Get latest jobs before others

Spændende karrieremulighed som sygeplejerske på Sengeafsnit 1, Afdeling for hjertesygdomme – Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Drømmer du om at specialisere dig i sygepleje til patienter med hjertesygdom – og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor patienterne møder et dedikeret team, der arbejder professionelt, omsorgsfuldt og empatisk?
Hvem er vi?
På Sengeafsnit 1 på Afdeling for hjertesygdomme bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi vægter både høj kvalitet i pleje og behandlingen, og et godt kollegialt fællesskab – og hos os er der plads til både humor, udvikling og ambitioner i hverdagen. Vi prioriterer at arbejde sammen om at bidrage til et medmenneskeligt sundhedsvæsen.

Vi er et dedikeret team på cirka 38 kolleger, der spænder fra nyuddannede ildsjæle til erfarne specialesygeplejersker.
Fællesskab, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til hinandens udvikling, prioriteres højt – og alles ideer, tanker og undring er velkomne.

Afsnittet løfter et fælles ansvar om at skabe et godt læringsmiljø for alle uddannelsessøgende i afdelingen, i tæt samarbejde med vejlederteamet og afdelingens kliniske underviser.

Vi modtager akutte hjertepatienter døgnet rundt. Vi varetager specialiseret pleje og behandling til følgende patientgrupper:

  • Hjertesvigt
  • Arytmier
  • Hjerteklapsygdomme
  • Aortasygdomme
  • Cancerrelaterede hjertesygdomme
  • Endocarditis

For at sikre gode og sammenhængende patientforløb har vi et tæt samarbejde med Sengeafsnit 2, som er Afdeling for hjertesygdommes andet sengeafsnit. De to afsnit samarbejder blandt andet om visitation af patienter, hvor sygeplejersker fra de to afsnit på skift varetager en visiterende funktion.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et grundigt onboardingprogram, der tager udgangspunkt i dine erfaringer
  • To mentorer, som du så vidt muligt følger i vagter de første 6 uger
  • Mulighed for kardiologisk efteruddannelse (modul I &II) inden for de første 3 år
  • Løbende udvikling af kompetencer inden for kardiologisk sygepleje og palliation
  • Sygeplejekonference hver uge med fokus på faglig udvikling
  • Mulighed for at blive ressourceperson inden for et interesseområde
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med respekt for hinandens fagligheder
  • Indflydelse på egen vagtplan med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend efter ønske
  • En åben og dialogbaseret ledelsesform, hvor nye idéer værdsættes
  • Mulighed for sparring med ledelsen om din karrierevej
  • En afdeling med høj patienttilfredshed
  • Et arbejdsmiljø hvor makkerpar og kollegial støtte prioriteres

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er nysgerrig, og har lyst til at lære det kardiologiske speciale
  • Du kan dele din viden og din undren med kolleger. Erfaring er ikke afgørende.
  • Du møder patienter, pårørende og kolleger med en empatisk, respektfuld og positiv tilgang
  • Du bidrager til god stemning og konstruktiv kommunikation i hverdagen
  • Du trives i et samarbejde, hvor vi tager ansvar vores patienter og hinandens trivsel

Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger en sygeplejerske på 37 timer.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område

Ansøgningsprocedurer
Hvis stillingsopslaget vækker din interesse, så send din ansøgning og CV via det vedlagte link.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os til en uforpligtende kop kaffe, er du meget velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske
Dorthe Stengaard Bødker
Telefon: 38 68 67 36
Mail: [email protected]

Du kan også få et indtryk af vores hverdag på Instagram:
@hjertemedicinsk_herlev

Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen i vores team på Afdeling for hjertesygdomme, Sengeafsnit 1 på Herlev Hospital!

Ansøgningsfrist: d. 17. juni 2026

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3056264//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.