Naturinteresseret pædagog til børnehaven på Bredballegård
Vejle Kommune
Er du en nærværende pædagog, der er vild med udelivet, så er dette job måske lige noget for dig.
Om jobbet:
Vi er en veldrevet naturinstitution som er beliggende i Bredballe og vi søger en pædagog til vores børnehaveafdeling. Det der kendetegner os er:
- At vi bruger naturen og uderummet rigtig meget i vores hverdag. Det kan både være i skoven, på legepladsen eller på forskellige destinationer i nærområdet.
- At vi sammen med børnene er nysgerrige på naturen, miljøet og udelivet.
- At vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og vægter omsorg og nærvær højt.
- At vi arbejder med hypoteser som tilgang til den styrkede læreplan.
Vi forventer af dig:
- At du er en nærværende pædagog der ser det enkelte barn, og samtidig har fokus på fællesskabet.
- At du har et børneperspektiv der handler om børns muligheder for deltagelse.
- At du brænder for at være nysgerrig på naturen sammen med børnene.
- At du er vild med udeliv og kan omsætte pædagogisk praksis til udelivet.
- At du kan være medskabende til inspirerende læringsmiljøer for børnene.
Vi tilbyder dig:
- Et spændende job i et hus i faglig udvikling.
- Kollegaer der bruger naturen som læringsrum til udvikling af det gode børneliv.
- Faglig dygtige kollegaer der arbejder målrettet med vores værdier og visioner.
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, hvor trivsel prioriteres højt.
Ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst
37 timer – andet timetal er til forhandling.
Tiltrædelse: senest 1. november 2024
Ansøgningsfrist:
22. september 2024.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan kontakte leder June Leschly Rasmussen for yderligere information på tlf.: 30 47 81 27
eller læse mere om os på vores hjemmeside:
Bredballegård - Bredballegård (vejle.dk)
Attester:
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: