' HR-cheferne om opfordret ansøgning

HR-cheferne om opfordret ansøgning

Hvad skal en god ansøgning indeholde og hvilke fejl bør man holde ekstra øje med? HR-chefer fra nogle af Danmarks største virksomheder giver et bud.

2021-10-05 10:23:00
Move On

Hvad skal en god ansøgning indeholde, og hvor lang skal den være?


Heidi Hammerlund, Country HR Lead, Accenture
En god ansøgning indeholder en kort, præcis og motiveret angivelse af, hvorfor man søger jobbet. Dernæst viser ansøgningen klart, hvordan man er det rigtige match til virksomheden og kan bidrage i jobbet. Sidst men ikke mindst skal en god ansøgning vise, hvem man er som person – både på jobbet og privat. Personligt synes jeg bedst om de ansøgninger, der fanger mig på kort tid, og de bør ikke være længere end én side. Ansøgningen skal gøre mig nysgerrig på at møde ansøgeren og få mere at vide.
Heidi Hammerlund, Country HR Lead, Accenture

En ansøgning skal være en argumentation for, hvordan du i jobbet kan bidrage til virksomheden med din erfaring og dine kompetencer. En ansøgning skal ikke være en opsummering eller en gentagelse af CV’et. Du skal kunne lave en god og beskrivende ansøgning på maksimalt én side. Det viser også, at du kan prioritere det vigtigste.
Lars Ulslev Johannesen, HR Director, Netcompany A/S
Lars Ulslev Johannesen, HR Director, Netcompany A/S

Annika Jacobsen, Personaleudviklingschef, DSB
En god ansøgning taler direkte ind i det aktuelle jobopslag og viser, at kandidaten har sat sig ind i jobbet og virksomheden. Det er også vigtigt, at ansøgningen er konkret og præcis og ikke indeholder en masse floskler. Endelig fortæller en god ansøgning, hvorfor man synes, jobbet er interessant, og hvad man kan bidrage med i jobbet og i virksomheden. En ansøgning skal helst kunne være på én side.
Annika Jacobsen, Personaleudviklingschef, DSB

First and foremost, it has to make it clear why the applicant may contribute to Nordea’s success. We are hiring people for adding value to Nordea and adding on competences that we either do not have already or need even more. A one pager is enough. Details can be found in the resume
Niels Gregers Hansen, Head of HR, Nordea
Niels Gregers Hansen, Head of HR, Nordea

Michael Fagernæs Knudtzen, HR-chef, HOFOR
Man kan sagtens skrive en god ansøgning på én side, og den bør ikke være længere. Den skal beskrive, hvorfor du er den rette til stillingen, og hvad din motivation er for at søge den. I CV’et kan vi læse, hvad du har lavet tidligere, mens ansøgningen skal se fremad, og fortælle hvad du kan bidrage med til jobbet.
Michael Fagernæs Knudtzen, HR-chef, HOFOR

En god ansøgning skal indeholde en beskrivelse af ansøgerens passion og kompetencer linket til vores forretningsbehov. Max én side er fint.
Pernille Ormholt Vang, Head of HQ, HR & HR Legal, Maersk Group
Pernille Ormholt Vang, Head of HQ, HR & HR Legal, Maersk Group

Hanne Taarup, HR Director Denmark, Schneider Electric
Vi foretrækker at modtage et CV, der er gennemarbejdet og står knivskarpt med indhold på uddannelse, arbejdserfaring, rejser, fritidsinteresser, personlig data etc. Vi behøver ikke en ansøgning - bare et CV på 1-2 sider.
Hanne Taarup, HR Director Denmark, Schneider Electric

Ansøgningen kan tænkes som et resumé, hvor man på én side beskriver sin motivation, kompetencer og personlighed - alt sammen koblet op på de kriterier, der listes i jobopslaget. Formatet er et udmærket pejlemærke for at teste kandidaters formåen til at formidle sig kort og præcist.
Anders R. Andersen, HR-chef, HR-partnere og Rekruttering, SKAT
Anders R. Andersen, HR-chef, HR-partnere og Rekruttering, SKAT

Hvilke fejl begår kandidater ofte i en ansøgning?


Pernille Ormholt Vang, Head of HQ, HR & HR Legal, Maersk Group
Mange kandidater overser den unikke mulighed for at linke deres personlige motivation og kompetencer til de behov, vi har som virksomhed. Og dermed synliggøre hvordan han/hun mener at kunne bidrage til at udvikle vores forretning.
Pernille Ormholt Vang, Head of HQ, HR & HR Legal, Maersk Group

It is very often seen that they apply for a job only; they do not apply for being a value adding part of and a contributor to a company and its success. As a reader of an application, you have to feel the passion when reading.
Niels Gregers Hansen, Head of HR, Nordea
Niels Gregers Hansen, Head of HR, Nordea

Annika Jacobsen, Personaleudviklingschef, DSB
Mange kandidater sender en ansøgning, der tydeligt bærer præg af at være et standarddokument. De forholder sig ikke til det konkrete jobopslag og sender derfor ikke et signal om, at de er motiveret for præcis dette job. Det er vigtigt, man som ansøger viser, at man har sat sig ind i den virksomhed, man søger et job hos og tydeligt kan formidle, hvad man kan bidrage med i forhold til det konkrete job.
Annika Jacobsen, Personaleudviklingschef, DSB

De gentager CV'et og skriver ud fra sig selv, i stedet for at forholde sig til virksomheden og dens udfordringer. Skriv hellere hvordan du vil gå til opgaven.
Lars Ulslev Johannesen, HR Director, Netcompany A/S
Lars Ulslev Johannesen, HR Director, Netcompany A/S

Heidi Hammerlund, Country HR Lead, Accenture
Det er sjældent, vi ser deciderede fejl, men hvis jeg skal pege på noget, må det være, at kandidatens ansøgning er en ren gengivelse af, hvad der står i CV’et.
Heidi Hammerlund, Country HR Lead, Accenture

At den ikke er stilet til os. Når kandidater sender en standardansøgning, kan vi nemt se det. Og sørg for at der er styr på kommaer og stavning.
Anders R. Andersen, HR-chef, HR-partnere og Rekruttering, SKAT
Anders R. Andersen, HR-chef, HR-partnere og Rekruttering, SKAT

Hanne Taarup, HR Director Denmark, Schneider Electric
For mange simple fejl og for mange lange subjektive beskrivelser, men det værste er, når kandidaten har sendt en masse CV’er ud til forskellige virksomheder og glemt at udskifte virksomhedens navn til vores.
Hanne Taarup, HR Director Denmark, Schneider Electric

Det kræver en indsats at skrive en god ansøgning. Tommelfingerreglen er, at ansøgningen ikke skal indeholde noget, man kan læse i CV’et, og at ansøgningen skal være specifikt rettet mod den konkrete stilling.
Michael Fagernæs Knudtzen, HR-chef, HOFOR
Michael Fagernæs Knudtzen, HR-chef, HOFOR

Hvordan skiller man sig positivt ud fra mængden af ansøgere?


Man skiller sig positivt ud ved at være målrettet SKAT og det enkelte job. Standardansøgninger bliver gennemskuet. Udtryk hvorfor lige præcis dette job giver mening for dig, og hvordan vi vil få gensidig gavn af samarbejdet.
Anders R. Andersen, HR-chef, HR-partnere og Rekruttering, SKAT
Anders R. Andersen, HR-chef, HR-partnere og Rekruttering, SKAT

Hanne Taarup, HR Director Denmark, Schneider Electric
Det bedste du kan gøre er, at sende dit CV til en relevant stilling, hvor du virkelig brænder efter at gøre en forskel.
Hanne Taarup, HR Director Denmark, Schneider Electric

When reading the applications, those who distinguish from others are characterised by showing knowledge to Nordea, passion and commitment to the position by highlighting how the applicant can make a difference in that particular position.
Niels Gregers Hansen, Head of HR, Nordea
Niels Gregers Hansen, Head of HR, Nordea

Heidi Hammerlund, Country HR Lead, Accenture
En kort, præcis og motiveret angivelse af hvorfor man søger jobbet, hvordan man mener, man er det rigtige match til virksomheden og kan bidrage i jobbet, samt hvem man er som person – både på jobbet og privat. Det sidste kan man gøre mere eller mindre personligt afhængig af personlig stil. Et CV fortæller kort og godt om erfaring og kompetencer, mens en ansøgning bør indeholde informationer omkring, hvorfor jobbet er interessant for en, og hvorfor man netop - qua den person man er - passer godt til virksomheden og jobbet.
Heidi Hammerlund, Country HR Lead, Accenture

Man skiller sig positivt ud, hvis man har et overskueligt CV og en ansøgning, der er målrettet stillingen, hvor man præcist forklarer, hvorfor man er den rette til jobbet, og hvorfor man brænder for det.
Michael Fagernæs Knudtzen, HR-chef, HOFOR
Michael Fagernæs Knudtzen, HR-chef, HOFOR

Pernille Ormholt Vang, Head of HQ, HR & HR Legal, Maersk Group
Man skiller sig bedst ud ved at være meget tydelig omkring ens kompetencer og passion samt relatere disse til vores forretningsbehov.
Pernille Ormholt Vang, Head of HQ, HR & HR Legal, Maersk Group

Du skiller dig ud fra mængden ved at lave en ansøgning, der tydeligt beskriver din motivation, og hvordan du vil gribe opgaverne i stillingen an. Du skal også udarbejde et CV, der overskueligt viser dine kompetencer og kvalifikationer, og så har du ikke mindst et fagligt og akademisk niveau, der ligger helt i top. Har du styr på alle de tre punkter, så har vi også en ansættelseskontrakt til dig.
Lars Ulslev Johannesen, HR Director, Netcompany A/S
Lars Ulslev Johannesen, HR Director, Netcompany A/S
339.321 readers
Updated on 05.10.2021

Read also...


HR-cheferne om sociale medier og netværk
Hvordan bruges netværket eller sociale medier i jobsøgningen? HR-chefer giver et par gode råd til din jobsøgning.
Redaktionen, Move On Career
HR-cheferne om arbejdsliv
HR-chefer fra nogle af landets største virksomheder giver et bud på, hvordan man kan få arbejdslivet og hverdagen til at passe sammen.
Redaktionen, Move On Career
HR-cheferne om CV
HR-cheferne giver deres bedste råd til din CV-skrivning, så det supplerer din ansøgning og du får mest muligt ud af jobsøgningen.
Move On Career
HR-cheferne om jobsamtalen
Hvordan forbereder du dig bedst til en jobsamtale? HR-chefer fra nogle af Danmarks største virksomheder giver et bud.
Move On Career
HR-cheferne om uopfordret ansøgning
Hvad er vigtigt at huske, når man skriver en uopfordret ansøgning? HR-chefer fra nogle af landets største virksomheder giver et bud!
Redaktionen, Move On Career
HR-cheferne: 7 fejl du skal undgå i dit CV
Erfarne HR-medarbejdere læser hundredevis af CV’er igennem hver måned. Desværre støder de ofte på de samme ærgerlige fejl. Det er ofte store fejl, som får dig til at virke useriøs eller sjusket – heldigvis er de fleste af dem lette at løse.
Move On Career
HPT