Get latest jobs before others

Dansklærer til 7. klasse på Skovvejens Skole

Ballerup Kommune



Kan du sætte rammen for en ny 7. klasse og vil du udvikle dig sammen med os?
Skovvejens Skole søger en engageret, fagligt og relationelt stærk dansklærer til det kommende skoleår med mulighed for at indgå i skolens ressourcecenter som AKT-lærer.

At starte i udskolingen er noget helt særligt for eleverne. Nu har du chancen for at være med til at forme klassekulturen for de nydannede klasser, der starter efter ferien og være med til at skabe trygge relationer og løfte fagligheden for vores kommende 7. årgang fra august 2026.

Dine vigtigste opgaver

  • Du brænder for undervisning og har lyst til at arbejde med en elevgruppe præget af forskellighed – både fagligt og socialt.
  • Du ser det som en spændende opgave at arbejde med klassekultur og bygge en nydannet 7. klasse op.
  • Du indgår i tæt teamsamarbejde på årgang og i fagteams, hvor vi tager fælles ansvar for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.
  • Du planlægger levende, varieret og meningsfuld undervisning for eleverne.

Dine kompetencer
Du brænder for udskolingen og motiveres af en elevgruppe, hvor forskellighed er en styrke. Du er uddannet lærer (eller tæt på) og genkender dig selv i følgende:

  • Du er en stærk relationsbygger: Du mestrer tydelig klasserumsledelse med et anerkendende blik for den enkelte elev.
  • Faglig formidler: Du planlægger en levende, varieret og praksisnær undervisning.
  • Holdspiller: Du trives i et tæt teamsamarbejde, hvor vi løfter i flok og deler både udfordringer og succeser.
  • Dine fag: Du skal føre den kommende 7. klasse til danskeksamen om tre år. Det er et stort plus, hvis du også kan undervise i engelsk, tysk og/eller historie. Har du erfaring med eller lyst til at arbejde i vores ressourcecenter som AKT-lærer, kan stillingen skræddersys efter dine kompetencer.

Det får du hos os

  • Professionelt fællesskab med højt til loftet: Du bliver en del af et engageret team med fælles forberedelse, tæt adgang til vejledere, PLC og masser af faglig sparring.
  • Fælles kompetenceløft: I det kommende skoleår skal vi alle ICDP-uddannes (niveau 1). Vi investerer i din og vores fælles udvikling inden for relationel pædagogik.
  • Hareskoven som klasseværelse: Vi prioriterer uderum og bevægelse – og med skoven lige i baghaven har du de perfekte rammer til at tænke ud af boksen.
  • Et bæredygtigt arbejdsliv: Vi har fokus på trivsel, fleksible rammer for tilstedeværelse og en uformel omgangstone (som vi blandt andet plejer i fredagscaféen).

Hvem er vi
Vi er en 0. – 9. klasses folkeskole beliggende på Egebjergvang i Ballerup og en skole i positiv udvikling. Skolen er kendetegnet ved høj elevtrivsel, et anerkendende børnesyn og et stærkt professionelt fællesskab, hvor samarbejde, humor og faglighed går hånd i hånd.

Vil du vide mere
Vi vil utrolig gerne vise vores skole frem eller svare på dine spørgsmål. Du er mere end velkommen til at kontakte Catharina Debois, tlf. 4477 3724 (Pædagogisk leder, udskolingen).

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato: 1. august 2026

Vi holder ansættelsessamtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer.

Ansøgningsfrist: 24. juni 2026
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse.

Løninterval for stillingen er 39.726 kr. - 47.314 kr. pr. måned (37 timer)

Vi indhenter børneattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Afdeling: Skovvejens Skole

Ansøgningsfrist: 24 June 2026

Placering: Egebjergvang, 80, 2750, Ballerup

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ballerup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (24 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ballerup Kommune

Main office: Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune binder administration og praktisk velfærd sammen for at skabe en god hverdag for både borgere og det lokale erhvervsliv. Som medarbejder her bliver man en del af et stort hold af forskellige faggrupper, der omsætter lokale, politiske beslutninger til konkrete løsninger i hverdagen.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3061628//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.