Get latest jobs before others

Logopæder til vejledning i og tæt på praksis

Ballerup Kommune



Kunne du tænke dig at være med til at arbejde med mangfoldige børnefællesskaber i en spændende PPR-organisering? Og har du lyst til at styrke indsatsen for børn-og unge med tale, sprog og kommunikationsvanskeligheder? Så har vi en spændende logopædstilling til dig.

Ballerup Kommune sætter barren højt i arbejdet med børn, unge og deres familier. Vi er ambitiøse og tænker i stærke tværfaglige løsninger omkring familierne og i tæt og forpligtende samarbejde med skoler, klubber og dagtilbud. Din faglighed, nysgerrighed og fleksibilitet i det tværfaglige samarbejde og i supporten er afgørende for, at vi lykkes med at understøtte udviklingen af gode og mangfoldige lærings- og undervisningsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.

Vi er blandt de ti udvalgskommuner, der har modtaget væsentlige puljemidler til ”PPR tæt på praksis”. Yderligere har Center for Børne- og Ungerådgivning som PPR er den del af, indgået et 10-årigt samarbejde med Børns Vilkår. Her skal vi sammen med to andre kommuner knække koden for det voksende antal børn og unge, der er i psykisk mistrivsel. Særligt har vi fokus på bekymrende skolefravær og inddragelse af barnets stemme.

Vi tilbyder to faste stillinger samt et barselsvikariat som logopæd. Alle på 37 timer pr. 1. december 2024 eller snarest muligt.

Dine vigtigste opgaver
Din opgave som logopæd er overordnet at understøtte de didaktiske og pædagogiske læringsmiljøer, så barnet kan begå og udvikle sig kommunikativt og sprogligt i børnefællesskaberne, i undervisningen og med sine relevante voksne.

  • Understøtte udviklingen af gode og mangfoldige lærings-og undervisningsmiljøer og børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn og unge bl.a. gennem sprog i samspil
  • Bidrager med råd og vejledning til de fagprofessionelle, ledelser og forældre om tale- og sproglig udvikling og pædagogiske greb til børn-og unge med sprog- og kommunikationsvanskeligheder samt autisme, høretab, selektiv mutisme m.m.
  • Logopædisk testning og vurdering
  • Fysiske og pædagogiske lyttemiljøer (støjreduktion)
  • Tværfaglige prøvehandlinger og indsatser
  • Oplæg om sprog og kommunikation i dagtilbud og skoler
  • Bidrager ind i arbejdet med pædagogiske-psykologiske vurderinger i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • I samarbejdet med dagtilbud, skoler og familier anvendetilgangen BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer), som er en systemisk metode til facilitering af indsatser for børn i udsatte positioner.

Dine kompetencer
Du har en PD i logopædi, en bachelor/cand.mag. i audiologopædi eller en speciallæreruddannelse med speciale i tale-høre/læsevanskeligheder. Du har gerne supplerende kurser eller efteruddannelse inden for vejledning, systemisk tænkning, pædagogisk psykologi, specialpædagogik eller andet relevant.

Faglige kompetencer:

  • Bedriver praksisnær vejledning til pædagoger, lærere og forældre
  • Omsætter specifik logopædfaglig og specialpædagogisk viden til konkrete tiltag i lærings- og undervisningsmiljøer i dagtilbud og skoler
  • Indgår i tværfagligt samarbejde i forskellige kontekster, samt skaber og vedligeholder gode samarbejdsrelationer
  • Erfaring med dokumentation og andet skriftligt arbejde som fx udarbejdelse af pædagogiske handleplaner med andre fagprofessionelle – gerne med kendskab til udarbejdelse af PPV og henvisning til psykiatrien
  • Kan anvende eller har kendskab til logopædiske undersøgelsesredskaber som fx CELF.

Personlige kompetencer:

  • Tager initiativ til dialog, koordinering og samarbejde
  • Har lyst til at tage forskellige roller såsom mødeleder, facilitator og referent
  • Deler gerne viden og søger sparring hos kolleger og ledelse
  • Har et organisatorisk blik og kan navigere i flere forskellige kontekster
  • Kan indgå i forandringsprocesser om PPR’s rolle og virke
  • Ser muligheder og har en kreativ tilgang til opgaveløsningen.

Det får du hos os

  • Introprogram og mentorordning i forhold til PPR og din faglige opgaveløsning
  • Et arbejdsfællesskab med vægt på trivsel og udvikling
  • Et selvstændigt og varieret job med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne
  • Et fagligt kompetent arbejdsfællesskab, hvor vi prioriterer at sparre med hinanden og nærmeste leder om opgaverne
  • Et selvstændigt og varieret job i både monofaglige og tværfaglige teams
  • Dygtige og engagerede kolleger, der vægter refleksion, videndeling og humor
  • Supervisionsmuligheder og kompetenceudvikling.

Hvem er vi
PPR er organisatorisk placeret i Center for Børne- og Ungerådgivning (C-BUR). PPR er fysisk placeret på rådhuset i et åbent kontormiljø. C-BUR består ud over PPR af fire øvrige afsnit; Børne- og ungeafsnittet, Familiehuset, Sundhedsplejen og Staben. I PPR er der psykologer, pædagogiske vejledere, logopæder, ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykomotorisk terapeut.

I det daglige indgår du i et tværfagligt sammensat distriktsteam som betjener et antal børnehuse og skolematrikler. Du vil også skulle løse et mindre antal opgaver på tværs, når behovet for din faglighed opstår i andre distrikter. Vi har koordineringskonferencer som er formaliserede møder, med henholdsvis dagtilbud og skoler. På disse møder drøfter og koordinerer vi opgaverne sammen.

I PPR har vi en mangeårig tradition for et tæt og ligeværdigt tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne, og vi lægger vægt på at have en lærende og nysgerrig kultur i vores organisation.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Lisbeth Riiskjær Bentsen på telefon 3052 8501 eller teamleder Henriette Bottos på telefon 2968 7614. Vedrørende løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte tillidsrepræsentant Sanne Vilstrup på telefon 2522 8069 eller 2983 1211.

Læs om Ballerup Kommunes Børne- og Ungepolitik https://ballerup.dk/borger/boern-unge/hvordan-arbejder-vi/boerne-og-ungepolitik

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2024,eller snarest muligt.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 4. oktober og 2. samtaler den 7. oktober 2024.

Ansøgningsfrist: den 1. oktober 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ballerup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2645577//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.