Get latest jobs before others

Gør en forskel med engagerede kolleger på specialskole i Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune



Sorgenfriskolen søger 1 speciallærer til indskoling/mellemtrinet for børn med autismeprofiler og dansk som 2.sprog

Vi søger en lærer som i indeværende skoleår kan indgå i 2 klasseteams i indskolingen, samt undervise i dansk som 2. sprog.

Hver af klasserne rummer 6-10 elever og består som udgangspunkt af 2 lærere og 2 pædagoger. Der arbejdes i teams, i tæt samarbejde omkring elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Sorgenfriskolen er en teambaseret skole, så vi vægter teamsamarbejde høj, og forventer at du kan bidrage positivt til teamsamarbejdet. Der er ugentlige teammøder og kvartalsvise konferencer med psykologer og ledelse.

Som lærer på Sorgenfriskolen vil du derfor være ansvarlig for elevernes undervisning, og i samarbejde med dine kollegaer, ledelse, skolepsykolog samt de understøttende funktioner skabe rammerne for den bedst mulige læring – både faglig og socialt.

Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og søger, i tæt samarbejde med forældrene, at skabe de bedste muligheder for læring, trivsel og udvikling.
Vi tror på, at relationerne mellem mennesker er af afgørende betydning og arbejder dagligt for at leve op til vores målsætning:

Sorgenfriskolen - et godt sted at være, et godt sted at lære.

Har du kompetencer i tysk, musik eller fysik må du meget gerne gøre opmærksom på det.

Personlig profil:

  • Er læreruddannet
  • Kender sig selv i udfordrende situationer
  • Har erfaring med undervisning af børn med autisme profiler
  • Har en tydelig og struktureret tilgang
  • Har erfaring med og mod på et særligt tæt forældresamarbejde
  • Er bekendt med at udarbejde elevplaner og skoleudtalelser
  • God til at danne relationer med både elever og forældre

Vi tilbyder:

  • Tæt sparring
  • Løbende opkvalificering
  • Gode og engagerede kollegaer

Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk kommunes specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med behov for vidtgående specialundervisning, normalt begavede børn med diagnoser indenfor ASF-området og en klasserække for børn med en vidtgående autismeprofil med sansemotoriske udfordringer.

På Sorgenfriskolen har vi stor fokus på det enkelte barns udvikling, trivsel og læring – både fagligt og socialt. Vi ser os selv som en veldrevet skole og SFO med glade elever, dygtigt personale og tilfredse forældre.

Skolen har 120 elever fordelt i 16 klasser.

Vi arbejder med nære og forudsigelige miljøer med tryg og tydelig pædagogik, hvor personalet som udgangspunkt samles i et team. Vores børn profiterer af en tydelig pædagogik, så det skal være naturligt for dig at arbejde efter tydelige og meget strukturerende rammer, men gerne med kreative tilgange til læring og didaktik.

Vi er et sted med plads til både traditioner og fornyelse, alvor og humor, og har til huse ved det dejlige grønne område omkring Sorgenfri slotspark og tæt på Sorgenfri station.

Stillingen er fast og på fuld tid/mulighed lidt nedsat tid, med tiltrædelse senest 1. oktober 2024. Du er velkommen til at ringe og høre nærmere eller aftale et besøg, forud for din ansøgning.

Løn efter gældende overenskomst. Det er aftalt med kreds 22 at en fuldtidsstilling tager udgangspunkt i 26 undervisningslektioner om ugen.

Se mere om os på vores hjemmeside: www.sorgenfriskolen.ltk.dk

Har du spørgsmål kan du kontakte Viceskoleleder Christian Seiler eller Skoleleder Axel Duckert på telefon 4528 4280

Vi har røgfri arbejdstid på Sorgenfriskolen.

Ansøgning skal sendes via linket i signatur og der vil blive holdt løbende samtaler – med sidste ansøgningsfrist tirsdag den 24. september kl. 11.00

Bemærk at invitationer til samtaler sendes på mail.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Job info
Ansættelsesforhold
Fast stilling på fuld tid

Job kategori
Børn og Unge

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 24. september 2024 kl. 11.00

Tiltrædelse
1. november 2024

Arbejdssted
Sorgenfriskolen. Kongevejen 55, 2800 Kgs. Lyngby

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lyngby-Taarbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2646475//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.