IT Cloud Security Specialist
JCD
Vær specialist inden for Sentinel og Defender i en virksomhed, der lægger stor vægt på balance i arbejdslivet.
Som vores nye kollega vil du blive den teknisk faglige specialist, der skal være med til at sikre, at både JCD og vores kunder er beskyttet mod cybertrusler. Det vil du gøre, ved at arbejde med sikkerhedsløsninger fra Microsoft, som Sentinel, Defender og Azure-baserede produkter og med sikkerhedsgennemgang generelt.
Du får en stor berøringsflade internt hos JCD, bliver vores go-to inden for Cloud Security og skal i høj grad også understøtte vores kunder.
Som en naturlig del af jobbet fokuserer vi på løbende uddannelse, såvel certificeringer som muligheden for at arbejde koncentreret med udvalgte emner inden for JCDs produktportefølje. Vi arbejder struktureret med IT-sikkerhed, så du får selvfølgelig de rigtige værktøjer til rådighed. Desuden er din udvikling – såvel fagligt som personligt – en prioritet hos os. Din succes er vores succes.
Dine opgaver
Opgaverne spænder bredt, og du kommer til at deltage i projekter, hvor der er fokus på sparring og problemløsning.
Det vil primært være dig, der fx udfører attack simuleringer og deltager som Security Specialist ved salgsmøder. Det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere både på skrift og i tale.
Du får bl.a. ansvaret for at:
- Udføre simuleringer for at teste vores IT-beredskab
- Overvåge logsystemer for at identificere trusler og brud på vores IT-landskab
- Interagere med kunder og kolleger
- Udføre sikkerheds-risikovurderinger hos kunderne
- Supportere vores salgsteam på kundemøder
Vi forventer
Vi forventer, du har den nødvendige viden og erfaring inden for området og forstår, at det er vigtigt at holde dig løbende opdateret på de teknologier, der vedrører dine kompetencer, så du til en hver tid er den Security Specialist, vores kunder kan søge sparring ved og få hjælp inden for den produktportefølje, du er specialist inden for.
Vi er ikke som de andre
Hos JCD praktiserer vi balance. Det betyder fx, at vi tilbyder fleksibilitet, så dit arbejds- og privatliv går op i en højere enhed, og du får de allerbedste rammer. Et arbejdsliv er nemlig også et privatliv og et familieliv – her kommer balance ind i billedet. Helt konkret har du bl.a. mulighed for at arbejde hjemme, at løbe private ærinder i arbejdstiden og at passe dine børn, når de bliver syge, indtil de er raske.
Du får selvfølgelig også en god pensionsordning, frokostordning, mulighed for videreuddannelse og andre dejlige goder.
Stillingen er på JCDs hovedkontor i Aalborg og er fuldtid.
Afdeling: Systemvej 6, Aalborg SV
Lokation: Aalborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: