Get latest jobs before others

Special- eller socialpædagog til Blangstedgårdskolen

Odense Kommune



Blangstedgårdskolen søger en dygtig pædagog med relevant faglig baggrund og erfaring til en fast stilling. Du skal brænde for arbejdet med udsatte unge, der går i 7. - 10. klasse. Du bliver en del af et nyt velfungerende team, der i august blev lagt sammen af to specialskoler.

Vi leder efter en dygtig special- og eller socialpædagog, der brænder for arbejdet med udsatte unge.

Det er vigtigt for os, at du har erfaring med målgruppen, kan brænde igennem og motivere de unge gennem din pædagogiske tilgang, samt støtte op omkring undervisningen på skolen. Vores dagligdag med de unge består af faglig undervisning, flere forskellige pædagogiske aktiviteter, samt det tætte relationelle arbejde med de unge.

Om os
Blangstedgårdskolen er et specialtilbud for unge med socio-emotionelle udfordringer fra 7. - 10. klasse. Vores mål er altid at få de unge positivt videre i uddannelse/job ved at arbejde individuelt med deres faglige, sociale og personlige kompetencer.

Vi er normeret til 25 elever og 7 voksne. Vi har også tilknyttet timelærere til krea og musik samt en socialrådgiver. Pædagogisk læner vi os op ad den miljøterapeutiske tankegang og forståelse.

Blangstedgårdskolen er en del af dagundervisningen i UngOdense, der rummer flere forskellige særlige læringstilbud samt 10. klasser.

Om jobbet
Du vil blive en del af et nyt og velfungerende selvstyrende team, der arbejder tæt sammen om at bringe vores elever i trivsel og læring. Elevernes udfordringer, der ofte er komplekse og omfattende, gør at vi skal møde dem med en struktureret hverdag præget af tryghed og tillid.

Vi har en anerkendende tilgang til de unge, der er præget af low arousal og sigter altid mod at forstå, hvad der ligger bag en given handling og adfærd for at kunne handle og arbejde med de unge bedst muligt.

Vi prioriterer at opbygge stærke relationer til vores elever – og inddrager gerne mange forskellige former for ressourcer og personer for at styrke de unges udvikling. Vi tror på, at alle børn og unge gør det bedst mulige, når de kan.

Blangstedgårdskolen har stor fokus på en stærk teambaseret faglig kultur, hvor der er mod og vilje til at afprøve nye metoder og tænke læring på nye måder.

Vi tilbyder

  • En masse skønne unge mennesker
  • Et job med mange udviklingsmuligheder
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Stor indflydelse på den daglige opgaveløsning samt den fortsatte udvikling af UngOdense
  • En arbejdsplads, der vægter høj social kapital
  • En arbejdsplads med rigtig gode rammer for diverse aktiviteter

Om dig

  • Relevant pædagogisk baggrund
  • Du kan arbejde med unge med vidt forskellige faglige, sociale og personlige forudsætninger
  • Du brænder for mountainbike, motorlære, træværksted, naturen, rollespil, fiskeri eller noget helt andet og kan motivere de unge til at følge dig og prøve nye sider af sig selv
  • Du brænder for arbejdet med unge i udsatte positioner
  • Du er anerkendende, tydelig og struktureret
  • Du er dygtig til at skabe stærke og værdifulde professionelle relationer, får energi af at være sammen med de unge og kan håndtere en uforudsigelig hverdag
  • Du ser på de unge med stor rummelighed, har god humor og en positiv tilgang
  • Du ser styrken i at løfte i fællesskab og samarbejde med andre faggrupper, eksterne samarbejdspartnere og forældre
  • Du er omstillingsparat og fleksibel i en mangfoldig hverdag, hvor der ofte er behov for utraditionelle løsninger
  • Du er engageret, ansvarlig og respektfuld som teammedlem og samarbejdspartner
  • Du er indstillet på at samarbejde med UngOdenses andre læringstilbud

UngOdense
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling og koordinering af: ungdomscentre, temabaserede aktivitetssteder, dagundervisning, fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter lokalt og på byplan. Alle aktiviteter er målrettet børn og unge mellem 11 – 18 år i Odense Kommune.

UngOdense har et ungesyn, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt – og vi tror på, at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig og bidrage, hvis de får mulighed for det.

UngOdense bliver brugt af cirka 4.500 børn og unge og har 280 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timelønsansatte.

Du kan læse mere om os på UngOdenses hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. december 2024.

Vil du vide mere?
Vi afholder åbent Hus, hvor du kan møde et par af lærerne samt leder. Du er også velkommen til at kontakte områdeleder Lorea Alberdi Platz på 20 37 64 77.

Det praktiske
Åbent Hus på skolen Blangstedgårds Allé 93 torsdag den 10. oktober kl. 16.00-17.00.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. oktober 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. december 2024

Kontaktperson:
Lorea Alberdi Platz

Tlf. nr.:
20 37 64 77

Ansøgningsfrist:
20. oktober 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2648054//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.