Get latest jobs before others

Socialfaglig medarbejder til § 85 indsats, Forsorgshjemmet Østervang 37 timer/ugen pr. 1. november 2024 eller snarest

Aarhus Kommune



Om jobbet
Vi søger en engageret medarbejder med en socialfaglig profil, som brænder for at gøre en forskel for vores beboere, som er blandt samfundets mest udsatte borgere.

Hvad får du?
Du vil sammen med dine kolleger løse opgaver som mestringsvejleder samt de praktiske opgaver, der naturligt indgår for, at vores beboere har et trygt hjem og et godt levemiljø hos os, hvor de kan føle sig respekteret og accepteret gennem en nærværende og kvalificeret indsats.

Hvad får du mere?
Vi tilbyder et anderledes job, hvor ingen dage er ens. Vi har fokus på at skabe et trygt og godt bo- og levemiljø for alle, hvor vores arbejdsmiljø og sikkerhed i arbejdet er højt prioriteret. Vi har faste personalemøder, faglig sparring, kompetenceudvikling og supervision.

Hvad skal du lave?
Din primære funktion er at yde bostøtte og mestringsvejledning til afdelingens 18 beboere. Du kommer til at arbejde i en gruppe bestående af engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Ud over mestringsvejledninger funktionen er der en række omsorgs- og koordineringsopgaver omkring beboerne, som løses i samarbejde med kolleger, eksterne samarbejdspartnere og ledelsen. Der arbejdes i kontaktteams omkring beboerne og en stor del af opgaven omhandler dokumentation i vores IT-system, og det forudsættes derfor, at du har erfaring i brugen af IT-systemer.

Din mødetid
Tjenestetiden er placeret i tidsrummet kl. 07.00–23.00 med weekendtjeneste hver 3. weekend. En kopi af en tjenesteplan vil kunne ses ved henvendelse til afdelingen.

Hvem er du?
Din uddannelse, baggrund og erfaring er ikke det vigtigste for os. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde på et forsorgshjem med socialt udsatte beboere. Vi søger en medarbejder, som udviser forståelse for vores beboeres situation og reaktioner, som kan sætte grænser på en respektfuld måde og som besidder en psykisk robusthed i arbejdet med målgruppen. Det er afgørende, at du kan lide at skabe trygge og hjemlige rammer uden at kræve målgruppens respons for din indsats. Det er vigtigt, at du forstår og har respekt for vores beboeres forskellige levevis, værdier, holdninger, behov og ønsker. Vi sørger for, at du får en god oplæring i arbejdet, hvorfor din lyst til jobbet betyder mest for os. Kollegialt er det vigtigste, at du er loyal over for aftaler og tager ansvar for opgaveløsningen på alle parametre.

Derfor skal du vælge os
At arbejde på et forsorgshjem er spændende, og ingen dage er ens. Du bliver en del af et rigtigt godt fællesskab, hvor vi anerkender og sætter stor pris på dit engagement. Vi har fokus på et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø.Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling, ligesom du bliver en del af en proces, hvor organisationen og driften forandrer sig.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Camilla Nielsen på telefonnr. 8947 8160/ 2949 0799 for yderligere oplysninger. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Kilden og Søhuset på Aarhus.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning.

Ansøgningsfrist: 30. september 2024

Ansættelsessamtaler: Vi forventer, at 1. samtale den 8. oktober 2024. Evt. 2. samtale den 10. oktober 2024 på Trankær Mosevej 25.

Tiltrædelse: 1. november 2024 eller hurtigst muligt derefter

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110, 107 og 85.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

30-09-2024

Afdeling: CF Østervang Boliger

Ansøgningsfrist: 30 September 2024

Placering: Trankær Mosevej 25, 8310, Tranbjerg J

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2643061//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.