Get latest jobs before others

Tandlæge/cand. odont til Tandplejen i Aabenraa

Aabenraa Kommune



Den kommunale tandpleje i Aabenraa tilbyder nu muligheden for at blive en del af et ambitiøst tandlægehold, der varetager tandpleje, herunder tandregulering for ca. 12.000 børn og unge i Aabenraa Kommune. Vi leder efter en fuldtidstandlæge, der har et stort fagligt engagement, gode samarbejdsevner og lyst til at påtage sig ansvar for at yde det optimale inden for behandlinger og forebyggelse. Ønskes deltidsansættelse er du også meget velkommen til at søge stillingen.

Lidt om os
Vi er et kompetent behandlerteam bestående af 34 medarbejdere, hvoraf de syv er tandlæger, seks er tandplejere og to er specialtandlæger. Alle har et højt fagligt niveau og er vant til at arbejde i en tandpleje, der vægter tillid til selvstændigt ansvar højt.

Vi arbejder med TK2 journalsystem og Visiquick til røntgen.

Børne- og ungetandplejen foregår på tre lokalklinikker beliggende i relation til tre skoler i Aabenraa Kommune. Omsorgstandplejen og socialtandpleje varetages af Hjemmetandplejen og specialtandplejen foregår i den regionale specialtandpleje.

Lidt om arbejdspladsen
Din arbejdsbase bliver som udgangspunkt på Kongehøjklinikken i Aabenraa by, som er den største af kommunens tre klinikker. Det er her, hvor Tandreguleringsafdelingen med en fuldtidsansat specialtandlæge også er beliggende. Her udføres også de kirurgiske opgaver og behandlinger i GA i samarbejde med OR MEDIC Anæstesiteam.

Vi tilbyder en arbejdsplads med

  • mulighed for en varieret og fleksibel arbejdsdag
  • kollegaer, der værdsætter faglighed, åbenhed, dialog, samarbejde og medbestemmelse
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • mentorordning og efteruddannelse samt stor indflydelse på egen stilling
  • en arbejdsdag, der let kan tilpasses et aktivt fritidsliv eller en travl børnefamilie.

Vi forventer, at du

  • er imødekommende og har en anerkendende og empatisk tilgang til børne- og ungepatienterne samt deres forældre
  • har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer og samarbejdet med kollegaer
  • er fleksibel og kan have flere bolde i luften på en gang med et smil på læben
  • er ansvarsbevidst
  • har lysten til at arbejde og udvikle dig inden for børne- og ungetandpleje.

Hvis du er nyuddannet, får du tilknyttet en mentor, der er med til at sikre din udvikling og kvaliteten i dit arbejdet. På den måde håber vi at give dig de bedste muligheder for et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, men der er mulighed for ansættelse på deltid. Tiltrædelse er den 1. oktober 2024 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i denne stilling indhentes børneattest og straffeattest, og ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Susanne Lund-Hansen på telefon 30350286 eller mail [email protected] eller tandlæge og TR Malene Birch Mølgaard på telefon 73768256 eller mail [email protected]

Ansøgning
Vi venter gerne på den rette ansøger, uanset om du har erfaring fra anden kommunal tandpleje, fra privat praksis eller er nyuddannet.
Vi modtager derfor ansøgninger og afholder løbende ansættelsessamtaler med kvalificerede ansøgere efter aftale.
Send din ansøgning inklusiv uddannelsesbevis, CV og relevante bilag via linket.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
31. december 2024

Tiltrædelse:
Stillingen er ledig pr. 1. oktober 2024 eller hvis muligt gerne tidligere.

Arbejdssted:
Tandplejen

Timeantal:
Fuldtid

Kontakt:
Susanne Lund-Hansen
Telefon 30350286 eller mail [email protected]
eller
tandlæge og TR Malene Birch Mølgaard
Telefon 73768256 eller mail [email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aabenraa Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aabenraa Kommune

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2515035//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.