Get latest jobs before others

Lærere til tysk og fransk og gerne musik eller håndværk og design til Utterslev Skole | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Lærere til tysk og fransk og gerne musik eller håndværk og design til Utterslev Skole
På Utterslev Skole er vores pejlemærker ’Lærende fællesskab’, ’Mangfoldighed gør stærk’ og ’Læring for fremtiden’. Så hvis du har lyst til at arbejde under de værdier, så er du måske en af de engagerede lærere, som vi søger netop nu.
Som lærer hos os skal du være med til at sikre, at eleverne hver dag møder ind til en skoledag, hvor de trives, lærer og udvikler sig.

Vi arbejder under børnesynet ”Børnene gør det bedste, de kan”, og det skal du også have lyst til. Vores børnesyn bygger på blandt andet Ross Greene og Bo Hejlskov, og kender du ikke den pædagogiske retning, skal vi nok sørge for, at du bliver sat godt ind i den.

Vi søger tysk- og fransklærere
Vi søger lærere til undervisning i tysk og fransk. Kan du derudover undervise i håndværk og design eller musik, skal du ikke tøve med at sende en ansøgning.

Du bliver en del af et årgangsteam på fem lærere. Teamsamarbejdet er en stor del af hverdagen på vores skole, og du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med dit nye team. Der er også rig mulighed for, at I kan planlægge aktiviteter og forløb på tværs af de tre klasser.

På Utterslev Skole har nyuddannede lærere én lektion mindre end øvrige lærere, og de har færre øvrige opgaver det første år. Nyuddannede lærere følger skolens velkomstprogram for nye lærere og er tilknyttet mentorordning, som en kollega har ansvaret for.

Nye og ny-uddannede lærere, der starter på Utterslev skole, udstyres med en bogpakke bestående af Bo Hejlskovs bog ”Børn i problemer” og Søs Rask ”Klasseledelse i praksis”.

Vores ønsker til dig

  • Du er uddannet lærer og har meget gerne erfaring med at undervise elever på 5.-9. årgang
  • Det er vigtigt for os, at du er en sand teamplayer, for teamsamarbejdet er en stor del af vores DNA, og du skal kunne se de mange fordele i at arbejde tæt til gavn for eleverne læring og udvikling
  • Du har faglige ambitioner til dine elever
  • Du er både omsorgsfuld og stålfast i forældresamarbejdet. Vores forældregruppe er engageret, støttende og samarbejdende, og det skal du også være
  • Sidst, men ikke mindst, leder vi efter en engageret og nysgerrig kollega, som bidrager med godt humør og er omstillingsparat, når hverdagen ikke lige forløber som planlagt

Vores skole
På Utterslev Skole er vi meget stolte af at være den skole, kvarterets familier vælger til. Vi er en mangfoldig skole med en dejlig blandet gruppe af børn og familier, som afspejler det område, skolen ligger i.

Derudover tør vi godt sige, at vi er rigtig gode til at tage imod de nye børn og familier. Det er vigtigt for os, at de nye forældre føler sig helt trygge, når de afleverer deres børn hos os.

Vores skole har tre spor, som i alt rummer 671 elever, 51 lærere, tre børnehaveklasseledere og seks skolepædagoger. Vi ligger på Skoleholdervej tæt ved Utterslev Torv og Bispebjerg Kirkegård. Vi har en naturprofil og vægter at tage børnene med ud i naturen som en del af deres skolegang.

Du kan læse endnu mere om os på vores hjemmeside: https://utterslevskole.aula.dk/.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for lærere i Københavns Kommune. Inden ansættelse bliver der indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Ansættelserne er en fuldtidsstillinger med start 1. november 2024.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte skoleleder Ulla Jensen eller souschef Nina Scheutz Steensen via skolens kontor på 3366 9200.

Sammen med en kort motiveret ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og eventuelt relevante udtalelser.

Søg via linket senest mandag den 23. september 2024
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 27. september 2024.

Søg jobbet
Område: Undervisning

Ansøgningsfrist: 23.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2637649//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.