Get latest jobs before others

Virksomhedskonsulent til virksomhedsservice og veteranindsatsen i Faxe Kommune

Faxe Kommune



Virksomhedskonsulent til virksomhedsservice og veteranindsatsen i Faxe Kommune
Vil du være med til at styrke samarbejdet mellem virksomheder, civilsamfund og Faxe Kommune gennem opsøgende virksomhedsservice, digital formidling og udvikling af vores veteranindsats?

I Virksomheds- og Rekrutteringsservice arbejder vi for at skabe stærke relationer mellem virksomheder, kommunen og civilsamfundet. Du bliver tredje medlem af et team med stor frihed, høj faglighed og et fælles fokus på at skabe værdi gennem samarbejde, netværk og konkrete løsninger.

En alsidig rolle med virksomhedsservice, kommunikation og veteranindsats
Vores team betjener hele organisationen og arbejder bredt indenfor virksomhedsservice og rekruttering. Det virksomhedsrettede arbejde er fundamentet i jobbet. Her opstår samarbejdet, mulighederne og de relationer, som resten af stillingen bygger videre på. En væsentlig del af jobbet handler derfor om at skabe og udvikle samarbejdet med virksomheder og civilsamfund.
Du skal trives med opsøgende arbejde, dialog og virksomhedsbesøg og være med til at sikre, at virksomhederne oplever en professionel og værdiskabende service.

En del af stillingen er knyttet til veteranindsatsen, som er et politisk prioriteret område i Faxe Kommune. Du får en central rolle i at understøtte den fortsatte udvikling af indsatsen gennem samarbejde med virksomheder, interesseorganisationer, frivillige aktører og øvrige samarbejdspartnere. Opgaven handler blandt andet om at udvide og vedligeholde netværket omkring veteraner, koordinere aktiviteter og skabe synlighed om de muligheder og tilbud, der findes.

Det er ikke et krav, at du selv er veteran eller har militær baggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med området og kan skabe resultater gennem samarbejde, koordinering og formidling.

Vi ønsker at fortælle om de muligheder og resultater, der skabes gennem vores arbejde. Derfor skal du kunne få øje på de gode historier og bringe dem videre gennem sociale medier og andre digitale kanaler. Samtidig bidrager du til udviklingen af vores digitale universer, så virksomheder, borgere, veteraner med flere i stigende grad kan finde relevant information og tilbud digitalt.

Vi forestiller os, at du:

  • Er udadvendt, trives i dialogen med virksomheder og samarbejdspartnere og har erfaring med eller interesse for virksomhedsrettet samarbejde.
  • Arbejder selvstændigt, tager initiativ og kan skabe fremdrift i dine opgaver, samtidig med at du har en naturlig tilgang til samarbejde og vidensdeling i teamet.
  • Kan omsætte vores hverdag til indhold, der skaber synlighed og værdi, og har lyst til at fortælle de gode historier om vores arbejde
  • Er struktureret og kan koordinere arrangementer og samarbejder.

At arbejde hos os
Vi er en politisk styret organisation, hvor prioriteringer og opgaver kan ændre sig. Derfor har vi brug for medarbejdere, der kan bevare retningen, tænke i muligheder og bidrage konstruktivt, når rammerne flytter sig.

Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden på tværs af opgaver. Vi lægger vægt på høj faglighed, godt samarbejde og en kultur, hvor vi løfter i flok.

Til gengæld får du stor indflydelse på dit arbejde, frihed under ansvar og mulighed for at præge udviklingen hos os i Center for Beskæftigelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Du skal have kørekort. Faxe Kommune råder over biler, som benyttes i videst muligt omfang.

Ansøgningsfristen er søndag den 28. juni 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 27.

Som en del af ansættelsesprocessen anvender vi Praice (adfærdsprofil). Kandidater, der indkaldes til samtale, modtager et link til testen forud for samtalen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristen Olesen på telefon 21 76 18 98.

Vi glæder os til at høre, hvordan du kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem virksomheder, kommune og civilsamfund, skabe synlighed om vores indsatser og videreudvikle veteranindsatsen i Faxe Kommune.

Ansøgningsfrist: d. 28. juni 2026

Afdeling: Tingvej 7 4690 Haslev

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Faxe Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Faxe Kommune

Main office: Frederiksgade 9, 4690 Haslev

Faxe Kommune ligger centralt på Sydsjælland med Haslev som administrativt centrum og beskæftiger omkring 2.500 medarbejdere på tværs af kommunens mange arbejdspladser. Kommunen arbejder med dialog, ansvar og udvikling i en organisation, hvor både velfærd, service og lokalsamfund fylder i hverdagen.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3061212//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.