Sygeplejerske til Infektionssygdomme, AUH
Region Midtjylland
Sygeplejerske til Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Da flere af vores skønne kolleger går på barsel, søger vi ny kollega til Infektionssygdomme sengeafsnit, AUH.
Infektionssygdomme er en afdeling som forebygger, diagnosticerer, behandler og plejer patienter med alvorlige infektioner, og/eller immundefekter. Vi er den eneste afdeling i Danmark, som kan og må udføre alle de kliniske funktioner inden for infektionssygdomme, og det er vi ret stolte af.
Størstedelen af vores patienter i sengeafsnittet bliver indlagt via Akutafdelingen, eller bliver overflyttet fra andre hospitalsafdelinger i Region Midt. Nogle patientkategorier modtager vi fra hele Vestdanmark.
Specialet spænder bredt over behandling og pleje af patienter med alle former for alvorlige og komplicerede infektioner, fx cerebrale infektioner, lungeinfektioner, multiresistent tuberkulose, spondylodiskitis m.m. til højt specialiseret behandling af sygdomme som cystisk fibrose, importerede sygdomme, HIV, hepatitis og medfødte immundefekter.
Sengeafsnittet har plads til 22 patienter, fordelt på almindelige sengestuer, slusestuer og højisolationsstuer.
Vi er optagede af patientinddragelse med patienternes og pårørendes behov i centrum. Vores kerneværdier omfatter høj faglighed, dialog, kreativitet i opgaveløsningen, sammenhold og en stærk medmenneskelig ordentlighed.
Vi har fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø, og dyrke kollegialitet. Vi arbejder i teams med mulighed for kollegial sparring. Du vil som ny kollega blive tilknyttet en mentor den første tid af din ansættelse, samt indgå i vores veltilrettelagte on-boarding forløb.
Lidt om dig
Vi søger en ny kollega der gerne vil fordybe sig i det infektionsmedicinske speciale. Du må rigtig gerne være nyuddannet, da vores on-boardingprogram tilrettelægges efter dine kompetencer. Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden, og i fællesskab skaber de bedste patientforløb i samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialsygeplejersker og diætist.
Vi kan tilbyde dig
- Et spændende og alsidigt job med mulighed for specialiseret kompetenceudvikling
- Veltilrettelagt introduktion/on-boarding, som prioriteres
- Mentorordning samt makkerskab
- Planlagte refleksionsdage med supervision sammen med kolleger
- 6 kursusdage i det infektionsmedicinske speciale inden for det første år
- Simulationstræning i den akutte sygepleje samt årlig træning i højisolation
- Kompetenceudvikling til akut og kritisk syge patienter
- Diplommodul i patientiologi
- Gode kolleger, hvor kollegial omsorg og sociale relationer er vigtige værdier
- Højt til loftet og høj faglighed
- Vi stræber efter at arbejde ca 5 weekender på 12 uger
- Skiftende vagter, men med stor indflydelse på egen vagttilrettelæggelse.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os meget til at se din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, eller er nysgerrig på at høre mere, giver vi gerne en kop kaffe og en rundvisning i afdelingen. Du er meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Anne Koch på 2367 1814.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinger af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation som sygeplejerske
Stillingerne ønskes besat 1. november 2024, eller efter aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved Oversygeplejerske Anne Koch på telefon 2367 1814.
Ansøgningsfrist er søndag d. 6. oktober 2024
Vi afholder samtaler løbende i ansøgnings perioden, til og med uge 41, 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bedste hilsner
Personalet i Infektionssygdomme
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Infektionssygdomme
Ansøgningsfrist: 06 October 2024
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: