Get latest jobs before others

Er du Stines nye makker i 1. klasse?

Lyngby-Taarbæk Kommune



På Trongårdsskolen tror vi på, at de bedste skoledage skabes af mennesker, der møder børn med varme, nysgerrighed og høje ambitioner. Derfor søger vi nu en lærer, der har lyst til at blive en vigtig del af vores 1. klasse – og en værdsat kollega i et engageret og humørfyldt fællesskab.

Vi leder efter dig, der brænder for at skabe trygge relationer og stærke læringsfællesskaber, og som har lyst til at følge de yngste elevers første skoleår med nærvær, tydelighed og glæde.

Hvem skal du være?
Du skal have lyst til at være klasselærer sammen med Stine, der er matematiklærer, og undervise i:

  • Dansk
  • Musik
  • Billedkunst
  • Kristendom

Måske er du allerede erfaren. Måske kommer du med nye perspektiver og energi. Det vigtigste er, at du ser relationen som fundamentet for læring, og at du møder børn, forældre og kolleger med respekt og åbenhed.

Hos os møder du børnene med blik for hele mennesket
På Trongårdsskolen møder vi eleverne nysgerrigt og respektfuldt. Vi interesserer os for deres perspektiver og intentioner, og vi arbejder for, at alle børn oplever at høre til, udvikle sig og lykkes – både fagligt og personligt.
Vi er ambitiøse på elevernes vegne, men vi ved også, at børn udvikler sig i forskellige tempi. Derfor skaber vi læringsmiljøer, hvor medbestemmelse, fællesskab og trivsel går hånd i hånd med faglig udvikling.
Vi ønsker, at alle elever oplever en tryg og lærerig skoledag. Derfor er du en tydelig lærer med fokus på klasseledelse, gode relationer og et tæt samarbejde med både hjemmet og dine kolleger.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab
Når du træder ind på Trongårdsskolen, bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar.
Vi arbejder tillidsbaseret og lægger vægt på åben dialog, sparring og samarbejde. Her er der plads til at udvikle sig, stille spørgsmål og bringe egne idéer i spil.

Vi tilbyder

  • engagerede børn og forældre der interesserer sig for deres barns skolegang
  • dygtige, udviklingsorienterede og engagerede kolleger
  • et stærkt fagligt fællesskab med plads til sparring
  • et rigt socialt liv blandt medarbejderne
  • en ledelse med åbne døre og blik for den enkelte medarbejder
  • en skole med stor lyst til pædagogisk udvikling og plads til dine input
  • fokus på inklusion og de understøttende funktioner, der gør en forskel i hverdagen

En skole med grønne omgivelser og nem adgang
Trongårdsskolen ligger nord for København i naturskønne omgivelser tæt på Dyrehaven. Samtidig er der nem adgang fra Helsingørmotorvejen og gode parkeringsforhold.

Lyder det som noget for dig?
Så håber vi, at du sender os en ansøgning.
Ansættelse hurtigst muligt
Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Skoleleder Mette Schmidt Olsen 30505919
Viceskoleleder Anne Bay 24694149

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Læs mere om os på www.trongaardsskolen.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lyngby-Taarbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lyngby-Taarbæk Kommune

Main office: Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3066174//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.