Get latest jobs before others

Klinisk sygeplejerske med ansvar for elever til Højdevang Sogns plejehjem

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 21.08.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger en klinisk sygeplejerske, som får uddannelsesansvaret for vores elever, der er her i praktik 2B (psykiatripraktik).
Om os
Vi er et selvejet demenscenter, der ligger i Københavns Kommune. Vi har to afdelinger med tilsammen 33 faste boliger, 10 vurderingspladser og to aflastningspladser. Du vil primært blive tilknyttet i stuen, hvor der bor 22 beboere.

Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, hvor vi har fokus på det hele menneske. Vi har stor og bred faglighed i huset, hvor vi sammen bestræber os på, at den enkelte borger bliver set, hørt og forstået.

Vi arbejder kontinuerligt for at skabe de bedste rammer og tilbud til mennesker med demens og med særligt fokus på faglige tilgange med bl.a. afholdelse af BPSD-konferencer, daglige tavlemøder, dokumentationsaudits, sansestimulation, medicinaudits, hygiejneaudits og nedbringelse af antipsykotisk medicin.

Hos os er der tid til opgaverne og til at se det enkelte menneske i daglige aktiviteter, hvor relationsdannelsen er i centrum.

Vores primære fælles opgave er at

  • den enkelte borger oplever livskvalitet
  • vi i fællesskab daner rammerne og omgivelser, der støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes
  • den enkelte borger får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov (personcentreret omsorg)
  • vi i fællesskab forebygger ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed
  • pårørende oplever tryghed ved at vide, at deres kære får den rette hjælp

Om dig
Vi forventer, at du

  • er god til at skabe relationer
  • er nysgerrig på den enkelte borgers ressourcer og livshistorie
  • har interesse for demens
  • ønsker at gøre en forskel for mennesker med en demenssygdom
  • gerne har erfaring indenfor omsorgsarbejdet (men det er ikke et krav)
  • har dansk autorisation som sygeplejerske

Du har en pædagogisk tilgang og måske kurser eller lignende, så du kan tilgå rollen som uddannelsesansvarlig. Vi har erfaringsgrupper for andre sygeplejersker, som er uddannelsesansvarlige. Vi forventer desuden, at du

  • evner at skabe ro og tryghed omkring dig
  • sætter pris på og bidrager positivt til samarbejdet
  • er nysgerrig på mennesket bag demenssygdommen
  • sætter pris på og bidrager til et tillidsfuldt og anerkendende samarbejde
  • er parat til at deltage i det kliniske arbejde – især når kompleksiteten er høj

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en fantastisk arbejdsplads, hvor der er stort fokus på værdier, arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, hvor vi har et fagligt og tværfagligt stærkt netværk. Vi tilbyder god introduktion og mulighed for faglig udvikling. Du vil få dedikerede kolleger, der brænder for at gøre en positiv forskel for det enkelte menneske. Vi arbejder ud fra et anerkendende og lyttende perspektiv, hvor der er positiv modtagelse af nye ideer og tanker. Vi tror på, at når vi hver især byder ind med det, vi er gode til, får vores beboere det bedste. Vi har således mange faggrupper ansat: Social- og sundhedshjælpere, -assistenter, psykomotorisk terapeut, fysioterapeut, pædagoger og sygeplejersker. Der er gratis parkering og vi ligger tæt på offentlig transport.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer i ugen. Der vil være fire-seks weekendvagter på et år. Vi ønsker at besætte stillingen den 1. oktober 2026.

Vil du høre nærmere?
Ring endelig til os og hør mere om vores fantastiske sted, eller ring for at lave en aftale om at komme forbi til en kop kaffe. Kontakt afdelingsleder Jeannette Gundelund på 36 13 32 11 eller forstander Charlotte Bendix [email protected]/36 13 32 10.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 21. august 2026
Der vil være ansættelsessamtaler i starten af uge 35.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3073189//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.