Get latest jobs before others

Skoleleder til Barrit Børnehus & Skole

Hedensted Kommune



Skoleleder søges til Barrit Børnehus og Skole. Med afsæt i vores værdier: anerkendelse, fællesskab og nærvær bidrager medarbejdere, ledelse og bestyrelse til at skabe et attraktivt børneunivers i både dagtilbud, almen skolen og i specialafdelingen.

Om jobbet og opgaverne
Er du optaget af børns udvikling fra 0 – 12 år, og ser du fordelene i at være organiseret som fælles ledelse omkring almen skole/SFO, specialafdeling/SFO og vuggestue/børnehave? Er det vigtigt for dig at skabe gode resultater i forhold til børnenes læring, trivsel og dannelse? Vil du engagere dig i en landsbyskole, der indgår i et tæt samarbejde med lokalsamfund og foreninger? Er relationskompetence en styrke hos dig, og er du god til at kommunikere med alle i og omkring en skole?
Hvis du kan genkende dig selv i overstående, så læs gerne videre med henblik på at søge den ledige skolelederstilling på Barrit Skole.

Vores forventninger til dig
Vi søger en leder der:

  • Har visioner for udvikling af dagtilbud/folkeskole, og sammen med bestyrelse/medarbejdere formår at motivere og skabe en fælles retning for den pædagogiske udvikling.
  • Med et positivt børnesyn er bevidst om vigtigheden om at skabe deltagelsesmuligheder for børn i både dagtilbud og skole.
  • Har fokus på gode overgange internt i Barrit og gennem et formaliseret samarbejde med Juelsminde Skole, hvor skolens elever fortsætter efter 6. klassetrin.
  • Som øverste leder, med primært ansvar for almenskolen, kan favne både skole, specialafdeling og børnehus.
  • I samarbejde med ledelsesteamet sikrer tydelige strukturer og transparente arbejdsgange, så opgaveløsningen giver mening for alle ansatte og i ledelsesteamet.
  • Bevarer overblikket i pressede situationer, og via en god konfliktforståelse tackler vigtige opgaver rettidigt og hensigtsmæssigt.
  • Har humor, empati og stærke kommunikative evner – som bidrag til at skabe en god dialog med både bestyrelse, medarbejdere, forældre og børn.
  • Er lyttende og tillidsskabende, med mod til at træffe de nødvendige beslutninger.
  • Kan sikre at Barrit Skole forbliver det naturlige valg for skoledistriktets børn.
  • Er indstillet på at varetage elevrelaterede opgaver.
  • Er læreruddannet – gerne med ledererfaring og relevant ledelsesuddannelse, eller er villig til at erhverve en sådan.
  • Vil være en aktiv medspiller i et samarbejdende skolevæsen i en driftig kommune.
  • Kan balancere ledelsesopgaven mellem sikker økonomistyring/administration, og det at være synlig og tilgængelig i dagligdagen, med blik for både elevers og ansattes behov for nærvær, dialog og sparring.

Efter ansættelse vil den nye skoleleder via vores onboardingplan blive introduceret til en række centrale backup funktioner i forhold til økonomi, IT, løn, personalejura, pædagogisk sparring og skoleudvikling. En skolelederkollega vil blive tilknyttet som mentor de første to år.

Derfor skal du vælge os
Kort og godt: Du bliver øverste leder for en god lille landsbyskole, der trods stor kompleksitet, giver tryghed og nærvær, for såvel børn, elever, ansatte og forældre i en travl hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Tiltrædelse pr. 1. december 2024.

Har du spørgsmål
Spørgsmål – eller gerne aftale om besøg på skolen - kan rettes til:

  • viceskole-/afdelingsleder for specialklasse, Camilla Ribergaard – tlf. 29 24 26 45.
  • formand for fællesbestyrelse, Anne Halager Nielsen - tlf. 26 79 59 38.
  • Yderligere oplysninger kan findes på https://barrit-skole.aula.dk/ eller ved henvendelse til skolechef, Finn Gatten på tlf. 30 58 24 44.

Ansøgning
Ansøgningsfrist den 7. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 22. oktober 2024 og tirsdag den 29. oktober 2024. Mellem første og anden samtale gives en planlægningsopgave og kandidaterne vil blive testet af Hedensted Kommunes HR-afdeling.

Om os
Barrit Børnehus og Skole er for landsbyens børn fra 1 – 12 år, hvor alle kender hinanden, og hvor børn kan vokse op i et overskueligt og trygt læringsmiljø. Skolen rummer både en almen del og en kommunal specialafdeling. Barrit Børnehus og Skole er organiseret som fællesledelse, og alle afdelinger ligger på samme matrikel. Elevtallet i skolen er på 63 elever, hvoraf de 35 elever benytter SFO’en, 59 elever i specialklasserne og der er ca. 35 børn i Børnehuset fordelt på vuggestue/børnehave. Skoleleder, viceskole-/afdelingsleder for specialafdelingen og dagtilbudsleder indgår i et tæt samarbejde i dagligdagen. Der er i alt ca. 40 medarbejdere. Skolen fremstår med nyrenoverede fysiske rammer, en fantastisk motoriksal samt et spændende udeområde, og med kort afstand til både skov og strand. Skolen indgår i et konstruktivt samarbejde med byens foreningsliv. Der er en stabil og engageret medarbejdergruppe med mange forskellige kompetencer og en aktiv fællesbestyrelse. Vi er stolte af vores skole, men altid klar til at optimere på kvaliteten. Bl.a. arbejdes der i almenskolen med at udnytte de nye frihedsgrader i folkeskolen til at arbejde med holddannelse på nye måder gennem samlæsning af udvalgte fag og etablering af valgfag på tværs af klassetrin.

Afdeling: Barrit skole

Ansøgningsfrist: 07 October 2024

Placering: Barrit Langgade, 47, 7150, Barrit, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hedensted Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hedensted Kommune

Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2635112//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.