Get latest jobs before others

Partner i BDO Herning

mploy a/s



Vi søger en ambitiøs, dygtig revisor, som har et ønske om at være med til at udvikle vores afdeling i Herning fra dag ét, og som kommer fra en lignende partner stilling. For den rette kandidat vil der være mulighed for ejerskab, ud fra en kortere tidsramme vi sammen afstemmer på baggrund af dine kvalifikationer, når vi har lært hinanden at kende.

Hvem er BDO i Herning?
Du kommer til at have din daglige gang på kontoret i Herning på Birk Centerpark. Kontoret ligger i skønne omgivelser, og er et moderne kontor som tæller 50 medarbejder. Øverst på ønskelisten står en sammenlægning med vores andet BDO-kontor i Herning, hvilket vil gøre kontoret dobbelt så stort. Med ambitionen om vækst og flere nye kolleger i de kommende år, er dette et vigtigt skridt for at være markedsledende i området.

Du kan som partner se frem til at blive en del af en organisation i sikker fremgang, både når det kommer til medarbejdere og spændende tilgang af kunder. Det er derfor vigtigt, at du ønsker at bidrage til organisationen ved at deltage aktivt og have en ledelsesrolle på kontoret.

På kontoret i Herning vægter vi en humørfyldt hverdag med engagerede kolleger højt, og vi ønsker alle at bidrage til den gode stemning, der gør det til et rart sted at levere høj kvalitet. Indlevelse, ordentlighed og respekt karakteriserer vores kultur, og vi ønsker alle at bakke op om gode initiativer til sociale arrangementer. Det er selvfølgelig helt op til dig i hvilken udstrækning, du ønsker at deltage, men mulighederne er mange.

Hvem er du, og hvad kan du se frem til i jobbet?
Du er statsautoriseret revisor, og ønsker at træde ind i en partnerstilling, hvor du har mulighed for at udvikle dig selv og dine kunder. Er du ikke partner i dag, lægger vi sammen en god, sikker og hurtig plan for dit partner-track, alt efter hvor du befinder dig. Den dialog glæder vi os til at tage med dig.
Alt efter hvor du er i karrieren, kan du have egen portefølje med, alternativt tilbydes du en eksisterende og spændende kundeportefølje, som i stor grad sammensættes i forhold til dine ønsker, kompetencer og specialer. Ønsker du i højere grad selv at opbygge din portefølje, så er det også en mulighed.

Det vigtigste er, at du er en driftssikker revisor, der ønsker at bidrage positivt internt i organisationen, og i samarbejde med dine kolleger vil servicere med fremadrettet og værdiskabende rådgivning inden for skat, revision og regnskab, baseret på en række BDO-ydelser og med assistance fra BDO’s øvrige forretningsområder.

Kort om BDO – resten skal opleves
BDO i Herning er en del af BDO Danmark, der har 34 kontorer fordelt over hele landet, og ét i Grønland, samt mere end 1.700 medarbejdere. Dermed har du altid et stort fagligt netværk af specialkompetencer at trække på, hvad angår revision, regnskab samt Business Services & Outsourcing, for såvel det private som det offentlige marked og gennem vores specialafdelinger Skat, Moms samt Advisory. Herudover har du den faglige tyngde gennem BDO Global, der i alt tæller 166 lande og mere end 115.000 ansatte på verdensplan.

Må vi høre lidt om dig?
Nu har vi fortalt dig lidt om, hvorfor du skal vælge os, og nu vil vi meget gerne høre mere om dig. Fortæl os, hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Claus René Roserin, Director Recruitment, på [email protected] eller på +4531164626.

I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.

Læs mere om os på www.bdo.dk

Afdeling: Herning Revisorer 1 - 1112

Placering: Birk Centerpark, 30, 7400, Herning

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at mploy a/s



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


mploy a/s

Gothersgade 103, st., 1123 København K

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2641609//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.