Get latest jobs before others

Projektkoordinator til sekretariat for vådområder og udtagning af lavbundsjord

Næstved Kommune



Næstved Kommune er sammen med Vordingborg Kommune i gang med at opbygge et sekretariat, der skal koordinere og understøtte udtagningsindsatserne i vandområdeplanerne i kommunerne på Sydsjælland, Lolland og Falster og Bornholm.

Så hvis du vil være med til at sikre et godt vandmiljø og reducere klimabelastningen, så er muligheden der nu.

Udfordringerne med co2-udledning fra landbrugsjord og næringsstoffer i vandmiljøet er kendte. Vi kender også virkemidlerne vådområdeprojekter og klima-lavbundsprojekter. Men der er et statsligt ønske om, at det skal gå endnu stærkere og med den Grønne Trepartsaftale er der lagt op til endnu flere opgaver til kommunerne.

Projekterne laver kommunerne i tæt dialog med lodsejere, men der er også brug for et tæt samarbejde mellem de 10 medlemskommuner, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen, rådgivere, entreprenører, udtagningskonsulenter, landbrugsorganisationer. Og det er her, det nye sekretariat skal virke.

Hvad går jobbet ud på?
At være med til at opbygge et sekretariat der arbejder fokuseret på udtagningsindsatsen på tværs af medlemskommunerne og de andre aktører. Sekretariatet skal koordinere udtagningsindsatserne, være tovholder på evt. undersøgelser og bidrage til gennemførelse af projekterne.

Sekretariatsfunktionen for vandoplands-styregruppen skal være opsøgende i forhold til andre kommuner i forhold til deres behov og udfordringer. Sekretariatet skal tilbyde hjælp til medlemskommunerne i form af fælles vidensopbygning, facilitering af arbejdet og konkret hjælp med ansøgninger, udbud eller projektering.

Udover at hjælpe og rådgive medlemskommunerne vil der være en del koordinerings- og projektstyringsopgaver på tværs af aktørerne. Ved udmøntning af trepartsaftalen får sekretariatet også en rolle i forbindelse med udarbejdelse af nye omlægningsplaner som bl.a. dækker skovrejsning, lavbundsprojekter mv. Sekretariatet kan også være med til at standardisere og effektivisere arbejdet med vandområdeplansprojekter i kommunerne. Herunder udarbejdelse af skabeloner og procesværktøjer og afholdelse af workshops mv.

Hvad forventer vi af dig?
Der er brug for mange og forskelligartede kompetencer til denne stilling. Ingen er gode til det hele, men du skal kunne byde ind på flest mulig af nedenstående kompetencer:

  • Gode samarbejdsevner
  • Evnen til at skabe gode relationer til kommuner, og alle øvrige involverede parter
  • Struktureret, med et godt drive og i stand til at arbejde selvstændigt
  • Opsøgende og i stand til at sikre fremdrift i projekter hos alle medlems-kommuner
  • God til at håndtere interessemodsætninger, se muligheder og finde løsninger
  • Erfaring med at styre og facilitere langvarige projekter og processer
  • Erfaring med vandplansprojekter, ansøgningssystemet og diverse støtteordninger
  • Grundlæggende hydrologisk forståelse
  • Kendskab til vandløbsøkologi og vandløbsloven

Vi forventer i øvrigt, at du har en relevant uddannelse, der giver dig et stærkt naturfagligt eller teknisk fundament. Du skal også have kørekort til almindelig bil. Kørsel i egen bil afregnes efter statens takster.

Hvem er vi?
Du vil blive en del af en arbejdsplads med et højt, fagligt niveau og et højt ambitionsniveau. Vand og Natur-teamet scorer højt på social kapital og har en åben og imødekommende dialog med hjælpsomhed og godt humør.Vi vægter arbejdsmiljøet højt og har flere sociale aktiviteter.

I Center for Teknik og Miljø er vi ca. 100 administrative medarbejdere, heraf 23 i Vand og Natur-teamet. Sekretariatet vil blive en del af vores projektgruppe der arbejder med vådområder, lavbund- og vandløbsprojekter. Den består af 4 erfarne projektledere.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, men du må være indstillet på skiftende arbejdssteder.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante fagforening.

Tiltrædelse den 1. september 2024 eller snarest derefter.

Arbejdstid pr. uge 37 timer med flextid og mulighed for hjemmearbejde. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Niels Hav Hermansen på tlf. 2420 4884 (fra den 15. juli 2024) eller Projektmedarbejder Anja Rasmussen på tlf. 5152 4112 (indtil den 5. juli 2024).

Ansøgningsfrist er mandag den 29. juli 2024.

Relevant uddannelsesbevis med karakterblad skal vedhæftes ansøgningen.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt onsdag den 14. august 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Center for Teknik og Miljø

Ansøgningsfrist: 29 July 2024

Placering: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Næstved Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 July 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2599322//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.