Get latest jobs before others

Software Developer - product development

HESEHUS A/S



Brænder du for softwareudvikling og vil du være med til at bygge robuste softwareprodukter til nogle af de største e-commerce løsninger i Danmark og Norden? Bliv en del af Hesehus og vores produktteam, Bizzkit, og oplev en kultur præget af stærk holdånd og høj faglighed. Træd ind i en hverdag omgivet af dygtige kollegaer, der altid er klar på sparring, og hvor I sammen skaber teknologi, der former fremtiden for e-handel.

Bizzkit

Vores produkt, Bizzkit, er i dag blandt de tre mest anvendte e-handelsplatforme i Danmark, implementeret af mere end 100 store internationale brands. Vi udvikler, leverer og supporterer Bizzkit med det ultimative mål at opbygge det mest robuste softwarefundament og blive den foretrukne e-handelsplatform for partnere og slutkunder i hele Norden.
Hvad gør Bizzkit unik? Som den eneste platform, har Bizzkit en samlet løsning for PIM, CMS, DAM og Search. Vores headless, integrationsvenlige arkitektur og økosystem af best-of-breed teknologier sætter os i en liga for sig. Bizzkit er bygget på cloud native teknologi, der garanterer, at vores skræddersyede løsninger leverer hurtige, sikre og fuldt opdaterede services. Det giver os også mulighed for at arbejde med nogle af de nyeste teknologier såsom ASP.Net Core, GIT, Elasticsearch, Redis, Azure og mange flere.

Hos os vil du blive mødt af et team, der arbejder sammen om fælles mål, hvor alle inddrages og er med til at løse opgaver end-to-end. Du vil indgå i et fællesskab bestående af både erfarne og nyere udviklere inden for både frontend og backend. Derudover vil du arbejde tæt sammen med arkitekter, UI- og UX designere samt product- og project managers. Teamets forskellige erfaringsniveauer og kompetencer sikrer, at der altid er interessante dialoger, synspunkter og at du kan forvente en hverdag med vidensdeling, samt tryghed i, at der altid er en hjælpende hånd tæt på.

Når man spørger en af lederne på Bizzkit, Team Lead Charlotte Arndt Munthe, hvordan kulturen på temaet er, siger hun: "I Bizzkit har vi en uformel kultur med stor tillid til vores kollegaer og høj grad af frihed til at udføre opgaverne. Vi tror på, at vi lykkes sammen ved at bringe vores forskellige færdigheder i spil og derved opnår de bedste resultater. Vores struktur er flad, med fokus på nærværende ledelse og en åben og ærlig kommunikation."

Din mission

Som Software Developer på teamet vil du være med til at udvikle produkter, som tilpasses og implementeres af mange kunder og på tværs af mange brancher. Sammen med en anden backendudvikler og en frontenduvikler, og i tæt samarbejde med Builder.io, vil du især have ansvaret for videreudvikling og drift af vores nye, revolutionerende CMS produkt. Dit primære fokus vil være backendudvikling, men da CMS er frontend-tungt, vil der også være mulighed for at involvere dig i frontendudviklingen. Derudover vil du arbejde med backendudvikling på andre produkter såsom PIM, hvor du vil udvikle nye features og optimere eksisterende løsninger - altid med øje for at skabe de bedste features, der løfter kundens forretning.

Du vil arbejde i overensstemmelse med "You build it, you run it"-devops-princippet, hvilket betyder involvering i både udvikling af softwareprodukterne samt deres drift og vedligeholdelse i produktionsmiljøet. Du og dit team vil dermed være med i hele processen fra refinement, kode, integration, deployment, release til monitorering.
Da vi har meget fokus på at levere produkter af høj kvalitet, vil du også følge de gode processer vi har, hvor vi både tester og laver code reviews.

Hvem er du?

Vi søger en pragmatisk problemløser, en kollega med ”can do”- attitude og positiv indstilling til udfordringer. Én, der er god til at analysere problemstillinger, finde mange løsningsforslag, og som forstår afvejning mellem kvalitet, kundeværdi og indsats i udviklingen.

Du har en videregående uddannelse indenfor softwareudvikling f.eks. software engineering. Dit erfaringsniveau er ikke det vigtigste – dog har du en god værktøjskasse og er god til at række ud til andre for at få input og sparring. Endnu vigtigere er din faglighed og din endeløse nysgerrighed på netop objektorienteret programmering, hvor du følger med i nyeste tech-trends og kan være med i den faglige sparring med dine kollegaer. Strukturerede udviklingsprocesser tiltaler dig, lige så vel som høj kodemæssig kvalitet. Hvis du har interesse eller kendskab til frontendudvikling er du foran på point.

Vi nævnte tidligere at du vil blive en del af et fagligt fællesskab, som vi også håber at du vil bidrage til. F.eks. er begreber som Big O notation og time/space complexity er velkendte for dig, når du arbejder med algoritmer. Du kan spotte forskellen på god og mindre god kode i code reviews, og du har (eller klar på at få) en lige så stor forkærlighed for Clean Code principperne som os.

Og vigtigst af alt, kan du se dig selv arbejde med følgende teknologier:

  • .NET, ASP.NET og ASP.NET Core
  • ASP.NET MVC
  • C#
  • SQL Server

Og det vil være en fordel med kendskab til:

  • Elasticsearch
  • Docker
  • EF Core
  • React

Hesehus add-ons:
• Fleksibilitet og fokus på work-life balance
• Firmabetalt parkeringsplads, hvis du kører i bil til kontoret
• Gratis morgenmad og adgang til en række snacks, nødder, frugt og kaffe på kontoret
• Mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, tirsdage og torsdage
• Løbende 1:1 samtaler med din leder
• Mulighed for at vælge frokost efter dine allergener og præferencer
• Gratis sundhedsforsikring - der også dækker dine børn til de er 24 år.
• Adgang til rabatmuligheder via LogBuy.

Søg jobbet
Hos Hesehus tilbyder vi løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og indkalder derfor løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Partner, Magdalena Zaremba Andersen, på [email protected] eller tlf. 91 17 82 94.

Søg stillingen

Bizzkit er en del af Hesehus A/S, en softwarevirksomhed placeret centralt på havnen i Odense og i centrum af Aarhus. Vi har derudover også salgskontor i Sverige. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, er fem gange kåret til gazellevirksomhed senest i 2023 og har opnået 15 topplaceringer ved E-handelsprisen. Senest har vi modtaget en placering som nr. 1 og 2 i ’Ledelse og arbejdskultur’ blandt 60 udvalgte IT-virksomheder i Ingeniørens store IT Company Rank-analyse fra 2019 og 2020. I MyImage-analysen er vi i år (2024) kåret som nr. 1 i "Gode til e-commerce".

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at HESEHUS A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


HESEHUS A/S

Englandsgade 24, 5000 Odense C

Vi er Danmarks førende e-handelshus i udvikling af prisvindende B2B- og B2C-webshops - alle udviklet på markedets mest komplette softwareplatform Bizzkit.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/1631004//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.