Aarhus kommune søger snarest muligt en engageret kontaktperson til en autistisk dreng på 7 år bosiddende i Egå, Aarhus Kommune.
Aarhus Kommune
Kontaktpersonsindsatsen er en tidlig forebyggende indsats, hvor du som kontaktperson kan være med til at understøtte og bidrage til drengens fortsatte udvikling og trivsel. Som kontaktperson bliver du en stabil, nær og tillidsfuld voksenkontakt i barnets liv. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i jobbet igennem længere tid, minimum 1 år.
Arbejdstiden er 5 timer om ugen svarende til 20 timer pr. måned. Det er din opgave at være sammen med drengen i hans fritid, så der er tale om eftermiddag/aften arbejde i hverdagene og om weekendarbejde. Hvordan timerne bruges, kan aftales nærmere ved match, men det vil kunne tilrettelægges så det passer i din hverdag. Det vil oftest være dig der mødes med drengen i hans hjem eller efter skole og tager ham med på tur, ud og lave sjove og lærerige ting med ham.
Drengen er udredt med autisme og er ikke alderssvarende sprogligt. Han bruger en del engelsk i sin kommunikation og han kommer fra et hjem hvor der primært tales arabisk, så det er en fordel, hvis du kan begå dig på begge sprog ud over dansk. Han har behov for guidning, klare anvisninger og regulering fra en voksen. Der er behov for en rolig og stabil timeafløser som overholder aftaler og er rammesættende.
Forventninger:
- Du kan se dig selv i jobbet i en længere periode (min 1 år).
- Du er pålidelig og god til at overholde aftaler.
- Du har en tydelig og robust personlighed og er rummelig.
- Kendskab til børn med autisme er en fordel
- Det er en fordel hvis du taler arabisk ift. kommunikationen med forældrene.
- Det er en fordel hvis du kan stille bil til rådighed
- Det er en fordel hvis du kan starte hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår:
Timelønnen er i 2024 ca. 216 kr. Lønnen er ikke pensionsgivende men er feriegivende. Feriepengene indbetales til feriekonto. Lønnen betales bagud. Som kontaktperson ansat ved Aarhus Kommune er du dækket af Aarhus kommunes arbejdsskadeforsikring, når du er på arbejde. Kørselsudgifter dækkes ikke.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Ane Norup ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Århus kommune på telefon: 21 35 89 14.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
27-09-2024
Afdeling: FC. Rel. Velfærd Fam. Plejen
Ansøgningsfrist: 27 September 2024
Placering: Grøndalsvej 1B, st., 8260, Viby J, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: