Get latest jobs before others

Nyuddannet eller ny på banen – Projekteringsleder til Spor

Banedanmark



Vil du være med til at modernisere jernbanen og etablere en bæredygtig og effektiv infrastruktur?

Vi står over for en række spændende projekter, og søger nyuddannede projekteringsledere med interesse inden for jernbanen og faget spor. Vi er en del af Banedanmarks anlægsdivision, en af landets største bygherreorganisationer, med store og komplekse projekter, hvor vi planlægger nye anlæg eller fornyer spor på tværs af landet. Du kan finde mere information om vores projekter her.

Som nyuddannet projekteringsleder vil du blive en vigtig del af vores sektion for spor i Anlægsprojektering. Her vil du få mulighed for at lære fra 20 dygtige kolleger og bidrage med din friske tilgang til vores store og komplekse projekter. Vi er en sektion, hvor humøret er lige så højt som arbejdstempoet og ledelsesstilen er baseret på tillid og inklusion, med gensidig respekt som en central værdi.

Din arbejdsplads vil være på vores fine kontor, Banehytten, i Fredericia kun fem minutters gang fra banegården. Her er der mulighed for frokostordning samt et socialt og fagligt fællesskab. Det er desuden muligt at aftale op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dine opgaver
Som nyuddannet vil du få mulighed for at vokse i rollen og tage større ansvar, efterhånden som du bliver mere fortrolig med opgaverne og projekternes kompleksitet. Vi sørger for, at du får den nødvendige støtte og oplæring, så du bliver godt rustet til at håndtere dine opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Assistere med styring og koordinering af projekteringsprocesser i projekternes tidlige faser
  • Deltage i projektopfølgning under udførelsesfasen og bidrage til afslutningen af projekter
  • projektledelse med sporteknisk viden og indsigt
  • Sikre, at leverancer følger Banedanmarks projektmodeller
  • Risikovurderinger i forhold til projektleverancer og jernbanesikkerhed
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og andre skriftlige dokumenter

Om dig

Du er initiativrig og nysgerrig, og du har netop afsluttet en relevant videregående uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør. Selvom du måske endnu ikke har stor erfaring inden for sporprojektering, er du motiveret af at lære og udvikle dig. Du er klar til at kombinere din nyerhvervede viden med en tværfaglig forståelse og er villig til stille spørgsmål og komme med nye idéer.

Du arbejder struktureret og har en god ordenssans, hvilket gør, at du nemt kan sætte dig ind i og følge fastlagte processer. Som en del af vores team værdsætter du gensidig hjælpsomhed og er klar til både at yde og modtage støtte. Du kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og du ser frem til at blive en del af et tværfagligt fællesskab, hvor du kan bidrage og vokse i din rolle.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 1, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Steffen Mandrup. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Ansøgningsfrist: 20 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Banedanmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2640947//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.