Get latest jobs before others

Dansklærer til indskolingen - Gentofte Kommune

Gentofte Kommune



– vil du være med til at skabe en skole, hvor faglighed, fællesskab og sammenhængskraft går hånd i hånd?
På Skovshoved Skole søger vi en dygtig dansklærer til indskolingen, der vil være med til at skabe undervisning, hvor alle elever lykkes både fagligt og menneskeligt.

Vi er en skole med høje ambitioner. Ikke bare i ord, men også i praksis. Derfor leder vi efter en lærer, der både kan sit håndværk og har lyst til at udvikle det sammen med andre.

Om stillingerne
Du bliver en del af vores indskoling (0.–3. klasse), hvor du:

  • underviser i dansk
  • indgår i et tæt samarbejde i årgangsteam
  • arbejder med co-teaching og differentieret undervisning
  • samarbejder med pædagoger om elevernes hele skoledag
  • varetager klasselærerfunktion

Har du også natur/teknologi, er det et plus – men ikke et krav.

Vi leder efter dig, der:

  • er fagligt stærk i dansk – særligt inden for tidlig læsning og sprogudvikling
  • kan skabe struktur, relationer og tydelig klasseledelse
  • trives i klasselærerrollen og tager ansvar for fællesskabet omkring klassen
  • ser samarbejde som en styrke – ikke en nødvendighed
  • er nysgerrig på din egen praksis og tør udvikle den

Du kan være nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du vil noget med dit arbejde.

Det får du hos os
Vi ved godt, at dygtige lærere har valgmuligheder. Derfor skal det give mening at vælge os.

Hos os får du:

  • et stærkt kollegialt fællesskab med høj grad af sparring
  • teamsamarbejde, hvor vi faktisk planlægger og udvikler undervisning sammen
  • en ledelse, der er tæt på og tydelig i retning og forventninger
  • fokus på både faglighed og trivsel – ikke det ene på bekostning af det andet
  • en skole med en unik beliggenhed tæt på skov og vand

Om Skovshoved Skole
Skovshoved Skole er beliggende i det smukke område omkring Skovshoved Havn og er en del af Gentofte Kommune. Vi er en skole, der værdsætter et tæt samarbejde mellem elever, forældre og personale samt en inkluderende og tryg skolekultur, hvor alle elever trives og udvikler sig.

På Skovshoved Skole er fællesskab og sammenhængskraft bærende begreber i vores hverdag – både i undervisningen, i samarbejdet og i måden vi er skole på.

Vi arbejder målrettet med at skabe stærke inkluderende læringsfællesskaber, hvor alle elever oplever at høre til og blive udfordret.

Samtidig har vi en tydelig ambition om at udvikle vores praksis. Vi er i gang med at bevæge os mod en skole, hvor blandt andet teknologiforståelse og mere problembaserede tilgange får en større plads i undervisningen.

Verdensvendthed er en vigtig del af vores identitet. Vi prioriterer den åbne skole højt – blandt andet gennem et fast og større samarbejde med Københavns Zoo, udeskoleforløb og mange ekskursioner, hvor eleverne møder verden uden for klasselokalet.

Kort sagt:

Vi tror på, at en god skole skabes i fællesskab – hver dag, i hver lektion.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder Anne Melnyk (6141 4589), eller afdelingsleder for indskolingen Morten G. Petersen (2117 9483) for en uforpligtende snak. Vi byder også MEGET gerne på en kop kaffe og en uformel snak, så du kan møde os, skolen og mærke stemningen, inden du sender din ansøgning af sted.

Ansættelse og udvælgelse:
Vi afholder løbende samtaler og ansætter løbende, hvis den rigtige person med den rette personlighed og de rette kompetencer kommer vores vej. Så tøv ikke med at tage fat i os for at høre mere om stillingerne og sende en ansøgning af sted. Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgning:
Hvis du ønsker at være en del af vores dedikerede team af lærere og bidrage til udviklingen af Skovshoved Skole, bedes du sende din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Anne Katrine Melnyk
Viceskoleleder

[email protected]
Mobil: 20433756

Ansøgningsfrist: Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gentofte Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gentofte Kommune

Main office: Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3057035//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.