Get latest jobs before others

Præhospitalet søger Sygeplejerske til spændende arbejde med gode arbejdsvilkår i det akutte felt…

Region Midtjylland



Spændende job – send din ansøgning
Vi ønsker at sikre regionens borgere gode og patientsikre forløb og ønsker at sikre vores medarbejdere gode arbejdsvilkår. Derfor søger vi dygtige og dedikerede kolleger til vores professionelle team.

Er du sygeplejerske eller paramediciner/ambulancebehandler, og er du nysgerrig efter at høre mere om de faglige udfordringer, der er i et job i dette felt, så modtager vi gerne din ansøgning.

Du får et arbejde med én patient ad gangen. Du afslutter hvert patientforløb, før du starter et nyt.

Du sidder sammen med dygtige og engagerede kolleger, der altid er der for hinanden. Vi har stort fokus på løbende uddannelse og undervisning i relevante faglige emner.

AMK Vagtcentralen vægter det gode arbejdsmiljø højt, og vi har stort fokus på den enkelte medarbejders trivsel i arbejdet. Vi arbejder efter ønske-plan og bestræber os på at sikre gode og rimelige vagtplaner for alle vores medarbejdere.

Hvem er vi
Præhospitalet har ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige indsats, som borgere i Region Midtjylland får, fra de ringer 1-1-2 og til de er vel modtaget på hospitalet.

Forudsætningen for at akut syge og alvorligt tilskadekomne får den rette hjælp i rette tid, er et godt tilrettelagt og velorganiseret samspil mellem alle de forskellige aktører, der indgår i den akutmedicinske redningskæde.

Den sundhedsfaglige visitator indgår på AMK Vagtcentralen i et tæt tværfagligt samarbejde med AMK-lægen og de tekniske kørselsdisponenter, der disponerer ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikoptere i hele Region Midt, og yder herved en høj faglig og professionel indsats.

Rette hjælp i rette tid
Når en borger har brug for akut hjælp og ringer 1-1-2, taler denne først med politiets alarmcentral, der stedfæster adressen og herefter viderestiller alle sundhedsfaglige problemstillinger til AMK Vagtcentralen. Ud fra en struktureret og systematisk afdækning af ABCDE vurderer den sundhedsfaglige visitator, om der skal sendes ambulance, lægebil, helikopter eller om der skal henvises til egen læge eller rådgives og vejledes til selvhjælp.

Vi møder mange forskellige mennesker med hver deres udfordringer. Uanset opkaldet bestræber vi os på altid at give rette hjælp - i rette tid - til alle patienter!

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag med gode og engagerede kolleger med forskellig sundhedsfaglig baggrund, tekniske kørselsdisponenter og administrativt personale
  • Et team, hvor faglighed, udvikling, kvalitetssikring og godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Introduktion med minimum seks ugers individuelt oplæringsprogram, så du bliver klar til selvstændig opgaveløsning
  • "Den nationale uddannelse af sundhedsfaglige visitatorer", som du får efter 1-2 års ansættelse, og som er en del af din kompetenceudvikling
  • Vagtplan med primært 2 holds skift (dag/nat) og weekendvagt gennemsnitlig hver 3. weekend. Arbejdet er tilrettelagt efter hovedsagelig 8 og 12 timers vagter
  • "Den nationale uddannelse af sundhedsfaglige visitatorer", som du får efter 1-2 års ansættelse, og som er en del af din kompetenceudvikling
  • Vagtplan med primært 2 holds skift (dag/nat) og weekendvagt gennemsnitlig hver 3. weekend. Arbejdet er tilrettelagt efter hovedsagelig 8 og 12 timers vagter

Dine primære opgaver er

  • Modtage 1-1-2 opkald fra borgere vedrørende akut sygdom eller tilskadekomst, hvor du skal danne dig et overblik og:
    • Udvise empati over for borgeren gennem professionel kommunikation
    • Vurdere situationens alvor ud fra støtteværktøjet "Dansk Indeks for akuthjælp"
    • Visitere den rette præhospitale respons
    • Vejlede i f.eks. livreddende og basal førstehjælp samt vejlede ved tilskadekomst, indtil hjælpen er på stedet
    • Vejlede og rådgive borgerne i de situationer, hvor de kan håndtere situationen selv
  • Modtage opkald fra kolleger på hospitaler, vagtlæger/praksislæger og lægevagtens natberedskab, hvor patienten allerede er sundhedsfagligt vurderet
  • Rådgivning og vejledning i Præhospitalets tilbud til hospitaler, praktiserende læger, vagtlæger eller andre sundhedsprofessionelle

Baggrund og erfaring
Du arbejder måske allerede i det akutte felt og har din primære erfaring fra akutte patientforløb fra medicinske eller kirurgiske specialer, skadestue, akutmodtagelse, børn, intensiv, anæstesi eller ambulance.

  • Du har en høj grad af selvstændighed og kan lide at arbejde systematisk og struktureret
  • Du trives i en hverdag, hvor patientkontakten foregår via telefon og med IT som dit primære arbejdsredskab
  • Du har forståelse for og er indstillet på at være en del af et mindre speciale og arbejdsplads med høj grad af omskiftelighed
  • Du udviser fleksibilitet og ansvarlighed i forhold til den daglige drift
  • Du har en faglighed, der gør dig i stand til at træffe beslutninger også i hektiske situationer

AMK Vagtcentral består af Vagtcentralen, som vil være din primære arbejdsplads, samt Meldingsmodtagelse fra hospitaler, vagtlæger og praksislæger. Derudover har vi et Kørselskontor, som varetager regionalt, tværregionalt og udenlandsk patientbefordring.

Den 1. marts 2024 overtog Region Midtjylland ansvaret for Lægevagtens opgaver om natten, så de praktiserende læger får mulighed for at frigøre lægeressourcer til dagtimerne og styrke rekrutteringen i almen praksis.

Den nye ordning hedder Lægevagtens Natberedskab og drives af Præhospitalet i Region Midtjylland og består af en telefonvisitation samt to konsultationer på akutmodtagelserne i Gødstrup og Aarhus. Derudover vil patienter kunne få besøg i eget hjem af en erfaren sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler.

Vi anbefaler et studiebesøg i AMK Vagtcentralen, hvor du kan få indblik i arbejdet, inden du søger stillingen.
Har du interesse i studiebesøg, kan du kontakte os på mail [email protected]

Har du lyst til at høre yderligere om stillingen, kan du kontakte:
Oversygeplejerske Tine Pradsgaard Møberg

mail: [email protected]

eller tlf.: 61 78 84 13

Dato for 1. samtale
Torsdag den 10. oktober 2024

Udvælges du til 2. samtale, udarbejdes en personprofil på baggrund af udfyldelse af et online spørgeskema. Resultatet af denne personprofil gennemgås ved fremmøde.

Mandag den 21. oktober og tirsdag den 22. oktober 2024

Dato for 2. samtale
Torsdag den 24. oktober 2024

Ansøgningsfrist
Søndag den 6. oktober 2024

Ansættelsesdato
1. december 2024 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan sende din ansøgning og relevante bilag ved at klikke på knappen ”send ansøgning” nedenfor.
Du kan læse mere om Præhospitalet på vores hjemmeside: www.ph.rm.dk samt se en video her: AMK-vagtcentral - Præhospitalet (rm.dk)

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: AMK-vagtcentral SFV

Ansøgningsfrist: 06 October 2024

Placering: Olof Palmes Allé 34, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2643451//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.