Get latest jobs before others

Sygeplejersker søges til sygehuset i Tasiilaq, Østgrønland

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Vi søger 2 sygeplejersker til fastansættelse eller vikariat i Tasiilaq fra d. 1 september 2024
Vi er mest interesseret i vikariater på 8 uger eller mere.

Sygeplejerskerne kommer til at være en del af vores team på sengeafdelingen med vagter hver 2. weekend.

Vi tilbyder:

  • En faglig spændende arbejdsplads, hvor din faglighed betyder meget og du kommer til at arbejde med arktisk- og akut sygepleje i vores sengeafdeling, som består af en bred patientkategori.
  • Gode, engagerede og kompetente kollegaer med masser af erfaringer i et to-kulturelt og tosproget arbejdsmiljø, hvor vi sammen, sørger for en god pleje og et godt arbejdsmiljø.
  • En enestående arktisk natur med rig mulighed for at vandring, hundeslædeture, snescooterture, naturudflugter og de smukkeste majestætiske bjerge.
  • En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden og samarbejder om, at patienten får en god pleje, og hvor din indsats har stor betydning.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring fra akut- og/eller konsultationsområdet – dette er dog ikke en betingelse.
  • Besidder gode samarbejdsevner, er løsningsorienteret og er loyal overfor dit arbejdsplads.
  • Har lyst til nye eventyr i Arktis.
  • Har erfaring inden for sygepleje, medicin og fagligt har noget at byde på, som vi kan have gavn af på afdelingen.

Om os:

  • Regionssygehuset er i Tasiilaq er beliggende i region Kangia/Øst Grønland, hvor vi også har 5 tilhørende bygder. Bygderne har deres egne sygeplejestationer, og vi modtager ofte patienter til behandling fra bygderne. Ved evakueringer fra de fem forskellige bygder, sker det engang i mellem, at vi sender en af vores sygeplejersker med til evakueringer med helikopter for at hente patienter i bygden eller aflevere patienter der skal følges til lufthavnen, som ligger i en tilhørende bygd.
  • Sygehuset består af en lægeklinik / konsultation, en sengeafdeling med 18 sengepladser, en operationsstue, en skadestue, et laboratorie, en fødestue med jordemoderfunktion, en sundhedsplejerske, portører/ambulancefolk, rengøring, køkken, vaskeri, TB sygeplejerske og byens apotek.
  • Vi er samlet omkring 50 ansatte og dertil har vi de 5 sundhedscentre i Tiilerilaaq, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut og Isertoq.
  • Når ambulatoriet lukker i hverdagene kl. 16, fungerer afdelingens personale som akutmodtagelse/skadestue, hvor sygeplejersken, i samarbejde med den vagthavende læge og de andre ansatte sørger for at konsultere og vurdere patienterne.
  • Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og ofte har de forskellige faggrupper på sygehuset socialt samvær i fritiden.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: D. 1. september 2024

Ansøgningsfrist: D. 15. juli 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Tupaarnaq Maqe på tlf. (+299) 98 12 11 eller på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Det Grønlandske Sundhedsvæsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 July 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2594461//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.