Get latest jobs before others

Aftensygeplejersker til Stadiongruppen

Odense Kommune



Har du lyst og mod på nye udfordringer i en velfungerende aftensygepleje? Kan du lide at indgå i et fagligt miljø, hvor der er fokus på refleksion og sparring med kollegaer? Hvis du kan nikke genkendende til det, så skynd dig at sende os en ansøgning.

Vi søger to imødekommende, fagligt dygtige og ansvarlige aftensygeplejersker til Stadiongruppen - aftensygepleje med tiltrædelse snarest muligt, hvor den ugentlige arbejdstid er på 29,75 time om ugen med 5/2 rul.

Om os og jobbet
Vi er en arbejdsplads, hvor der er plads til den enkelte, og vi vægter fagligheden højt. Vi værdsætter derfor humor, ansvarlighed og faglig sparring højt, trods en travl hverdag.

Vi er en udekørende aftensygeplejegruppe, som er tværfagligt sammensat med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi dækker om aftenen hele den nordlige del af Odense Kommune i samarbejde med social- og sundhedshjælpere og akutsygeplejerskerne. Vi hjælper en bred vifte af borgere med forskellige diagnoser og livsomstændigheder. Din opgave som sygeplejerske er at tilpasse sygeplejen herefter. Dette giver en afvekslende og spændende hverdag, hvor du får mulighed for at bruge og udvikle din faglighed.

Som aftensygeplejerske kan du stå i situationer, der kræver akut problemløsning, du ved aldrig, hvad du kommer til, men det er en del af det interessante ved jobbet. Vi tilbyder et arbejde med en høj grad af selvstændigt ansvar og beslutningstagning og mulighed for at opøve kompetencer i at reagere og agere hensigtsmæssigt og kompetent i forhold til akutte problemstillinger og de givne forhold.

Vi planlægger, koordinerer og delegerer ud fra en sygeplejefaglig vurdering. Vi møder ind på kontoret med Stadiongruppens dagsygeplejersker, som vi er i tæt dialog med.

Bliv en del af et team med en anerkendende kultur
Vi har en flad og anerkendende kultur med respekt for hinandens fagligheder og høj social kapital. Alle bidrager til fællesskabet, og der er stor tillid til hinanden og til ledelsen. Der er generelt gode muligheder for opkvalificering og udvikling, og der tages i videst muligt omfang højde for den enkelte medarbejders ønsker. Vi har dagligt fokus på faglig sparring med hinanden og den fælles refleksion.

Derudover har vi saftbar, frugtordning, god kaffe og gode parkeringsmuligheder.

Stadiongruppens aftensygepleje har generelt et stort fokus på faglighed og tværfagligt samarbejde på tværs af faggrupper og vagtlag. Vi sætter en ære i at levere den bedste indsats til vores forskellige borgergrupper, hvor nøgleord som værdighed, respekt og kontinuitet er centrale.

Som aftensygeplejerske i Stadiongruppen og i Ældre- og Handicapforvaltningen er grundlaget for vores arbejde altid rehabilitering. Alle borger tildeles et rehabiliteringsforløb ud fra deres aktuelle livssituation, og din opgave som sygeplejerske er at tilrette sygeplejen herefter.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os desuden, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske.
  • Har et ønske om at arbejde med borgere med mangeartede sygeplejefaglige problemstillinger
  • Har kørekort
  • Har flair for IT (og eventuelt erfaring med KMD-Nexus)
  • Har et smil på læben og positiv tilgang til opgaverne, har overblik, er stabil og handlekraftig samtidig med, at du kan udvise ro i en til tider foranderlig hverdag
  • Kan arbejde selvstændig, er engageret, ansvarlig og initiativrig
  • Er inddragende og har lyst til at vejlede kollegaer. Du har solide faglige kompetencer, og er ansvarlig, systematisk, stabil og befinder dig godt med at have det faglige ansvar i dit arbejde og i en travl hverdag
  • Skaber struktur og agerer i akutte situationer og kan omprioritere arbejdsopgaver
  • Kan tilrettelægge og udøve sygepleje i samarbejde med andre faggrupper

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde dig gode muligheder for at arbejde med alle sygeplejens funktionsområder ved at udøve, udvikle, formidle og lede sygeplejen og bruge den kliniske beslutningstagen og klinisk lederskab. Vi har engagerede teams med fokus på trivsel for både borgere og medarbejdere og tilbyder et job med frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling og en høj grad af indflydelse på arbejdsdagen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte konstitueret rehabiliteringsleder Amani Saway på 20 20 19 11.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Kontaktperson:
Amani Saway

Tlf. nr.:
20 20 19 11

Ansøgningsfrist:
30. september 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2642028//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.