' Land drømmejobbet som nyuddannet

Land drømmejobbet som nyuddannet

Med et par tips får du her hjælp til din ansøgning, så den skiller sig ud i bunken af ansøgere og sikrer dig en samtale.

2019-09-04 14:36:00
Move On

Som nyuddannet er det vigtigt at skille sig ud i både sin ansøgning og sit CV. Du har ikke samme erhvervserfaring, som nogle af de andre ansøgere, der har været på arbejdsmarkedet i mange år. Det er derfor vigtigt at fange arbejdsgiverens opmærksomhed ved at vise, hvor du adskiller dig fra de andre ansøgere. Med et par tips får du her hjælp til din ansøgning, så den skiller sig ud i bunken af ansøgere og sikrer dig en samtale.

Vær kreativ med din overskrift

Den gode overskrift stiller skarpt på, hvilke kompetencer du har, som matcher arbejdsgiverens behov. Undgå standardformuleringer såsom ”Vedrørende jobbet som XX”, men brug i stedet formuleringer og ord, som får dig til at skille dig ud af mængden, og som arbejdsgiveren kan huske dig på. Du kan her fremhæve nogle af dine kompetencer eller ord, der beskriver dig som medarbejder.

Din motivation skal være tydelig

I det første afsnit af din ansøgning er det væsentligt at komme ind på dit motivationsgrundlag for at arbejde i den pågældende stilling i den pågældende virksomhed. Du må gerne tydeliggøre, hvad du særligt vil kunne bidrage med. Her kommer din research om jobbet og virksomheden i spil. Hvorfor synes du, virksomheden er særlig eller anderledes? Du kan eventuelt afrunde motivationsafsnittet med en skarp punktopstilling af dine mest relevante kompetencer og erfaring i forhold til den konkrete stilling.

Vælg et overskueligt layout

Det bliver lettere for arbejdsgiveren at danne et overblik over din ansøgning, hvis du bruger underoverskrifter. Et overskueligt layout med mindre afsnit gør din ansøgning mere letlæselig og spiselig. Hvis arbejdsgiveren skimter din ansøgning og kun ser underoverskrifterne, skal de være dækkende for, hvem du er, og hvad du kan tilbyde. Underoverskrifterne skal på den måde opsummere dine kompetencer og muligvis også erfaringer, som kan være afgørende for, at du er den rigtige til den pågældende stilling.

Dit bidrag til virksomheden både fagligt og personligt

I de efterfølgende afsnit af ansøgning skal du beskrive, hvad du kan bidrage med i stillingen. Her skal du forholde dig til de opgaver, du skal løse og sætte ord på, hvordan du med dine kompetencer og erfaring kan skabe værdi. Tag udgangspunkt i jobopslaget og formuler, hvordan du vil gribe arbejdsopgaverne an. Selvom du ikke nødvendigvis har meget erhvervserfaring, har du sikkert oparbejdet kompetencer, som vil gavne virksomheden. Du skal blot fremhæve dem.

I din ansøgning skal du også beskrive, hvad virksomheden får med dig som kollega. Du kan eventuelt spørge venner, familie eller kollegaer om, hvordan de vil beskrive dig. De kan måske give nye øjne på, hvordan du er som person.

Det sidste finish på din ansøgning og dit CV

Sidst, men ikke mindst er det vigtigt at din ansøgning og dit CV står skarpt og ikke er fyldt med fejl. Korrekturlæsning betaler sig. Hvis din ansøgning og dit CV er fyldt med fejl, sender det et signal til arbejdsgiveren om, at du ikke har taget dig tid til at kvalitetssikring. En velskrevet tekst uden slåfejl, stavefejl og manglende kommaer giver et bedre indtryk af dig hos arbejdsgiveren. Du viser, at du udfører dit job grundigt og ordentligt. Virksomheden TEXTA tilbyder korrekturlæsning på både din ansøgning og dit CV. De sikrer, at der er styr på både komma, sætninger og grammatikken, så din ansøgning og dit CV sidder i skabet og er klar til at bliver sendt afsted til arbejdsgiveren.

Tilbage er der blot at ønske held og lykke med jobsøgningen!

Sponsored article
21.709 readers
Updated on 04.09.2019

Read also...


Jobansøgningen: hvad skal den gøre for dig?
Når du skriver en jobansøgning på baggrund af et jobopslag, er det fordi, du gerne vil have jobbet. Men hvad er egentlig det præcise formål med en ansøgning – hvordan skal den bringe dig nærmere en ansættelse? Vi har spurgt brandingekspert Ricki Nielsen og karriererådgiver Paula Taina-Nielsen.
Move On Career
CV-eksempel
Dit CV er et af de mest essentielle værktøjer i din jobsøgning. Få tips til at få udarbejdet dit eget.
Move On Career
Gør ansøgningen troværdig
Jobansøgningen er en kommende arbejdsgivers første indtryk af dig. Sørg derfor for, at indtrykket er troværdigt.
Move On
HR-cheferne: 7 fejl du skal undgå i dit CV
Erfarne HR-medarbejdere læser hundredevis af CV’er igennem hver måned. Desværre støder de ofte på de samme ærgerlige fejl. Det er ofte store fejl, som får dig til at virke useriøs eller sjusket – heldigvis er de fleste af dem lette at løse.
Move On Career
Sådan skriver du et godt CV
Curriculum Vitae betyder livsløbebane, og formålet med det er at præsentere alle dine erfaringer kort og præcist - en oversigt over dine erhvervserfaringer, din uddannelse, dine studiejob, dine sprog- og it-kundskaber, personlige interesser osv.
Redaktionen, Move On Career
HPT