Get latest jobs before others

Dataanalytiker søges til DPA i København

Moment A/S



Er du god til at se muligheder, når du analyserer og strukturerer data til brugbare modeller?

Placering: Hovedstaden

Jobtype: Fastansættelse

Tid: Fuldtid

Ansøgningsfrist: 09-10-2024

Er du klar på at indtræde i en nyoprettet, vigtig position som husets ekspert i business intelligence? Så er du måske den nye kollega hos Dansk Producentansvar.

Hos DPA træder du ind i en spændende og velfungerende organisation, som arbejder for et bedre miljø. Arbejdsmiljøet er uformelt og kendetegnet ved optimisme, gode ideer, hjælpsomhed og godt humør.

En udviklingsorienteret stilling med en bred berøringsflade

I den nyoprettede stilling som dataanalytiker får du mulighed for at forme jobbet, da du kommer til at arbejde med data i hele forretningen.

Dine primære opgaver er at:

  • Udtrække relevante data fra DPA’s registre til brug for rapportering, herunder være up-to-date med datamodeller
  • Kvalitetssikre og forklare data, så disse kan bruges til DPA-specifikke opgaver, f.eks. tildeling af genbrugsstation til producenterne
  • Analysere og tjekke dataudtræk op imod systemer på tværs af organisationen
  • Præsentere data og konklusioner til ledelsen
  • Udvikle procedurer og rapporter i Power BI, så de understøtter DPA’s forretning
  • Fungere som kontaktperson til BI-leverandører og go-to-person vedr. BI for medarbejdere
  • Deltage i diverse udviklingsprojekter

Du kommer til at kende detaljerne i datamodellerne, som danner grundlag for DPA’s egenudviklede registre og eksterne systemer, ligesom du vil blive leverandør af data til alle interne funktioner samt ekstern rapportering. Løbende har du mulighed for at sparre med afdelingens dataspecialist, og sammen sikrer I, at data fortsat håndteres og behandles korrekt i organisationen.

Hvad skal jeg kunne?

Vi er på udkig efter dig, der har en bred erfaring med BI-systemer, gerne Power BI, og du er dermed vant til at opstille rapporter og modeller til praktisk brug. Du har interesse i at arbejde med data på tværs af funktioner, ligesom du motiveres af at analysere og omsætte dataudtræk til forståeligt sprog for alle faggrupper. Generelt har du en god forståelse for IT, og du kan sætte dig ind i eksterne systemer, f.eks. Business Central, Algolia, TimePlan mv.

Du er kendetegnet ved at være proaktiv og analytisk med fokus på detaljen. Din arbejdsform er struktureret, og du sætter en ære i at overholde deadlines. Hvis du derudover skulle beskrive dig selv, fremhæver du din "holdånd", da du vægter det gode samarbejde højt. Det er derfor også vigtigt for dig at bidrage til den gode stemning på kontoret, hvor du og dine kollegaer prioriterer at komme fast i tidsrummet 9-15. Hos DPA værner man om det stærke fællesskab, og hjemmearbejde er derfor i begrænset omgang. Til gengæld er der ikke noget nævneværdigt overarbejde.

Hvor søger jeg jobbet?

I Moment varetager vi rekrutteringen af DPA’s nye dataanalytiker. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment & Search Specialist Kristian Hallas på tlf.: 32266710 eller mail: [email protected].

Virksomheden
DPA er en selvejende organisation, som er oprettet i 2005 i medfør af Miljøbeskyttelsesloven. DPA løser de delegerede og lovfastsatte opgaver for Miljøministeriet vedr. lovgivningen om producentansvar for emballage, fiskeredskaber, elektrisk udstyr, batterier og biler, herunder udbetaling af skrotpræmie for udtjente biler. DPA sikrer, at producentansvaret i praksis udmøntes både retfærdigt og konkurrenceneutralt for alle involverede aktører i henhold til forvaltningslovens bestemmelser om ligebehandling og oplysningspligt. Endvidere indsamler, behandler og formidler DPA de cirkulære datasæt, som EU-Kommissionens miljømål foreskriver.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Moment A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Moment A/S

Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2594208//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.