Get latest jobs before others

Pædagog til børnehaven i Børnehuset Lygtemagerstien | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Pædagog til børnehaven i Børnehuset Lygtemagerstien
Vil du være en del af en arbejdsplads, som vægter et godt arbejdsmiljø med høj andel af uddannet personale, udvikling af et sprogligt læringsmiljø og et tæt samarbejde med vores nabo Bondegården i Remiseparken?
Børnehuset Lygtemagerstien er en integreret institution beliggende i skønne omgivelser på Amager. Vores nærmeste nabo er den bemandede legeplads Bondegården, hvortil vi har adgang gennem vores låge på legepladsen. Her kan vi besøge heste, geder, kaniner, høns og grise. Overfor vores institution ligger Byggelegepladsen, som tilbyder legemuligheder og udfordringer for de lidt ældre børn.

Vi ligger i gåafstand til Amager Fælled og har både bus og metro indenfor rækkevidde.

Børnehuset består af to vuggestuegrupper og to børnehavestuer. Vi søger lige nu en fuldtidspædagog til vores ene børnehavestue, hvor du vil være den ene pædagog ud af to. Derudover er der to uddannede pædagoger på nabostuen, samt to faste erfarne pædagogmedhjælpere fordelt på de to stuer. Stuen er normeret til 21 børn. Det meste af vores personale er fuldtidsansat, hvilket betyder, at der er bedst mulig normering på stuerne.

I løbet af dagen opdeles børnene i mindre aldersopdelte grupper, hvor de tilbydes forskellige aktiviteter, der tager afsæt i børnenes interesser, kompetencer og zonen for nærmeste udvikling. På andre tider af dagen arbejdes der på tværs af grupper og stuer.

I Børnehuset Lygtemagerstien har vi fokus på at opbygge et stærkt sprogunderstøttende læringsmiljø, da sprog har en stor betydning for barnets udviklings- og deltagelsesmuligheder. Det er et mål, at alle medarbejdere i institutionen opnår et indgående kendskab til arbejdet med sprog. Vores leder er uddannet logopæd, hvilket giver mulighed for en intern efteruddannelse og løbende arbejde med implementering af et sprogunderstøttende læringsmiljø.

Vi afholder stuemøde en gang om ugen, hvor vi planlægger den kommende tid i form af ugeplaner og udveksler idéer og faglige overvejelser med hinanden.

Vi oplever stort diversitet blandt vores familier og børnegruppe, hvilket vi anser som en stor ressource. Da vi har børn i udsatte positioner, har vi særligt fokus på forældresamarbejde og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper. Vi afholder blandt andet opstartssamtaler forud for barnets start i vuggestuen eller børnehaven, hvor vi i mødet med familien kan afdække familiens behov og bedst muligt tage godt imod barnet såvel som familien, når de starter hos os.

Vi er en del af Amager klynge E, som gennem flere år har bygget et godt samarbejde op på tværs af enhederne, hvor vi udveksler erfaringer, sparrer med hinanden, udarbejder visioner og afholder forskellige arrangementer for både børn og personale. Vi har et sprognetværk og et fagligt fyrtårnsnetværk.

Vi er i Børnehuset Lygtemagerstien optagede af at skabe et læringsmiljø, som bygger på et børneperspektiv og faglige begrundelser fremfor synsninger. Det indebærer, at vi øver os i at spørge ind til hinandens refleksioner og støtte op med kollegial sparring.

Vi prioriterer et godt arbejdsfællesskab, og vi oplever en god stemning i huset og en personalegruppe, som ca. en gang om måneden tager initiativ til sociale arrangementer på tværs af hele personalegruppen.

Vi søger en pædagog, der

  • Først og fremmest brænder for arbejdet med børn.
  • Kan lege, fjolle og kramme.
  • Fascineres af børnenes fantasi og optagethed, og som ønsker at være nysgerrig og eksperimenterende sammen med børnene.
  • Har lyst til at støtte op om et tæt samarbejde med forældre.
  • Har interesse i at lære nyt og som tør reflektere over egen praksis.
  • Ønsker at tage del i en faglig udvikling og ser kollegial sparring, som en ressource.
  • Ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab.
  • Er mødestabil.

Praktisk info
Hvis du synes stilingen lyder interessant, og du har afsluttet pædagoguddannelsen, eller gør det snart, så send en ansøgning. Det er afgørende for at blive taget i betragtning til stillingen, at du er uddannet pædagog.

Ansættelsesdato: 1. november eller tidligere.

Arbejdstid: 37 timer om ugen.

Vi har mandags- og fredagsrul. Åbningstid er mandag - torsdag kl. 6.30-17.00, fredag kl. 6.30-16.00.

Adresse: Lygtemagerstien 21-23, 2300 København S.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Maja Thaning Søgaard på 2177 3869 – ring gerne hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme forbi til en lille rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest onsdag den 25. september 2024
Samtaler afholdes løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 25.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2643176//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.