Bliv pædagog på Høskoven – et fællesskab med høj faglighed, refleksion og nærvær
Region Midtjylland
Vil du bruge din faglighed til at skabe livskvalitet for voksne med erhvervet hjerneskade – og samtidig være en del af et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed, refleksion og plads til nærvær?
På Høskoven søger vi en pædagog til vores højt specialiserede botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Hos os bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder målrettet for at skabe tryghed, struktur og meningsfulde relationer for borgerne.
Hvad kan du få hos os?
- Grundig introduktion og mentorordning, så du får en tryg start
- Et fagligt stærkt team, hvor vi støtter hinanden og deler erfaringer
- Efteruddannelse i neuropædagogik og LA2u
- Løbende faglig vejledning og supervision
- Fleksibel og individuelt tilpasset vagtplan, hvor vi lytter til dine ønsker
Om jobbet og hverdagen
På Høskoven arbejder vi med borgere med komplekse kognitive, følelsesmæssige, adfærdsmæssige og fysiske funktionsnedsættelser. Det kræver høj faglighed, struktur og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper.
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelse og Low Arousal-tilgangen med fokus på forebyggelse, forståelse af adfærd og refleksion i praksis. Samtidig har vi blik for det hele menneske og for at skabe et trygt og værdigt hverdagsliv for den enkelte borger.
Du bliver en del af en hverdag, hvor relationer, faglig refleksion og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af arbejdet – også når opgaverne er komplekse.
Dine opgaver:
- Skabe struktur, stabilitet og tryghed i borgernes hverdag
- Arbejde med mål og delmål med afsæt i §141-handleplaner
- Indgå i daglige pleje- og støtteopgaver (ADL og P-ADL)
- Varetage både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver
- Bidrage til dokumentation, faglig refleksion og udvikling i teamet
- Samarbejde tæt med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
Vi søger dig, der…
- Brænder for pædagogik med fagligt tyngdepunkt
- Har erfaring med eller interesse for arbejdet med voksne med komplekse behov
- Møder mennesker med ro, respekt og tydelighed
- Tager ansvar og kan skabe overblik i komplekse forløb
- Arbejder struktureret og har stærke samarbejdsevner
- Har lyst til både at lære og lære fra dig
Praktisk
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller tidligere, hvis muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.Vi arbejder i skiftende vagter med dag- og aftenvagter - og weekendarbejde hver 3. weekend.
Ansøgningsfrist: 16. august 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler den 17. og 19. august.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Paag på telefon 4033 0940 for en snak eller en rundvisning. Hun afvikler dog sommerferie i perioden 20. juli – 10. august.
Om Specialområde Hjerneskade og Høskoven
Høskoven er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland.På Høskoven bor 29 borgere fordelt på tre afdelinger. Vi arbejder tværfagligt med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Hos os er der høj faglighed, tid til relationer og en kultur, hvor samarbejde og humor er en naturlig del af hverdagen.
Læs mere på Specialområde Hjerneskade
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Afdeling: SOH Høskoven Hus 1
Ansøgningsfrist: 16 August 2026
Placering: Damagervej 26, 8260, Viby J, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: