Get latest jobs before others

Psykolog til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup (Barselsvikariat)

Region Hovedstaden



Vil du være en del af et spændende tværfagligt behandlingstilbud? En af vores psykologer skal på barsel. Derfor har vi et ledigt barselsvikariat med start den 1. september 2026. Vikariatet er på 9 måneder med mulighed for forlængelse.

Om Dagafsnit for Spiseforstyrrelser
Dagafsnittet er et specialiseret tilbud, der behandler voksne patienter med alvorlig spiseforstyrrelse ofte med komorbiditet. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden.

Overordnet arbejdes der med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk komorbiditet, terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation for behandling. Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi, dialektisk adfærdsterapi samt motivationsfremmende terapi.

I Dagafsnittet værner vi om den gode behandling, det gode arbejdsmiljø og respekten for hinandens faglighed.

Jobbet
Som psykologvikar i afsnittet, skal du varetage forskellige opgaver.

  • Indledende vurderinger og behandlingsplaner
  • Co-terapeut i terapeutiske grupper (DAT og/eller MET)
  • Terapeutiske forløb
  • Støttende måltider med patienterne
  • Andre relevante arbejdsopgaver alt efter erfaring

Vi tilbyder

  • Et engageret tværfagligt team med høj faglighed og godt humør.
  • Et selvstændigt, krævende og givende arbejde
  • Relevant specialeoplæring og sparring.
  • Supervision & undervisning.

Vi ønsker en ansøger med følgende kvalifikationer

  • Cand.Psych og gerne med praksisuddannelse for psykologer (tidligere autorisation)
  • Modenhed, engagement, ro og tydelighed både verbalt og non-verbalt
  • Gode samarbejdsevner og selvstændighed
  • Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser er en fordel
  • Erfaring med kognitiv terapi, gerne DAT er en fordel.
  • Erfaring med Motivationsfremmende terapi er en fordel.

Vi søger en psykolog, som ikke nødvendigvis har alle ovenstående kompetencer, men modenhed og ro samt lysten og evnen til at indgå i det tværfaglige arbejde, vil blive prioriteret højt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. den 1. september 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Anne Jøker Hansen på telefon 38 64 60 47 eller 30 22 22 73.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er den 19. juni 2026.
Ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter bedes sendt via nedenstående link.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Vil du vide mere om os?
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.

Ansøgningsfrist: d. 19. juni 2026

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3055179//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.