Get latest jobs before others

Kickstart din karriere med en læringsrejse som PA for salgsdirektøren i Danmarks største salgsorganisation

Würth Danmark A/S



Er du ambitiøs, resultatorienteret og har du vindermentalitet? Trives du med ansvar, har sans for overblik og struktur og har styr på din kreative værktøjskasse - kan du hos os tage første skridt i din karriere!
Würth Danmark A/S er en dynamisk handelsvirksomhed med mange muligheder. Vores nuværende superdygtige Personlig Assistent (PA) er på vej på barsel, og derfor søger vi nu hendes efterfølger. Som PA for Salgsdirektøren tilbyder vi dig en intensiv læringsrejse, der sikrer, at du får mest muligt ud af dit talent, inden du skal videre i en anden stilling internt i Würth Danmark A/S. Udover at fungere som en helt central ressource for vores salgsdirektør vil du opleve at komme helt tæt på centrale beslutninger i salgsledelsen, ligesom du vil opnå en solid operationel erfaring, som vil være afgørende i din videre karriere. Du vil få et dybdegående indblik i, hvordan vores salgsorganisation opererer på alle niveauer – fra den enkelte sælger til øverste ledelsesniveau.

Du vil have også administrative drifts/koordineringsopgaver som starten vil fylde en stor del af din hverdag, men med tiden vil og forretningsorienterede udviklingsopgaver og –projekter komme til at fylde mere af din tid. Du vil med tiden selv være med til at skabe indholdet i din stilling og på den måde skræddersy din videre karriere hos Würth.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt og vil inkludere alt lige fra at hente kaffe (med mælk) til at være helt tæt på der hvor vigtige beslutninger træffes.

Af konkrete opgaver kan bl.a. nævnes:

  • Planlægning, opfølgning og koordinering af diverse aktiviteter og større arrangementer
  • Deltage i udviklingen og implementeringen af diverse aktiviteter
  • Deltagelse i interne arbejdsgrupper, projekter og møder som referent og / eller deltager
  • Udvikling og udfærdigelse af præsentationer og analyser
  • Opfølgning og statistik på diverse KPI´er
  • Koordinere budgetprocessen for salg
  • Kalenderstyring
  • Projekter efter interesseområder
  • Diverse ad hoc opgaver

Den ideelle kandidat:
Du er formentlig relativt nyuddannet, om det er med en Professionsbachelor eller en Bachelor/Cand. Merc. inden for Marketing/Salg/Business er ikke det vigtigste, så længe du har mod på en stejl læringskurve. Det vil desuden være et plus hvis du allerede nu også har haft et par års erfaring på jobmarkedet. Du er desuden:

  • Handlekraftig, eksekverer på opgaver og trives i et travlt miljø
  • Detalje orienteret og kan lide at have ”styr på tingene”
  • Du er proaktiv og formår at være et skridt foran i din tankegang
  • Forandringsparat og fleksibel. Også ift. arbejdstider da der vil skulle forventes arbejde ud over de 37 timer
  • Klar på at tage -og stå til mål for- selvstændige beslutninger
  • Du har lysten og viljen til at lære
  • I besiddelse af en god analytisk sans samt talforståelse
  • Ambitiøs på en måde der vil smitte af på din tilgang til opgaverne, men også på dine kolleger i organisationen
  • Du trives i omgangen med mange forskellige mennesker og kan lide at opbygge sociale relationer
  • Superbruger i hele Office-pakken

Det er helt essentielt, at du har et stort drive, er empatisk og at du (også) motiveres af andres succes og arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for vores salgsdirektør.

For at få succes som PA hos Würth er det vigtigt, at du er kreativ og fyldt med ideer til at få tingene til at ske på trods af alverdens modstand. Problemløsning er med andre ord en af dine kernekompetencer.

Du får en ekstremt afvekslende og udfordrende hverdag i en stor dynamisk salgsorganisation og for den rigtige person er denne stilling en helt unik mulighed.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, favorable personalerabatter, pensionsordning og sundhedsforsikring og selvfølgelig arbejdsredskaber i form af fri telefon, laptop etc. Du bliver desuden en del af en helt unik kultur præget af et stærkt sammenhold og et enormt fællesskab på tværs af niveauer, afdelinger og kontorer.

Inden du griber dit livs mulighed og søger stillingen har du helt sikkert en masse relevante spørgsmål. Dem er du meget velkommen til at stille til den nuværende PA på nedenstående nummer. Da vi holder samtaler løbende og lukker stillingen så snart den rette kandidat er fundet, vil vi opfordre dig til at søge allerede nu.

Afdeling: Kørende Salg

Placering: Montagevej, 6, 6000, Kolding

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Würth Danmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Würth Danmark A/S

Montagevej 6, Industri N2, 6600 Kolding

Vi leverer markedets bredeste sortiment af produkter inden for befæstelse, værktøj, kemi, sikkerhedsudstyr og meget mere til det professionelle marked.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2641801//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.