Get latest jobs before others

Hjerterehabiliteringen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler søger fysioterapeutvikar pr. 01.08.26

Region Hovedstaden



Vi søger en fysioterapeut til et spændende og fagligt udfordrende vikariat inden for undersøgelse, vurdering og træning af ambulante hjertepatienter.
Stillingen er et vikariat på 32 timer ugentligt i 6 måneder pr. 01.08.2026 eller hurtigst muligt.

Hvem er vi?
Fysio- og ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en tværgående klinisk afdeling med egen forskningsenhed.

Vi arbejder målrettet på at gøre en forskel for patienterne, og prioriterer både forskning, udvikling og nytænkning højt. Vi tager ansvar for vores faglige standard gennem en kritisk og progressiv tilgang til praksis – og vi forventer, at du vil bidrage aktivt til denne udvikling.

Om stillingen
Hjerterehabiliteringen er et stort, selvstændigt ambulatorium inden for det kardiologiske speciale og er aktuelt placeret på Frederiksberg matriklen.

Du bliver en del af et engageret team bestående af tre fysioterapeuter, der arbejder tæt sammen med kardiologer, sygeplejersker, diætister og sekretærer om test og rehabilitering af patienter med forskellige hjertediagnoser.

Dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning og gennemførelse af holdtræning samt individuel træning
  • Vurdering, vejledning og tests (herunder VO₂max-test)

Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for udvikling samt et kollegialt fællesskab præget af engagement og samarbejde.

Erfaring med hjertepatienter er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din interesse for specialet – vi sørger for en grundig introduktion.

Stillingen er uden weekendvagter.

Vi forventer, at du:

  • Trives med faglige udfordringer og arbejder selvstændigt med stærke samarbejdsevner
  • Bevarer overblikket i en travl hverdag og kan koordinere dine opgaver
  • Tager medansvar for både daglig drift og faglig udvikling
  • Dokumenterer dit arbejde klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Er professionel og nærværende i mødet med patienterne
  • Har lyst til at udvikle din faglighed og bidrage til afdelingens udvikling
  • Har interesse for det kardiologiske speciale og arbejder evidensbaseret

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til både opgaver og arbejdsplads
  • En varieret og fagligt udfordrende hverdag
  • Erfarne og engagerede kolleger i et stærkt mono- og tværfagligt miljø
  • Et samarbejdsklima præget af sparring og vidensdeling
  • En arbejdsplads, hvor terapeuter er en central del af patientforløbet
  • Fokus på forskning, udvikling og høj faglig kvalitet
  • Et godt socialt fællesskab med åbenhed og engagement

Ansættelsesvilkår
Vikariatet er på 32 timer ugentligt med tiltrædelse 01.08.2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Overterapeut Sofie Jørgensen på telefon 21 15 13 72

Læs mere om afdelingen:

  • Instagram: @fysergobfh
  • LinkedIn: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Læs om hjerteafdelingen her:
https://www.frederiksberghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/hjerteafdeling/Sider/default.aspx

Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag den 23.06.2026.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 26.06.2026.

Ansøgning og CV sendes via linket herunder.

Ansøgningsfrist: d. 23. juni 2026

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3059858//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.