Get latest jobs before others

Forretningsmæssige projektledere til udvikling og drift af borgerrettede kanaler på affaldsområdet til Område for Affald og Ressourcer i Teknik- og Mi

Københavns Kommune



Forretningsmæssige projektledere til udvikling og drift af borgerrettede kanaler på affaldsområdet til Område for Affald og Ressourcer i Teknik- og Miljøforvaltningen

Område for Affald og Ressourcer i Teknik- og Miljøforvaltningen har et stort fokus på at sikre, at borgerne i København kan få relevant information om affald og ressourcer, både via digitale kanaler og forskellige aktiviteter i byen.
Til det formål søger vi derfor to forretningsmæssige projektledere til at understøtte dette arbejde.

1. Projektleder til udvikling af selvbetjeningsløsning for affaldsansvarlige i København
Selvbetjeningsløsningen til de affaldsansvarlige i København skal udvikles hen over de kommende tre år, og dette arbejde kræver en stærk forretningsmæssig forankring, så praktikerviden kan kombineres med den tekniske understøttelse.

Den forretningsmæssige projektleder får derfor ansvaret for at drive udviklingen og binde forretningens viden sammen med vores centrale digitaliseringsenhed, der står for den tekniske projektledelse af den nye selvbetjeningsløsning. For at sikre den nødvendige viden om den daglige drift og dermed behovene ift. løsningen, så vil en del af arbejdstiden i denne stilling blive brugt i vores supportteam.

Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring indenfor kundeservice og projektleder. Kompetencer ift. UX design er et krav i denne stilling.

2. Projektleder til drift og forretningsmæssig udvikling af hjemmeside og borgerrettede aktiviteter
I regi af den nuværende ressource- og affaldsplan 2024, Cirkulær København, er der blevet udviklet en hjemmeside, affaldkbh.kk.dk, der har til formål at informere københavnerne om affaldssortering. Denne hjemmeside skal nu driftes, hvilket kræver en forretningsmæssig projektleder, der kan samle den faglige viden fra Område for Affald & Ressourcer og sikre, at det relevante formidles på en god og forståelig måde. Dette arbejde sker i tæt dialog med en webredaktør fra forvaltningens centrale kommunikationsenhed.

En anden central opgave i denne stilling er at planlægge og afholde forskellige arrangementer, der har til formål at informere, motivere og inddrage københavnerne i, hvordan man sorterer korrekt, og hvorfor det giver mening at gøre. Dette kan fx være i form af Åbent Hus-arrangementer for byens affaldsansvarlige eller mindre, lokale events i boligforeninger eller lignende.

Du skal derfor være en stærk koordinator, der har sans for at inddrage de rigtige kompetencer på rette tid. Erfaring fra affaldsområdet og fra offentlig forvaltning er et krav i denne stilling.

Om os
Enheden Affaldshåndtering består af godt 40 medarbejdere, der understøtter affaldsindsamlingen i København og implementering af projekter i kommunens ressource- og affaldsplan. Vi er en enhed, hvor der er højt til loftet, god stemning, og hvor du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar i forhold til den daglige opgaveløsning.

Vi taler åbent om tingene og ved, at vi alle skal bidrage til at skabe og bibeholde en god arbejdsplads. Og så er vi topengagerede, når det drejer sig om at levere god kundeservice og understøtte og sikre, at København når sine ambitiøse mål på ressource- og affaldsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst og i øvrigt efter forhandling med den faglige organisation.

Vi har 37 timers arbejdsuge inkl. frokost, og vi har flextid. Der er tale om to faste stillinger.

Ansættelsesstedet er Teknik- og Miljøforvaltningen, Område for Affald og Ressourcer, Njalsgade, 2300 København S.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Mette Baungaard Jakobsen på 5185 8936.

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og anden relevant dokumentation.

Søg stillingen via linket senest tirsdag den 24. september 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 39 og 40.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 24.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2643174//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.