Get latest jobs before others

Salgs- og energikonsulent inden for varmepumper og energiløsninger til erhverv

OK a.m.b.a.



Vil du være med til at udvikle fremtidens energiløsninger til danske virksomheder? Har du en stærk teknisk forståelse og trives du med at skabe relationer og lave større projektsalg? Så er du måske vores nye kollega hos OK.
Hos OK er vi i gang med en transformation af vores energiforretning. Vi søger nu en dygtig salgs- og energikonsulent, der kan kombinere teknisk forståelse med stærke kunderelationer og være med til at udvikle vores forretning inden for varmepumper og energiløsninger til erhvervskunder.

Om rollen og afdelingen
Som Salgs- og energikonsulent bliver du en del af et engageret team med ansvar for større projektsalg af varmepumper og energiløsninger til erhvervskunder i hele Danmark.

Du får en central rolle i arbejdet med både nye og eksisterende kunder, hvor du hjælper kunder med at finde de rigtige løsninger til deres behov. Rollen spænder bredt fra opsøgende salgsarbejde og relationsopbygning til teknisk rådgivning, beregning og tilbudsgivning på større projekter og anlæg.

Du kommer til at arbejde med projektsalg, hvor rådgivning, behovsafdækning og tillidsfulde kunderelationer er afgørende for at skabe de rette løsninger. Det er derfor ikke klassisk produktsalg, men længerevarende salgsforløb, hvor du følger kunden gennem hele processen, fra den første dialog til den færdige løsning. Du bliver samtidig en vigtig del af den udvikling, som OK er i gang med, hvor vi styrker vores position som en rådgivende og professionel samarbejdspartner inden for energiløsninger til erhvervslivet.

Din base kan være på vores lokation i Viby J eller fra hjemmekontor afhængigt af din geografiske placering. Rollen indebærer rejseaktivitet og kundebesøg i hele Danmark.

Dine opgaver

  • Opsøge og udvikle relationer til erhvervskunder i hele Danmark
  • Identificere nye forretningsmuligheder og modne salgsprojekter
  • Rådgive kunder om varmepumper og energiløsninger
  • Udarbejde beregninger, dimensioneringer og tilbud på projekter og anlæg
  • Gennemføre kundemøder, præsentationer og salgsforhandlinger
  • Udarbejde salgsplaner og sikre systematisk opfølgning på pipeline og aktiviteter
  • Budgettere og følge op på resultater inden for eget ansvarsområde
  • Samarbejde tæt med Teknisk Afdeling, Kundeservice, El-salg og E-mobilitet for at sikre de bedste løsninger til kunderne

Om dig
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og erfaring fra el-, energi- eller VVS-branchen. Måske er du uddannet inden for el eller vvs har efterfølgende arbejdet med salg, projektstyring eller rådgivning inden for tekniske løsninger. Det vigtigste er, at du har teknisk forståelse og motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem rådgivning, relationer og længerevarende salgsforløb.

Du har gerne erfaring med projektsalg og B2B-salg af tekniske løsninger samt forståelse for dimensionering, beregning og prissætning. Som person er du opsøgende, relationsskabende og god til at udvikle kunder og forretning. Du arbejder selvstændigt og struktureret og trives i komplekse kundedialoger, hvor teknisk indsigt, vedholdenhed og stærke samarbejdsrelationer er afgørende for at lykkes.

Vi tilbyder

  • En central rolle i et forretningsområde med vækstpotentiale
  • Muligheden for at arbejde med større projekter og tekniske energiløsninger
  • Stor frihed og fleksibilitet i hverdagen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden med at lykkes
  • En social arbejdsplads med stærkt fællesskab og aktive personaleforeninger

Praktisk
Arbejdssted: Viby J og/eller hjemmekontor efter aftale

Geografisk ansvarsområde: Hele Danmark

Ansættelse: Fuldtid

Tiltrædelse: Efter aftale

Klar til at blive en del af OK?
Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgschef for Salg Varmepumper, Erhverv, Johnni Nautrup Kolding på +4541948485 og ellers glæder vi os til at modtage dit CV og en kort ansøgning om din motivation for jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at OK a.m.b.a.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


OK a.m.b.a.

Main office: Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J

OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK er 600 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3063751//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.