Get latest jobs before others

Projektsygeplejerske til Neurologisk Klinik, Neurologi, Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland



Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til og er drevet af arbejdet omkring lægemiddelforsøg og klinisk afprøvning af medicinsk udstyr. Stillingen er på 37 timer pr. uge og der må i stillingen påregnes selvstændige sygeplejefaglige konsultationer inden for Sklerose, Hovedpine og Søvnsygdomme. Som projektsygeplejerske bliver man en del af et eksisterende team bestående af tre øvrige projektsygeplejersker og leder af forskning i klassisk neurologi. Derudover vil du indgå i sygeplejerskegruppen i Neurologisk Klinik med 25 stærkt forankrede sygeplejefaglige kollegaer og være en del af udvalgte patientforløb.
Om stillingen
Neurologi har en forskningsenhed (FE-KN) som også rummer industriforskning med projekter inden for det brede klassisk neurologiske område såsom epilepsi, søvn, sklerose og hovedpine. Industriforskning er under udvikling, og derfor ønsker Neurologi at ansætte en dygtig og erfaren projektsygeplejerske med bred neurologisk viden om og særlig interesse for patientforløb inden for den brede klassiske neurologi.

Som projektsygeplejerske bliver man en del af et eksisterende team bestående af tre øvrige projektsygeplejersker og leder af forskning i klassisk neurologi. Leder af forskning er den faglige leder af enhed for industriforskning, og du vil dermed fagligt referere til vedkommende. Derudover vil du indgå i sygeplejerskegruppen i Neurologisk Klinik med 25 stærkt forankrede sygeplejefaglige kollegaer og være en del af udvalgte patientforløb. Personaleledelse og ledelse af patientforløb i Neurologisk Klinik varetages af Chefsygeplejersken, som du også refererer til.

Ansættelse forudsætter samarbejdskompetencer, omstillingsparathed, udviklingskompetencer, evnen til at tage ansvar og lede en opgave samt brede kundskaber og kompetencer for selvstændigt at kunne varetage specialiseret sygepleje til kroniske patienter og deres pårørende på et fagligt højt niveau.
Ansøgere med klinisk erfaring og kompetence inden for industriforskning og Neurologi foretrækkes.

Ansøgere må desuden udvise

  • Ansvar og initiativ
  • Analytiske, tekniske og praktiske færdigheder
  • Overblik og organisatorisk forståelse
  • Koordinerende og tværfaglige samarbejdsevner
  • Selvstændighed og engagement
  • Gode kommunikative færdigheder, herunder kan læse, forstå og formulere sig på engelsk
  • Humor.

Vi kan tilbyde

  • En grundig oplæring
  • Gode og engagerede kollegaer og ledere
  • Selvudvikling
  • Mulighed for uddannelse
  • Tværfagligt samarbejde på tværs af fag, afsnit, hopitaler og sektorer.

Om afdelingen
Neurologi er delt i to centre på to matrikler. Klassisk Neurologi og Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
Neurologisk Klinik er en del af Klassisk Neurologi, der består af et sengeafsnit med 15 senge, hvor 95 % af indlæggelserne er akutte, en Neurofysiologisk klinik og et ambulatorium bestående af subspecialiserede klinikker inden for følgende områder:

  • Akutklinik for Neurologiske Sygdomme
  • Udredning af Neurologiske Sygdomme
  • Multipel Sklerose
  • Epilepsi
  • Parkinson
  • Hovedpine
  • Hukommelse
  • Søvn
  • Hjernekræft
  • Vaskulære Sygdomme
  • Neuromuskulære Sygdomme
  • Spasticitet

Neurologisk Klinik har et årligt flow á ca. 12.000 patienter fra 15 år og opefter.
Center for Klassisk Neurologi udgør sammen med Vestdansk Center for Rygmarvsskadede, Neurologi.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af forskning Lene Bastrup på mobil 2515 0220, Projektsygeplejerske Malene Boel på mobil 2059 7877 og Chefsygeplejerske Louise Lindenmayer på mobil 2180 2361.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest torsdag d. 19. september 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 24. september 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Neurologisk Klinik Viborg

Ansøgningsfrist: 19 September 2024

Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (19 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2641291//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.