Get latest jobs before others

Regnskabskonsulent til koncernregnskaber

Vestforbrænding



Har du interesse i at bruge dit professionelle blik på regnskaber som bidrag til den grønne omstilling? Så har Vestforbrænding det job, du søger.
Hos Vestforbrænding er vi i gang med at forsyne endnu flere virksomheder, institutioner og borgere med grøn varme og er derfor i gang med flere store infrastruktur-projekter. Som et led i strategien mod fremtidig CO2-neutralitet forventer vi at blive en del af et kommende Carbon Capture-anlæg, så vi kan bidrage yderligere til den grønne omstilling. Vi er i gang med etableringen af en selskabsstruktur, som kræver flere juridiske selskaber, koncernregnskabsudarbejdelse, skattepligt og mange andre spændende regnskabsmæssige opgaver. Det hele understøttes af vores helt nye ERP-platform, Microsoft Finance & Operation (FO), som er implementeret.

Så, hvis du har du styr på koncernregnskaber, er god til at kommunikere og har interesse for optimering af processer, så er det måske dig, vi søger til vores regnskabsafdeling, hvor en række kolleger hver dag arbejder tæt sammen for at understøtte Vestforbrændings strategi ved at håndtere alle regnskabsmæssige opgaver for alle områder af forretningen og samhandlen mellem dem.

”Vi holder styr på regnskaberne og skaber overblik over forretningens resultater. I afdelingen har vi tydelige mål og bruger tid på dialog og udveksling af idéer. Holdånden i teamet er stor og vi forsøger hver dag at gøre det komplicerede ukompliceret”, siger Regnskabschef Helle Ege Petersen.

Opgaverne
Du vil med reference til regnskabschefen få en selvstændig rolle i afdelingen, hvor du som hovedopgave skal udføre regnskabsopgaver for koncernen på specialistniveau.

Opgaverne er mangfoldige og rummer blandt andet udarbejdelse af:

  • Konsolidering af Koncernregnskab på månedsbasis
  • Revisionsdokumentation
  • Korrekt måneds- og regnskabsaflæggelse
  • Udarbejdelse af årsrapport og input til selvangivelser og transferpricing
  • Løbende afstemninger
  • Vejledninger til teamet og organisationen
  • Opgaver omkring anlægsaktiver

Du vil blive involveret i videreudvikling af vores procesoptimeringer og du vil få en rolle i forhold til digitaliseringer i forlængelse af den netop gennemførte ERP opgradering, herunder til konsolideringer. Vi arbejder løbende med digitale løsninger og med forberedelse på udviklingen i vores sektor i relation til blandt andet mulige nye selskabskonstruktioner.

Dig
Du kan se frem til en spændende hverdag med åben dialog og sparring med dine kolleger både i teamet og i hele vores virksomhed. Jobbet kræver, at du har stor praktisk erfaring gennem dit arbejde med de nævnte regnskabsopgaver i en offentlig eller privat virksomhed og du har et solidt kendskab til årsregnskabsloven. Du er dygtig til at anvende IT og bruger helt selvfølgeligt Excel-baserede værktøjer i de daglige opgaver. Har du kendskab til Microsoft Finance & Operation er det en stor fordel.

Du er struktureret og formår at holde hovedet koldt - også i travle perioder. Det er vigtigt, at du kan overholde deadlines, har ordenssans og kan skabe overblik over dine opgaver samtidig med, at du har øje for detaljen, når det kræves. I jobbet er der en del dialog med en række forskellige interessenter, så vi vægter, at du er imødekommende, har gode kommunikationsevner og forstår at sætte dig ind i både interne og eksterne kunders behov. Hvis du værdsætter at finde effektiviseringsmuligheder i eksisterende processer, så er det bare et kæmpe plus for os alle.

Vil du med?
I Vestforbrænding er vi på en spændende rejse med at implementere strategi, udvikle vores position og skabe en spændende arbejdsplads med plads til mangfoldighed, blandt andet på baggrund af et ønske om at opretholde vores certificering i Great Place To Work. Har du vilje til at være med, så får du her mulighed for at influere en videre udvikling af vores team og vores område, udvikle dig selv og dine evner i et uformelt arbejdsmiljø. Vi tilstræber en normal arbejdsuge og hjemmearbejde er en faktisk del af vores hverdag.

Du kan se frem til en lønpakke med en attraktiv pensionsordning. Vi er en røgfri arbejdsplads med en god kantineordning, samt en aktiv personaleforening og idrætsforening.

Send en ansøgning og dit CV via linket nedenfor og senest den 11. oktober 2024.

Vi kalder kandidater ind til samtale løbende og lukker opslaget, når rette kandidat er fundet, så vent ikke for længe med at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Økonomi og Administrationschef Lars Helstrup på telefon 21 46 99 21, eller mail [email protected], alternativt Regnskabschef Helle Ege Petersen på telefon 21 13 15 96 eller mail: [email protected].

Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.

Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vestforbrænding



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2644785//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.