Ørsted Global Graduate Programme
Ørsted
Tag det bedste første skridt i din karriere, og bliv en vigtig del af Ørsted. Vi tilbyder et intensivt toårigt udviklingsprogram, hvor du kan udfolde dit talent, kickstarte din karriere og lære mens du arbejder – og hvor du er med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
Ørsted recruits graduates from these educations:
We have unfortunately no info about education required for this graduate programme
Graduateprogrammet
Vi tilbyder et intensivt toårigt udviklingsprogram, hvor du kan udfolde dit talent, kickstarte din karriere og lære mens du arbejder – og hvor du er med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
Kom tættere på en meningsfuld karriere
Ørsteds globale graduateprogram er for dig, der er nyuddannet, og gerne vil udvikle dig og have en spændende og udfordrende stilling inden for dit fag, hvor du lærer mens du arbejder.
For at komme i betragtning til det toårige forløb skal du have en bachelor- eller kandidatgrad eller lignende inden for handel, økonomi, jura, indkøb, ingeniørvidenskab, naturvidenskab, IT eller et lignende område.
Hvis du kan genkende dig selv i den beskrivelse, kan du søge en af vores graduatestillinger, som bliver annonceret online. Hvis du bliver tilbudt en stilling som graduate, får du en unik mulighed for at arbejde i to eller tre forskellige teams i Ørsted. Det betyder, at du kommer til at arbejde på flere projekter og opbygger erfaring og viden.
Ansøgningsprocessen
Vælg en stilling fra listen
Vælg stillingen, som du vil søge. Vælg den stilling, der appellerer til dig, og er relevant for din uddannelse. Du kan søge flere stillinger i Ørsteds globale graduateprogram, men vi anbefaler, at du fokuserer på de roller, der passer bedst til dine evner, uddannelse og interesser.
Forbered din ansøgning
Opdater dit CV, skaf en digital version af din seneste karakterudskrift, og vær klar til at beskrive din motivation for at søge om at blive graduate hos Ørsted. Du bliver stillet nogle screeningsspørgsmål i ansøgningsformularen – de hjælper os med at få en idé om dig som potentiel graduate.
Send ansøgning
Søg online på den stillingsannonce, du har valgt at søge. Opret en konto, udfyld ansøgningsskemaet og upload dine dokumenter. Husk at uploade din seneste karakterudskrift som bilag. Du modtager en bekræftelsesmail kort efter, at du har indsendt din ansøgning.
Vurdering af ansøgere
Vi screener alle ansøgere grundigt og vurderer deres akademiske resultater, motivation og mindset. Du hører altid fra os uanset udfaldet af din ansøgning.
Samtaler og tests
Hvis du kommer igennem den første screeningrunde, bliver du indkaldt til et videointerview. Hvis du også går videre efter det, deltager du i Ørsteds virtuelle Global Graduate Assessment Days. I vores vurdering fokuserer vi på dine resultater, dine forventninger til programmet, og hvordan du kan yde et positiv bidrag til Ørsted. Testene bliver brugt som et supplement til, hvad du fortæller om dig selv i din ansøgning og i forbindelse med samtalerne. Du får altid mulighed for at kommentere på testen og komme med yderligere input.
Tidslinje og vigtige datoer
Fordi vi modtager rigtig mange ansøgninger, og fordi der er mange stadier i vurderingsprocessen, har graduatestillinger en længere rekrutteringsproces end standardstillinger. Vi forventer, at alle kandidaterne er fundet i marts.
Velkommen til Ørsted
Tillykke! Du er nu en del af teamet – og vi vil gerne have, at du føler dig velkommen fra dag ét. Din onboarding starter allerede inden første arbejdsdag, og du vil modtage alle de oplysninger, du behøver for at komme godt i gang med din karriere hos os. Vi har et særligt onboardingprogram, hvor du møder andre graduates og får et indgående kendskab til vores virksomhed og kultur.
Har du rettelser til dette graduateprogram?
Kontakt os gerne for at ændre eller opgradere jeres graduateprofil - få flere detaljer på telefon 38381010 eller [email protected]
Vil du have din virksomhed med på listen?
Se hvordan vi kan sammensætte en graduatekampagne til jer,
og kontakt os på telefon 38381010 eller [email protected]