Bender på telefon 38 64 32 20.

Du er også velkommen til at besøge afsnittet, og vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning. Du finder os på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 26. juni 2026.
Vi forventer at indkalde løbende til ansættelsessamtaler.

Læs og hør mere om Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Ansøgningsfrist: d. 26. juni 2026

Lokation: Nordsjællands Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3051866//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.