Get latest jobs before others

Barselsvikariat: Specialist i SoMe og digital kommunikation

Skive Kommune



Ved du, hvorfor nogle opslag flyver gennem algoritmerne, mens andre forsvinder i stilhed?

Så er det måske dig, vi leder efter til et barselsvikariat.

Vi søger en kommunikationskonsulent med stærke kompetencer inden for sociale medier og digital kommunikation. Du skal kunne navigere sikkert i alt fra strategi, annoncering og analyse til brugeradministration, GDPR, platformændringer og rådgivning af kolleger på tværs af organisationen.

Kort sagt: Du skal hjælpe os med at styre, udvikle og fremtidssikre Skive Kommunes tilstedeværelse på sociale medier.

Et hold med højt til loftet og store ambitioner
Når du træder ind ad døren hos os, bliver du en del af en faglig stærk kommunikationsafdeling med seks engagerede kommunikationsfolk og en kommunikationschef. Vi giver borgerne indsigt i kommunens virke, og vi gør dem stolte af deres egn.

Vi producerer indhold, driver kampagner, rådgiver kolleger og udvikler kommunens fortælling om RENT LIV. Vi har højt til loftet, masser af idéer og en stærk tro på, at de bedste løsninger opstår, når vi hjælper hinanden.

Hos os er der plads til både faglig udvikling, kreativitet og godt humør.

Dine opgaver
Du får en central rolle i arbejdet med kommunens digitale kommunikation og sociale medier. Du står i spidsen for kommunens SoMe-Governance og får en vigtig rolle i at understøtte og koordinere indsatsen på tværs af hele organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • udvikle, koordinere og understøtte brugen af sociale medier på tværs af organisationen
  • overvåge de overordnede SoMe-sider og sikre korrekt håndtering af brugerrettigheder, administratorroller og adgangsstyring
  • rådgive kolleger og redaktører om sociale medier, platformvalg og digitale indsatser
  • understøtte organisationens arbejde med GDPR, databehandling og juridiske forhold på sociale medier
  • producere reels, stories, grafik og andet indhold til sociale medier
  • planlægge, opsætte og optimere annoncering og kampagner på tværs af platforme
  • analysere performance, målgrupper og brugeradfærd og omsætte indsigter til handling
  • opsætning og administration af nyhedsbreve
  • arbejde med søgemaskineoptimering (SEO) og fremtidens søgeadfærd
  • eksekvere kampagner, markedsføringstiltag og kommunikationsplaner

Du får også mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og bringe nye idéer i spil.

Hvem er du?
Du har en uddannelse inden for kommunikation, digital markedsføring eller lignende. Du brænder for digital kommunikation og har fingeren på pulsen i forhold til nye trends, tendenser og lovgivning på området. Måske er du nyuddannet, men det er en fordel, du har gjort dig praktiske erfaringer indenfor digital kommunikation.

Du trives med at være den, andre går til for råd og sparring, og du har mod på at sætte retning og skabe fælles praksis på tværs af organisationen.

Du har også:

  • viden om, hvordan sociale medier fungerer som strategiske kommunikationskanaler og ikke blot som platforme til indholdsdeling
  • kendskab til GDPR, databehandling og de juridiske rammer for offentlige myndigheders brug af sociale medier
  • viden om algoritmer, målretning, annoncering og digital brugeradfærd
  • erfaring med at opsætte og håndtere annoncer i Meta Business Suite
  • lyst til at navigere i krydsfeltet mellem kommunikation, teknologi og lovgivning
  • viden om digital kommunikation og brugeradfærd
  • mod på at rådgive og samarbejde med mange forskellige faggrupper

Derfor skal du vælge os
Hos os får du et alsidigt job med stor variation i opgaverne med mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for digital kommunikation, branding og rådgivning.

Du bliver en del af en velfungerende afdeling i en politisk ledet organisation, hvor dagsordener kan ændre sig hurtigt. Vores kommunikation gør en reel forskel for borgere, virksomheder og medarbejdere.

Hvis du synes, det lyder spændende at være med til at fortælle historierne om Skive Kommune og Skiveegnen, glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi har sundhedsordning og medarbejderkantine.

Arbejdsstedet er rådhus-annekset Den Blå Diamant, Rådhuspladsen 2, 7800 Skive.

Yderligere information
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Birgitte Bahat på mobil 21 16 53 11.

Ansøgningsfristen er den 20. juli 2026 kl. 8.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 27. juli 2026.

Ønsket tiltrædelse den 15. september 2026.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Ansøgningsfrist:
20. juli 2026 kl. 08:00

Tiltrædelse:
15. september 2026

Arbejdssted:
Kommunikation

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Birgitte Bahat
Tlf. 21 16 53 11

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Skive Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 July 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Skive Kommune

Main office: Torvegade 10, 7800 Skive

Skive Kommune ligger ved Limfjorden i Midt- og Vestjylland og omfatter både Skive by og en række mindre lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere, virksomheder og foreninger og lægger vægt på samarbejde, faglighed og lokal udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3067820//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.