Get latest jobs before others

Lønkonsulent til dynamisk og stærkt fællesskab

Rudersdal Kommune



Vi søger en ny kollega til vores lønteam, som består af 9 dygtige konsulenter. Du bliver en del af et dynamisk og stærkt fællesskab, hvor vi lægger stor vægt på høj faglighed, god trivsel, og et godt grin.

Om jobbet
Vores kerneopgave er at understøtte hele organisationen på løn- og overenskomstområdet, og levere korrekt løn til tiden til Rudersdal Kommunes ca. 4.200 ansatte. Det sætter vi en stor ære i!

Du vil få stor indflydelse på, og ansvar for dine arbejdsopgaver. Du bliver selvstændig ansvarlig for en række områder med tæt kontakt til de ledere, som du skal være lønkonsulent for. Vi er optaget af at bringe teamets kompetencer og ressourcer bedst muligt i spil. Derfor afstemmer vi den endelige opgaveportefølje med dine kompetencer og behovene i teamet.

Vores fokus er generelt at udvikle, digitalisere og effektivisere lønadministrationen. Det gælder både i forhold til at understøtte forskellige projekter, men også i den daglige drift, og i forhold til udnyttelse af it-systemerne. Her vil dine input og ideer være meget velkomne.

Generelt omfatter Lønteamets opgaver bl.a.:

  • at understøtte de decentrale ledere i løn- og personalespørgsmål
  • lønindplaceringer
  • forhandling med de faglige organisationer
  • vejledning og rådgivning i overenskomster og arbejdstidsaftaler
  • at behandle og udbetale løn
  • at foretage controlling
  • at rådgive om og undervise i KMD Opus Vagtplan og KMD Opus Løn

Din profil
Du er vild med at arbejde i en lønfunktion og med at varetage rollen som ressourceperson i løn- og overenskomstspørgsmål. Du motiveres af, at have styr på den daglige drift, men også af at deltage i udviklings- og optimeringsprojekter.

Som person er du udadvendt og robust. Du er god til at strukturere og bevare overblikket. Du trives med at løse dine arbejdsopgaver selvstændigt, men også med at være en klar teamplayer og indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med lønområdet fra en kommune eller anden offentlig virksomhed.

Om os
I Lønfunktionen er vi 19 dygtige medarbejdere, fordelt i to lønteams og et fælles administrativt team.

Lønfunktionen er en del af stabsområdet Koncernøkonomi med ca. 60 medarbejdere. Ud over Lønfunktionen omfatter Koncernøkonomi også Budget og Analyse, Regnskab og Opkrævning samt Indkøb, Udbud og Kontrakter. Vi har fokus på at udnytte hinanden styrker og fagligheder og arbejder gerne på tværs af funktionerne.

Vi bruger KMD Opus Vagtplan og KMD Opus Lønsystem. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab hertil, ellers sørger vi for nødvendig oplæring.

Arbejdsdagen kan være travl, men er til gengæld altid spændende og udfordrende og rummer både drift og udvikling.

Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af Lønfunktionens stærke kollegaskab, hvor trivsel, arbejdsmiljø og sammenhold vægtes højt. Vi har høje ambitioner for såvel vores drifts- som udviklingsopgaver. Vi arbejder tæt sammen og sætter fagligheden og vidensdeling højt. Og så er vi rigtig gode til at kombinere travlhed med godt humør for at sikre arbejdsglæden!

Du får interessante opgaver med rum og mulighed for at gøre en positiv forskel i opgaveløsningen.

Der er god balance imellem arbejde og fritid med fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi prioriterer faglig og personlig udvikling og har gode muligheder herfor.

Rådhuset i Holte ligger stationsnært og har også gode parkeringsmuligheder.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. november 2024.

Lønnen forhandles efter gældende overenskomst og med baggrund i din uddannelse og erfaring.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stilling” nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 19. september kl. 9, og vi forventer at holde samtaler i uge 39.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Kenneth Andersen

Konsulent

[email protected]

Tlf: 72682032

Peter Lassen

Økonomichef

[email protected]

Tlf: 72682030

Ansøgningsfrist:

19. september 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rudersdal Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (19 September 2024)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rudersdal Kommune

Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2640243//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.