Get latest jobs before others

Ansøgningsfrist: Snarest muligt Pædagog til vuggestuen

Gentofte Kommune



Mulighed for et højt fagligt niveau og stærkt kollegaskab
Bliv pædagog hos os
Vi søger dygtige pædagoger til vores vuggestue samt en pædagog, der også skal fungere som afdelingsleder med én dags ledelse, eventuelt fordelt over to dage. Hos os er samarbejde og faglig udvikling i fokus. Med værktøjerne fra "Ræk mig lige samarbejdet tak" – et kommunikationsredskab, der fremmer god dialog og samarbejde (læs mere her) – og en dedikation til at skabe et trygt og lærerigt miljø, arbejder vi tæt sammen for at sikre det bedste for børnene.

Om jobbet: I denne stilling vil du arbejde med Legemanuskripter. Legemanuskripter har til formål at give børn en fælles grundskitse til leg. En fælles referenceramme, der på sigt kan give de små børn styrke og erfaring til selv at kunne organisere leg.

Som en del af dit arbejde vil du gennem arbejde med den pædagogiske læringsplan, være med til at sikre børnenes udvikling. Vi anvender SMTTE-modellen til planlægning og evaluering af vores pædagogiske indsatser, hvilket giver os mulighed for løbende at justere vores praksis til børnenes behov. Vi arbejder ud fra et temapræget årshjul, der sikrer en struktureret og varieret hverdag for børnene.

Du vil også komme til at arbejde med Vi Lærer Sammen (VLS) – en metode, der bruges i Gentofte Kommune og har vist sig at styrke børns ordforråd markant. VLS fokuserer på strukturerede aktiviteter og udvalgte fokusord.

Vores arbejdsplads: Du vil være en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde og fællesskab er i højsædet. Vores værdier bygger på et stærkt samarbejde, og vi arbejder aktivt med værktøjerne fra "Ræk mig lige samarbejdet tak" for at sikre en god og konstruktiv dialog. Vi tror på, at et godt samarbejde skaber de bedste betingelser for både børn og medarbejdere.

Den ideelle kandidat: Du elsker at lege med børn og har en uddannelse som pædagog. Du værdsætter faglighed og samarbejde, og du ser værdien i at dokumentere og arbejde struktureret med børns udvikling. Du trives i et miljø, hvor der er plads til både leg og læring. Hvis du påtager dig afdelingslederrollen, er du også klar til at tage ansvar for ledelsesopgaver.

Vi kan tilbyde dig:

  • En fuldtidsstilling
  • Stuemøder/planlægningsmøder 1 time/ugen.
  • 2 personaledage/året, hvor vi sammen udvikler vores faglighed og samarbejde.
  • Gode kollegaer og et stærkt fagligt fællesskab.
  • En institution hvor vi udvikler os sammen og lærer af hinanden.
  • En stue, hvor der som udgangspunkt er 2 pædagoger og en medhjælper.
  • Deltagelse i sociale arrangementer som DHL, sommerfest, julefrokost og Gentofte Børnevenners årskonference.
  • Adgang til gode faciliteter, herunder en stor legeplads lige uden for døren.
  • Mulighed for at arbejde i små grupper med børnene, hvor nærvær er i højsæde.
  • Tæt samarbejde med kollegaer på hver stue og på tværs.
  • Beliggenhed tæt på Charlottenlund station og offentlige transportmidler.
  • Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Læs mere på Gentofte Kommunes jobløfte https://gentofte.dk/job/gentoftes-jobloefte/

Rammerne på Elmegården: I Elmegården har vi en legeplads lige uden for døren med direkte adgang fra alle stuer. Vores institution har mange dejlige rum, hvor vi kan dele børnene op i små grupper. Hver stue har to pædagoger og en medhjælper. Vi er en integreret institution med tre vuggestue- og tre børnehavestuer, og hver afdeling har sin egen legeplads. Vi ligger tæt på Charlottenlund station og andre offentlige transportmidler.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst, efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffe- og børneattester ved ansættelse indenfor børne- og ungdomsområdet i Gentofte Kommune.

Yderligere oplysninger: Samtaler holdes løbende, og opstart er ligeledes løbende. Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst. Ansøgning skal fremsendes elektronisk via nedenstående link.

"For mig er det vigtigt at vi sikre det lille barns udvikling og derfor bruger vi Smtte modeller til planlægning og evaluering." - Pædagog i vuggestuen Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Gitte Skjold Eriksen
Leder

[email protected]
Telefon: 39633993

Mobil: 91177993

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gentofte Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2631203//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.