PRODUCT MANAGER - FMCG
BKI Foods A/S
Vil du være med til at bringe nye kaffeinnovationer på markedet?
Hos BKI Foods elsker vi kaffe. Ikke kun fordi det er vores produkt, men fordi kaffe skaber oplevelser, fællesskab og gode stunder hver eneste dag.
Vi søger nu en Product Manager til vores Marketing & Innovation-team, som vil være med til at sikre, at nye produkter og koncepter bliver til virkelighed – og kommer succesfuldt på markedet hos vores kunder i Danmark og på vores eksportmarkeder.
Som Product Manager får du en central rolle i arbejdet med at omsætte innovation til konkrete lanceringer. Du bliver ansvarlig for at drive projekter fra godkendt idé til marked og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen.
Du bliver en del af vores produktteam og refererer til Senior Produktchef. Teamet arbejder tæt sammen med resten af Marketing & Innovation samt vores salgsorganisation, Supply Chain, Indkøb og Kvalitet for at sikre stærke lanceringer og succesfulde produkter.
Din rolle
Du bliver ansvarlig for at drive eksekveringen af nye produkter, koncepter og sortimentsinitiativer på vores Detail- og Eksportmarkeder.
Samtidig bliver du en vigtig samarbejdspartner for vores salgsorganisation og får en synlig rolle på salgsmøder, hvor du præsenterer nye produkter, koncepter og lanceringer og er med til at skabe begejstring omkring vores innovationer.
Du får derfor en hverdag, hvor du både arbejder med projektledelse, koordinering, produktlanceringer og tæt samarbejde med mange forskellige kolleger.
Ansvarsområder
- Drive eksekveringen af nye produkter og koncepter fra idé til lancering
- Sikre fremdrift i innovationsprojekter på tværs af organisationen
- Koordinere aktiviteter mellem salg, supply chain, indkøb, kvalitet og marketing
- Drive relanceringer, emballageændringer og produktoptimeringer
- Præsentere nye produkter og koncepter på salgsmøder og salgskonferencer
- Udarbejde produktmateriale og understøtte salgsorganisationen ved lanceringer
- Bidrage til implementering af bæredygtigheds- og emballageinitiativer
- Deltage i udvalgte kundeprojekter og kommercielle udviklingsprojekter
For at lykkes i rollen er det vigtigt
- At du motiveres af at få ting til at ske og skabe resultater gennem samarbejde
- At du trives med mange kontaktflader og kan skabe fremdrift i komplekse projekter
- At du kan bevare overblikket og arbejde struktureret, selv når mange projekter kører samtidig
- At du er en stærk kommunikator, som er tryg ved at præsentere foran større grupper
- At du har en naturlig nysgerrighed på produkter, trends og forbrugeradfærd
- At du har interesse for fødevarer og meget gerne kaffe
Faglige kompetencer
- Relevant uddannelse inden for marketing, business, projektledelse eller lignende
- Erfaring fra en rolle som Product Manager, Project Manager, Brand Manager eller lignende
- Erfaring med projektledelse og tværgående samarbejde
- Erfaring fra FMCG, fødevarebranchen eller en lignende kommerciel virksomhed er en fordel
- Stærke præsentations- og kommunikations evner
- Erfaren bruger af Microsoft Office-pakken
Marketing & Innovation-teamet, som du bliver en del af
I Marketing & Innovation stræber vi efter at skabe et stærkt fællesskab, hvor hvert medlem føler sig hørt, værdsat og vigtig. Vi tror på, at vi gennem samarbejde, nysgerrighed og mod skaber de bedste resultater – både for os selv og for BKI.
Vi har ambitioner om at være blandt Danmarks bedste marketing- og innovationsteams. Det kræver dygtige mennesker, stærkt samarbejde og en fælles passion for at udvikle produkter, brands og kundeoplevelser, der gør en forskel i markedet.
Vi er til for at samle BKI omkring stærke brands, kundeagendaer, innovation og bæredygtighed – alt sammen med fokus på at skabe værdi for kunder, forbrugere og BKI.
Vi tilbyder
- En central rolle i udviklingen og lanceringen af fremtidens kaffeprodukter
- En spændende hverdag med mange samarbejdsflader og stor indflydelse
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Masser af god kaffe og mulighed for at lære endnu mere om kaffens spændende verden
- En spændende on-boardingplan, der giver dig den bedste start hos BKI
- Aktiv personaleforening med sociale arrangementer og aktiviteter
- Attraktiv lønpakke med pension, privat sundhedsforsikring og personalegoder
- Velsmagende frokostordning og frisk frugt hver dag
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning senest mandag d. 10. august - vi indkalder til samtale i uge 34.
Ansøgningsfrist: d. 10. august 2026
Afdeling: Søren Nymarks Vej 7 8270 Højbjerg
Lokation: Højbjerg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: