Get latest jobs before others

SAMMEN GØR VI EN FORSKEL! @gaskir313_hvh

Region Hovedstaden



Vi har lidt af et babyboom blandt vores kolleger, så derfor søger vi FAST sygeplejerske til afsnit 313 på Hvidovre Hospital.

Hos os får du en veletableret mentorordning, høj faglighed og et stærkt socialt fællesskab - og så kan du vælge mellem 3 forskellige weekendrul. Det kan du umuligt sige nej til

Lidt fagligt om os:
Vi er en del af Danmarks største Gastroenhed og varetager primært kirurgisk pleje og behandling af elektive patienter med sygdomme i tyk- og endetarm. Vores patienter er i alderen 18 til 100 år, og omfatter især patienter med kræft eller inflammatoriske tarmsygdomme. Vi har også patienter, der skal gennem mindre kirurgiske indgreb såsom blindtarmsbetændelse, abscesser eller som er her til udredning for tarmsygdom.

Vi arbejder efter de accelererede principper (ERAS), som vi faktisk var de første til at implementere i afdelingen, for mere end 25 år siden (nogle af os kan stadig huske det… Shhh). Dengang var vi frontløbere - og det er vi stadig.

I dag arbejder vi også målrettet med hospitalets sygeplejefaglige referenceramme (Fundamentals of Care og Familiefokuseret Sygepleje). Det betyder, at relations arbejdet og den faglige tilgang til patienten er den samme, uanset om patienten er akut eller elektivt indlagt. Det er vi meget stolte af.

Vi har vores eget sygeplejeambulatorium i afsnittet, hvor vores elektive patienter ikke blot bliver grundigt forberedt til operation, men også bliver mødt i samtalen, om hvad der er vigtigt for dem i netop deres liv og situation. To gange om ugen tilbyder vi struktureret gruppebaseret undervisning for patienter, der har fået stomi.

Hverdagen på 313 er altså alsidig. Du vil møde både stabile, planlagte forløb og ustabile patienter, der kan kræve akut operation. Vi varetager også pleje af terminale patienter, svære og eksistentielle samtaler, stomioplæring og komplekse udskrivelser. Hos os favner vi bredt, og du starter derfor din sygeplejekarriere med stærk sygeplejefaglig ballast.

Din onboarding på afsnit 313:

  • Den bedste start med fast mentorteam og grundig oplæring (ingen fast tidsramme).
  • Du er uden for normeringen, indtil vi SAMMEN vurderer, at du er klar.
  • Trygt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og løfter hinanden.
  • Sparring og refleksion er en naturlig del af hverdagen og grundlag for faglig udvikling.
  • Fokus på trivsel, arbejdsglæde og fællesskab fra dag ét.
  • En tydelig leder gennem hele dit forløb.
  • Relevante kurser, bl.a. Start I Sygeplejen, Godt på vej i Sygeplejen og lokal supervision for nyuddannede sygeplejersker.

Det får du også hos os:

  • 15 faglige minutter 1–2 gange om ugen.
  • Team-/tværfaglige møder.
  • Plads til at udvikle dig fagligt, og plads til dine spørgsmål og initiativer.
  • Relevante kurser fx. efteruddannelse inden for gastrokirurgisk sygepleje.
  • Mangfoldigt team med både yngre og ældre kollegaer.
  • Rummelighed, humor, faglig stolthed og engagement både på kontoret og ude hos patienterne.
  • Fællesskab også uden for arbejde: Pizzaaftener, en øl på Torvet, saunagus, middage, fester - måske dit forslag er det næste sociale arrangement?
  • Fleksibelt timetal vælg mellem 32 og 37 timer om ugen.
  • Weekendvagter hver 2., 3. eller 4. weekend (hver 4. i 12-timers vagter).

Hvem er du så?
Vi søger både nyuddannede og erfarne sygeplejersker. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, videbegærlig og har lyst til faglig refleksion og udvikling – og at du bidrager positivt til vores fællesskab. Du kan starte så snart det passer dig.

Lyder det for godt til at være sandt? Kig gerne med vores instagramprofil @gaskir313_hvh. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte nogle af vores nyere sygeplejersker i afsnittet. Alle startede her som nyuddannede og kan fortælle om deres oplevelse af både mentorordningen og hverdagen på afsnittet.

Rebecca: [email protected]

Majken: [email protected]

Sarah: [email protected]

Du kan også kontakte Oversygeplejerske Katja Balle Levring Glud [email protected] eller assisterende oversygeplejerske Christina Theil [email protected]. Tlf 38625713.

Ansøgningsfrist d. 29.juni kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist: d. 29. juni 2026

Lokation: Amager og Hvidovre Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3059864//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.