Get latest jobs before others

Beskæftigelsesrettet mentor

Favrskov Kommune



Vi søger en beskæftigelsesrettet mentor, der har erfaring med mentorarbejde i beskæftigelsesindsatsen, og som er vant til at bruge fagsystemet Emini Peopletrust.

Målgruppen for mentorstøtte er ofte borgere med komplekse problematikker udover ledighed, og opgaverne spænder bredt – men altid med et målrettet sigte, på at komme tættere på eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mentorteamet er organisatorisk placeret under Center for Vejledning og Afklaring (CVA), der er Jobcenter Favrskovs interne udførerenhed, og du bliver del af et team med fem andre faste mentorer.

Ud over samarbejdet internt i teamet og afdelingen skal du – med borgeren i centrum – være indstillet på et tæt og konstruktivt samarbejde med sagsbehandlere, virksomheder og øvrige aktører omkring borgeren.Vores forventninger til dig fagligt og professionelt
Fagligt …

  • er du beskæftigelsesfagligt erfaren. Velfunderet gennem teori, nysgerrighed og har flere års praktisk arbejde med målgrupper i langt fra arbejdsmarkedet. Dette i jobcenter eller hos eksterne aktører.
  • har du uden tvivl erfaring med fagsystemet Emini Peopletrust.
  • har du viden om psykiske sårbarheder og psykiatriske diagnoser, samt et metodisk stærkt bagkatalog, der kan støtte recovery- og beskæftigelsesrettede rehabiliteringsprocesser.
  • arbejder du gerne med udgangspunkt i Ressourcefokuseret vejledningspraksis samt Selvbestemmelsesteorien.
  • er din oprindelige uddannelse med stor fordel suppleret med efteruddannelse og kurser inden for MI eller andre borgerinddragende samtaleteknikker, beskæftigelsesrettet rehabilitering, IPS, Smartmål eller psykiatrifaglig viden og praksis.
  • er du knivskarp og hurtig skriftligt, og indstillet på, at dokumentation af høj kvalitet er en vigtig del af opgaven
  • fungerer du ubesværet som jobcoach, der udover arbejdet med den personlige udvikling til arbejdsmarkedet og mestringsstrategier, undersøger mulighederne på arbejdsmarkedet, og får sat handling bag i form af opsøgende kontakt til virksomheder, sparring på jobsøgningsstrategi, ansøgning og cv mm.

Personligt professionelt …

  • er du klar til at træde ind og selvstændigt begynde opgaveløsningen inden for de første dage.
  • tror du på borgerens muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af udfordringer.
  • mener du helt ind i din kerne, at beskæftigelse og det at bidrage til fællesskabet er godt og et ønske for de fleste.
  • bruger du dig selv ind i opgaven, med en høj grad af bevidsthed om forskellen på almen og professionel relations dannelse.

Vi tilbyder …

  • et arbejdsmiljø baseret på værdier omkring ærlighed, åbenhed og direkte tale – og med fokus på tillid og kommunikation.
  • flekstid, frugtordning samt kantine med billig frokostordning.

Lyder ovenstående som lige dig? Og kan du se dig selv som mentor i en ambitiøs afdeling og internt team, vil vi opfordre dig til at søge med det samme. Vi har brug for dig hurtigst muligt, og senest med virkning fra 1. november 2024. På den baggrund kalder vi relevante kandidater til samtale løbende og ansætter når vi har rette kandidat.

Har du brug for yderligere oplysninger vedr. de ledige stillinger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Uhd på 89 64 41 84 eller mentorkoordinator Annette Als på 24 42 48 64.

Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst – enten HK eller DS.
Ansøgningsfrist hurtigst muligt og senest 20. september 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Favrskov Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (20 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Favrskov Kommune

Skovvej 20, 8382 Hinnerup

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2635974//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.